Sports

Er der andet idræt i bloggerens liv end march?

Jeg kan godt li' at gå lange ture - gerne med gode makkere. Blodet ruller, snakken såvel som øllet flyder, og det er bare generelt "good times". Nogle gange, især, når jeg har gået alene, er det endda gået relativt stærkt i betragtning af, at jeg aldrig har brugt kapgangsteknik. Man kan sagtens få "runner's high" af march, hvis man giver den fuld skrald.

Alt det sagt mærkede jeg i 2018 alderen trykke og vommen hænge. Det er ikke godt nok for en mand, der jævnligt iklæder sig majestætens klæ'r. Grundlæggende bare for at tabe mig lidt begyndte jeg at dyrke noget mere motion, og ikke mindst anden motion end udelukkende march (som i de senere år i øvrigt kun er blevet dyrket sporadisk i forhold til mit peak inden for vandring, som var årene 2011-2013 og første del af 2014).
Onsdagsløb i Tórshavn d. 11. juli 2018

Arktisk Kommando igangsatte
Startskuddet lød faktisk i sommeren 2018 med lidt social løbetræning med mine kolleger fra Arktisk Kommando på Færøerne; de tilbagelægger ofte nogle kilometer sammen, hvilket er en glimrende rutine. Det var inspirerende, ligesom forskellige facebookvenners opslag om deres træning. Så i september 2018 kastede jeg mig for første gang i 17 år over en løbedistance længere end 12 km (nemlig Cph Half, 21,1 km), og så prøvede jeg for første gang nogensinde organiseret svømning over en lang distance (2 km) uden for en svømmehals trygge rammer.

Jeg håber at kunne holde momentum i resten af 2018. I hvert fald er jeg tilmeldt det københavnske maratonløb næste år, og i modsætning til i 2013 bliver det næppe i march med støvler og rygsæk (selvom sidstnævnte nu var en herlig oplevelse) snarere end let løb.

Så for at besvare rubrikkens spørgsmål: ja.

***

OVERORDNET LØB: HALV- OG HELMARATON MED CUT


Ovenstående er officielle løb. Derudover kan man sige, at jeg har gået en del ture på 21 km på under tre timer (normalt cut halvmaraton), men lad nu det ligge. Nedenfor alt, hvad jeg kan huske. All-time personlige rekorder er i grøn, de nylige og derved mere realistiske at tangere er i gul.

***

LØB
1992-2001
  • Skolernes Motionsløb 10 km, efterår 1992: ca. 42m (PR)
  • Inden en tilfældig håndboldtræning, hvor jeg var kommet til at komme en time for tidligt, en selvbestaltet Cooper's Test, 1994: 3.300 meter (PR). Desværre har jeg aldrig i mine velmagtsdage som håndboldspiller taget en Cooper, vel at mærke, hvor jeg kunne disponere til at løbe fuldt ud
  • Cooper's Test Sergentskolen, februar 1997: 3.250 meter.
  • Eksamen Løjtnantsskolen 5 km, oktober 1997: 19m47s (PR)
  • Eksamen Løjtnantsskolen forhindringsbane, oktober 1997: 3m43s (PR)
  • Berlin Maraton 20. september 1998: 3t54m58s (PR) (første løb på 10+ km i mit liv)
  • Eritrea halvmaraton, forår 2001: 1t35m (PR)
  • Eritrea maraton, forår 2001: 4t7m


2015-2017
  • Hærløbet 5 km, 29. april 2015: 23m08s (PR 21. årh.)
  • Kastelløbet 5 km, 18. august 2015: 24m08s
  • DHL 5 km, 25. august 2015, Knudsens Kanutter, Maersk Line: 23m38s
  • Hærløbet 5 km, 12. maj 2016: 24m43s
  • Nuuk Maraton-event ca. 12 km, 13. august 2016: 1t06m54s
  • DHL 10 km, 31. august 2017, VFK: 57m42s
  • DHL 5 km, 1. september 2017, Københavns Konservative Vælgerforening: 25m10s
  • Sparta Maraton Start Op 5 km, 29. oktober 2017: 25m32s


2018 og frem
  • Kastelløbet 10 km, 21. august 2018: 52m07s
  • CPH Half, 16. september 2018: 1t51m29s
  • Friløbet "10" km, 23. september 2018: 46m50s (ruten var dog for kort, bekræftet af arrangørerne! Så snarere en tid på 48m og noget, hvilket på det tidspunkt stadig var 10 km PR for 2018; reel daværende PR for 2018 på 5 km sat under Friløbet, nemlig 23m47s)
  • Selvbestaltet Cooper's Test, 2. oktober 2018: 2.700 meter (PR i senere år)
  • Eremitageløbet 13,3 km, 7. oktober 2018: 1t08m23s
  • Sydkystløbet Halvmaraton 2018, 14. oktober 2018: 1t44m15s og 10 km 47m34s (PR siden Eritrea Halvmaraton 2001), 5 km 23m20s (PR siden Hærløbet 2015) samt 1 times distance 12,55 km (PR i senere år)


SVØM
  • Kampsvømmermærke, bronze, forår 1997
  • Chelsea Sports Centre (træning) 5 km bryst, forår 2010: tid ukendt (PR distance)
  • Christiansborg Rundt 2 km bryst uden dragt, 25. august 2018: 55m04s (PR åbent vand)


CYKLING
  • Cykelferie i det sydfynske, ukendt distance, 2 uger i juni 1992
  • Cykeltur til Fredensborg 36 km, cirka 1992: tid ukendt (sandsynligvis PR distance)


SEJLADS
  • Havhingsten sommertogter x 5, 2012-13, 2015-17.
  • Generel vikingeskibssejlads 2014, 2018.


HÅNDBOLD
  • Vinder af enkelte stævner med KH, november 1987-1991
  • I FIF og FIF/Ydun vinder af en række stævner, 1991-1994
  • Fire kampe for Københavns Håndboldunions udvalgte hold som 1.-års Junior, 1992 (dermed kvalificeret til gymnasieskole på Team Danmark-linje; fravalgt til fordel for Østre Borgerdyd Gymnasium og mere ånd, nye venner og mindre sport)
  • Bedst mulige ungdomsrække som 2.-års Drenge og 1.- og 2.-års Junior; kvittede elitetræningen som 1.-års Yngling efteråret 1994. I foråret 1995 blev mine gamle holdkammerater naturligvis ikke kun københavns- men også danmarksmestre ... #lifedecisions
  • Københavnsmester 1993
  • Københavnsmester 1994
  • I FIF/Ydun vinder af U21 Lunda Spelen (verdens største indendørs ungdomshåndboldstævne), 1997

Ingen kommentarer: