fredag, december 21, 2012

HKH Kronprins Frederik! Og Hæren i MultiCam

Ny sikkerhedsudrustning fra TYR Tactical
 - klik for større udgave (læs mere: HOK)
Danske soldater tager fra årsskiftet en ny og mere effektivt slørende uniform, ny hjelm og ny beskyttelsesudrustning i brug, skriver Forsvarets Materieltjeneste. Bjørnebandens blogger reflekterer samt benytter lejligheden til at bringe et par aldrig før offentliggjorte billeder af Hans Kongelige Højhed kronprinsen i ørkenuniform.

af Thorbjørn Hein

For godt et år siden offentliggjorde Forsvarets Materieltjeneste (FMT) beslutningen om at introducere en afløser til det danske M/84-system, nemlig det amerikansk producerede mønster MultiCam. Stof og design fra den nuværende danske uniform fastholdes, det er kun mønsteret, der ændres. Uniformen benævnes M/11.

Sådan ser det ud, MTS.
FMT skriver i dag i en pressemeddelelse, at M/11 bliver udleveret til ISAF hold 15 - det vil sige de danske soldater, der tager til Afghanistan i februar. Uniformen får de i næste måned, og ved ankomst til missionsområdet udstyres de desuden med ny sikkerhedsudrustning fra firmaet TYR.

FMT skriver, at vi nu får "en bedre mulighed for at falde i med omgivelserne i langt flere scenarier, end tilfældet er i dag med de nuværende sløringsmønstre" og at det "dækker op til 80% af de landskaber, danske styrker i fremtiden kan forudses indsat i".

M/84 er uovertruffent i dansk landskab
Tja, det er godt nok. Jeg tror såmænd, at MultiCam, som på dansk kaldes multi-terræn-sløringsmønster (MTS), virker fint. Til gengæld tror jeg, at den primære grund til at afskaffe M/84 er at spare penge. M/84 virker helt fuldstændig FANTASTISK i dansk terræn, og det er æstetisk rigtig flot. Med vores eget sløringsmønster er vi genkendelige over for lokale i de missionsområder, vi er i, og da danske styrker har et godt ry, er det en fordel ikke at blive forvekslet med spaniere, italienere, eller nogen, der har endnu værre ry som soldater (vent, er der nogen?!).
SSR HJV PTR i M/84.

M/84 har hidtil nødvendiggjort M/01
Det er fordelene. Den primære ulempe ved M/84 er økonomi, vurderer jeg. I Eritrea, Irak, Afghanistan og Libanon har det ikke relevans at kunne forsvinde som en ninja i klitplantager og granskov. Derfor udviklede man i forbindelse med indsættelsen i Eritrea 2000-2001 en prototype ørkenuniform, som vi, der skulle derned, fik udleveret i efteråret 2000. Samme mønster som M/84, men i brunt og khaki og benævnt M/01. Det var i øvrigt en rimeligt stor oplevelse at være de allerførste i ørken, og jeg er 100% sikker på, at mange kolleger var grønne (undskyld) af misundelse.

At køre simultant med to systemer kan ikke andet end være dyrt, må jeg gå ud fra. Forsvarets økonomiske situation taget i betragtning, og uanset, at jeg ikke tror på, at MultiCam er lige så godt som M/84 i dansk terræn, er det derfor forståeligt at gå over til ét system. Og fornuftigt, at man har valgt et allerede eksisterende i stedet for at bruge en masse penge på at udvikle selv, selvom vi altså bliver sværere at skelne fra allierede lande i et missionsområde.

M/01: Frederik ankommer til Camp Bifrost, maj 2001. Bogstavelig talt
i ensom majestæt gik han igennem Main Gate, iklædt bøllehat og
"vores" uniform.
Forandring fryder
I sidste ende ser jeg frem til at bytte stumperne ud, for, som man siger, forandring fryder! M/84 vil dog altid være noget særligt, og Bjørnebandens logo skal I ikke regne med bliver ændret lige med det første!
Endnu engang HKH med FKP-navn "Pingo".





2 kommentarer:

Dres sagde ...

Merci a tous les braves qui defendent notre liberté

Hr. T.H. sagde ...

Merci.