Burning Love Classic



Bjørnebanden arrangerer årligt to københavnske marchbegivenheder: Burning Love Classic og Morten Bargisen Memorial.

BURNING LOVE CLASSIC

I 2014 afholdt vi for første gang Burning Love Classic (BLC) som en offentlig tur. Det var en stor succes, så vi har holdt fast i konceptet. Normalt foregår marchen 2. lørdag i marts.

Den 10. udgave af BLC blev aflyst i 2020 og aldrig planlagt for 2021. Også 2022 bliver beklageligvis en overspringer, som det ser ud i skrivende stund (tirsdag den 8. marts 2022).

Start- og slutsted La Fee Verte på Frederiksberg.

Inden start er der morgenmad, undervejs er der forplejning og i mål brændende kærlighed. Prisen for dette bliver kr. 175. Hvis man først slutter sig til efter marchen for at deltage i spisningen, bliver prisen kr. 100.

Forudbetaling er nødvendig senest mandag den 9. marts 2020: Nordea reg. 2252, konto 6278 755 612. Husk at angive navn eller navne samt "BLC 2020".

Man kan også betale via MobilePay ved at skrive følgende som modtager: Box71877
Bemærk altså, at der skal stå Box og de fem cifre ud i ét, hvis du sender via MobilePay!

VI GÅR I CIVIL! Ingen uniformer.

Som vanligt er der generalforsamling i forlængelse af gåturen.

Her er de artikler, vi hidtil har skrevet om BLC:

Burning Love Classic-mærkater.


MORTEN BARGISEN MEMORIAL
I 2017 prøvede vi os med en efterårsmarch også, nemlig en tur meget à la BLC, og så alligevel ikke, som vi kalder Morten Bargisen Memorial (MBM). Som navnet fortæller, er det en dag til minde om Morten, vores gode ven og stiftende medlem af Bjørnebanden.

Vi har gentaget MBM i 2018 og 2019, begge gange dagen inden Gardermarchen i Nordsjælland. Grundet pandemien blev MBM aflyst i 2020.

MBM 2021 bliver pr. personlige invitationer en privat march i september.

Læs om MBM her.


Ingen kommentarer: