TBT: Eremitageløbet 2019

Selvom deltagertallet desværre er for faldende: imponerende!

TBT. Den 6. oktober var dagen, hvor jeg skulle indløse mit startnummer, der var købt et helt år før, dengang i de glade dage, hvor mit knæ var A Okay. Med en del ilmarch i benene op til løbet tænkte jeg, at det måske nok skulle gå, hvis jeg passede på. Tiden blev lidt dårligere end sidste år, men jeg var tilfreds, alt taget i betragtning. Vejret var igen usandsynligt godt. Såeh smuk en dag i Dyrehaven, som jeg bl.a. forbinder med dejlige skovture som helt bette T. Hein.

Næste morgen var der massiv DOMS, Delayed Onset Muscle Soreness; tilfældigvis samme morgen, hvor jeg skulle i audiens hos en fysioterapeut, der måske kunne hjælpe mig med det tusind gange omtalte knæ. Det var i virkeligheden ikke skidt: At mine akillessener kan mærkes, uden at jeg har tænkt på det som et problem, var vist en brugbar information til at identificere helheden af mine fysiske udfordringer.

Et par billeder nedenfor.

Målområde.

Skribenten i målområdet.

Dyrehaven i efteråret, asså.