Copenhagen Coast Half 2019

Fem meter fra målstregen.

Comeback. Efter godt en måned med styrkeøvelser fem gange om ugen jf. fysioterapeutens instruks tog jeg i dag chancen og stillede op til halvmaraton med henblik på at løbe (snarere end marchere). Peristaltikken har gjort lidt opmærksom på sig selv det seneste døgns tid, og det må den ellers egentlig godt lade være med - men det blev ikke en show-stopper.

1t 50m 04s er helt, helt fint i betragtning af, at jeg lige nu kan sidde i lænestolen med et glas rødvin og bold på flimmeren uden at have ondt nogen steder. Særligt ikke ondt i knæet. Dagen er en succes alene dér.

Før start.

Om løbet Copenhagen Coast Half med den smukke rute er der ikke meget at sige i forhold til sidste år, andet end: I år var der mulighed for at vente i Kongelundshallen inden start, og det var mit primære ønske til forbedring ved 2018-udgaven - så godt! Vejret var derudover klart og langt mindre blæsende end sidste år, så fine løbeforhold, selvom jeg var glad for min fleece fra Hjemmeværnet, hue og handskerne; varmt var det trods alt ikke.

Endelig har jeg svært ved ikke at tænke over, at disse trailman-løb er sat i verden for at skabe overskud til arrangørerne, hvor andre store idrætsbegivenheder ofte er non-profit. Nuvel, jeg kunne jo bare lade være at melde mig til, hvis det bød mig imod for alvor. At arrangørerne er svære (umulige) at få fat på op til løbet og først udmelder fx detaljer om bustransport et par døgn før start er imidlertid svært at tage seriøst. Alt i alt tror jeg måske, at jeg springer dette løb over i 2020.

Flere billeder nedenfor.

Stor medalje; id-kort som størrelsessammenligning.

I mål på Islands Brygge efter en flot rute i klart vejr fra Amagers Sydvestpynt.