Tidligere i dag ramte vi Antvorskov Kaserne efter en uge med uhørt godt marchvejr; som altid fest og farver på rute såvel som i lejr; samt ikke mindst 4 nye gængere ud af et hold på 12 + 1 Cyklende Bartender, og alle kom igennem. Størst respekt til Lasse, Diana/Nadia, Sune og Tobias, som debuterede i fin stil. De to sidstnævnte havde en stejl indlæringskurve hvad angår værdien af grundig træning, inden man tager ned for at gå 4x40 plus det løse km; det var flot, at de kæmpede sig igennem trods mange smerter. Nu er jeg hjemme i Nyboder og nyder, at det hele går heeeelt roligt. Heldigvis ingen vabler eller andre skavanker, kun et betydeligt søvnunderskud!
Her er Thorbjørn Hein. Jeg er cand.scient.pol. og uddannet journalist (DJ), souschef i InterForce-Sekretariatet i Kastellet samt officer af reserven fra først Livgarden, nu Søværnet. Jeg marcherer en del (det er bloggens tema), fx Nijmegenmarchen 16+ gange og to gåture fra København til Holland. Andet: krigsspil, vikingeskibe, al slags kunst(film-, scene- etc.). Udsendt for Danmark seks gange, har engang optrådt på Roskilde Festival i et obskurt kor samt kørt hundeslæde i Grønland i to måneder.
lørdag, juli 20, 2019
Nijmegen 2019: Hein, der peger på OMI-mærket
Abonner på:
Indlæg (Atom)