fredag, februar 28, 2014

Nye baretmærker og baretfarver i Forsvaret

What?!
Hærens Operative Kommando har i dag publiceret nedenstående nyhedsartikel. Det er nogle spøjse krumspring, man har måttet lave på grund af vore dages mange sammenlægninger af enheder og nye centre. Da man (fornuftigt nok?) har lavet et værnsfælles føringsstøttecenter for hele forsvaret, er der sågår kommet en ny baretfarve til brug på tværs af de tre værn. 
Pantone 288 hedder farven, og den ser sådan her ud. Se selve baretterne og læs artiklen nedenfor.

søndag, februar 23, 2014

Nyt i foreningen: De Unge Bjørne (DUB)

Bjørn Fyhn, formand for De Unge Bjørne
Marchmiljøet i Danmark har en overvægt af det guld, der er gråt. For de lidt yngre er det en god ting: På landevejene kan man i selskab med raske mennesker i den tredje alder suge livserfaring til sig, drikke skænkede glas af visdom samt imponeres over, hvor meget hurtigere ældre marchveteraner kan gå end - i andre henseender ellers toptrænede - ynglinge og dameynglinge.

Friskt blod
Det sagt sukker de fleste af os i vor obskure subkultur efter friskt blod til miljøet, og det kommer ikke meget friskere eller af ædlere marchafstamning, end når der er tale om ægteparret Fyhns unge søn, Bjørn. Bjørn fik sin marchdebut i februar, da han tronende i sin barnevogn gennemførte 7 km-ruten af Den Maritime Fastelavnsmarch (se reportage her). Vognen blev skubbet af hans forældre, men man er lovlig undskyldt, når man stadig er på sit første leveår. Den unge mand har således allerede sin første officielle event under bæltet, og for denne indsats er han blevet tillagt både hæder og ansvar.

Læs videre nedenfor

onsdag, februar 19, 2014

Bjørnebanden - første bestyrelsesmøde som officiel forening

Jimmi og bestyrelsen minus formanden, der fotograferer.
Historisk. I forbindelse med Burning Love Classic i marts 2013 afholdt marchens deltagere dengang stiftende generalforsamling for foreningen Marchteam Bjørnebanden. Ud fra princippet om, at hastværk er lastværk, blev det konstituerende bestyrelsesmøde afholdt den 4. januar 2014!

Bestyrelsen består af Thorbjørn, Per Ole og Daniel, med Morten som suppleant. Disse fire, samt den i organisatorisk arbejde altid engagerede Jimmi, gik inden mødet i januar i år på Palæ Bar en lille hyggetur på godt 12 km.

Læs mere og se billeder nedenfor.

mandag, februar 17, 2014

Young LT with Fennec Army Aviation Helicopter


Guard Platoon Commander, 1st Lieutenant T. Hein at an exercise with the Headquarters Company, UN Stand-by Forces High Readiness Brigade (HQCOY/SHIRBRIG), May 2000. Prior to deployment as part of the establishing of United Nations Mission in Ethiopia and Eritrea (UNMEE) the same year.

If you have a cool photo with a military theme which you would allow us to publish, you are more than welcome to email us at hein @ makoni dk.

lørdag, februar 15, 2014

Dybt, koldt hav, bølger med vægt

Fantastisk video af den irske surf-fotograf Mickey Smith. Han bliver aldrig rig, men som han siger: "Hvis jeg lever længe nok, vil jeg helt sikkert have en historie eller to at fortælle nevøerne." Jeg tror på det.


fredag, februar 14, 2014

Reportage: 21 km Den Maritime Fastelavnsmarch 2014

Fastelavnsmarchen i Brøndby anno 2014 fejrer kulinarisk triumf

Liane, del af Brøndby Maritime Marchforening (BMMF)
BMMF viste, at det ikke var begynderheld i 2013: Fastelavnsmarchen med det maritime tema er en vinder. Ligesom sidste år var der dog også skandalescener, så der tegner sig et mønster af vestegnsk galehus. Derudover resulterede dagen i en historisk, organistatorisk udvidelse af Bjørnebanden: De Unge Bjørne.

af Thorbjørn Hein

Endnu engang var det Liane Skjershede, 44, der bød deltagerne velkommen ved startnummerbordet i Marinegården, lørdag den 8. februar. Med en klar forventning om, at et billede af hende vil trække (mandlige) læsere til artiklen, serverer jeg hermed et sådant foto. Således opmuntrede kan vi nu begive os til en beskrivelse af lørdagens hendragelser, der bød på både rutekaos og kvalitetssmørrebrød - sidstnævnte lige efter skribentens hoved.

tirsdag, februar 11, 2014

Girafsagen: MJ-R Bengt Holst gør Livgarden ære!

Girafsagen. Jeg er ikke bleg for engang imellem at politisere på denne blog, og nu gør jeg det igen. Det er med vantro, jeg har iagtaget, hvordan et massehysteri har grebet både dele af den danske befolkning og en ukritisk international presse i forbindelse med det girafkreatur, der af nogle benævnes Marius. Jeg kan godt lide dyr, og mener, at de skal behandles anstændigt, men jeg mener ikke, at nogen, der har sat sig ind i detaljerne om den meget omtalte aflivning, kan være imod, hvad Københavns ZOO har gjort.

Af en kollega er jeg just blevet gjort opmærksom på, at direktøren for den zoologiske have er tidligere major af reserven ved Den Kongelige Livgarde. Som overskriften siger: Bengt Holst gør Danmark og regimentet ære. Den pressehåndtering, han præsterede over for en aggressiv, infantilt argumenterende britisk journalist fra Channel 4 News, var til UG med kryds og slange. Fremragende, simpelthen.

Facebookbrugere kan blive fan af Bengt Holst her. Videoen med interviewet kan du se nedenfor.

fredag, februar 07, 2014

Fotoindtryk fra 1864-Marchen

1864-Marchen. I weekenden 1.-2. februar 2014 stillede foreningen Marchteam Bjørnebanden for første gang et officielt hold til en større, organiseret vandring. Det blev en succes, takket være dels et rigtigt godt arrangement med i alt 650 deltagere, dels et med gæster tilgåede BB-hold, der svingede godt både på landevejen og ved fornøjelighederne før og efter støvletrampen.

Stor tak til alle på holdet, ikke mindst vores gæster, som var en fornøjelse at have med. Den gode oplevelse blev desuden optimeret ved adskillige personers ekstra indsats, som fx Patrick Horne, der bidrog med logistik, og CYBA fra SJLR, Henriette, der i denne omgang var støttet af (eller støttede sig op ad) Lene (også SJLR) om lørdagen. Flere kunne snildt nævnes, men inden dette bliver en oscartakketale, tør jeg godt på alles vegne rette stor respekt til Peter Kronborg for at have muliggjort den massive tilstedeværelse af danske og dansk-svensk-norske hold i uniform til 1864-Marchen. Og endelig et shout out til Mette Sehrt fra Sønderborg Turistforening, der var meget serviceminded og hjælpsom i hele forløbet op til og under turen.
Nedenfor lidt billeder.
Redigering den 12. februar: nyt holdbillede fra søndag er kommet til, nederst. Jimmi, træk nu den fane an! ;-)
/Thorbjørn Hein