Her er Thorbjørn Nørgaard Hein. Jeg er gammel garder, uddannet cand.scient.pol. m.m. og officer af reserven. I perioder marcherer jeg en del (det er bloggens tema), fx Nijmegenmarchen knap 20 gange og to gåture fra København til Holland. Nørd med forkærlighed for krigsspil, film, musik. Sejler til tider. Udsendt for Danmark seks gange, har engang optrådt på Roskilde Festival samt ført egen hundeslæde i Grønland i to måneder.
Sejltur med mere. Det gik rask for sig i tirsdags, da diverse praktiske ærinder skulle rendes, en vikingeskibssejltur gennemføres og blodig actionfilm ses. Nedenfor nogle billeder fra sejladsen med det gode skib Skinfaxe.
Operation DETERMINED COMPATRIOT. Jeres blogmaster har været i krig i september. Kampen foregik i Polen og modstanderen kæmpede konventionelt med kampvogne, fly og hele moletjavsen. Altså for engangs skyld ikke noget med at slåsse mod guerillaer i et støvet land. Fedt. Evnen til at føre High Intensity Warfare må ikke mistes, bare fordi vi de sidste 10 år har haft nok at se til med oprørsbekæmpelse.
Efter et par dages dovenskab, hvor jeg sammen med resten af de mange stabsofficerer lod mig fragte med bus fra underbringelses- til øvelsesområde, begyndte jeg at gå frem og tilbage morgen og aften. Med 14 timers dagligt arbejde i en stor hal uden vinduer så jeg virkelig frem til mine spadsereture på godt 4,5 km.
One of those geeky, questionably relevant postings for you here. But if you're into The Lord of the Rings, then, hey!
Sam og Frodo marching, possibly leaving a rest area. Bike orderly to the right?
Roads go ever ever on
Roads go ever ever on, Over rock and under tree, By caves where never sun has shone, By streams that never find the sea; Over snow by winter sown, And through the merry flowers of June, Over grass and over stone, And under mountains of the moon.
Claus Englund Pedersen: "Par"
Udført i Norrskog fyrretræ
Ærinder. Ind i byen og hente polsk valuta til brug under en kommende militærøvelse syd for Femern. Da jeg krydsede ind igennem Kongens Have, kom jeg forbi denne spøjse træskulptur. 9,1 kilometers småture i hurtigt tempo i dag.
Småture. Der var forskellige ting, der skulle ordnes i indre by. Efter en tur ned ad Strøget sådan en tidlig eftermiddag har jeg det præcis, som det gule advarselsskilt nedenfor beskriver. Grrr!
Dåb. En dejlig dag i dag: dåb efterfulgt af frokost i godt selskab. Der var under seks km hjem fra kirken, men med aggressiv flaneren ad mange omveje denne solskinsrige efterårseftermiddag, blev det til over 10 klik, og dermed til en march (jf. mine selvbestaltede regler). Godt hjulpet på vej af rødvinsbrændstof; vand og den slags var en mangelvare, men hvad - en bjørnebandit er vant til slig vandrestil.
Derudover passerede jeg omsider 2.300 km her i 2012, efter en noget sløv træningsstil siden Makoni.
Navn: Betesda Dåbsmarch 2012
Dato: 09 SEP 2012
Distance: 11,5 km
Deltagere: Hein
Rute: Bellahøj Kirke til Ydre Østerbro med en del omveje
For en god ordens skyld et billede, og det bliver så
fra den første gang, jeg så Søværnets Tamburer, nemlig
til en reception på HO, 12. juni 2012. Bag mig giver
Hesteeskorten fra Gardehussarregimentet den fuld gas.
af Thorbjørn Hein Tamburkorps. Jeres skribent var denne sommer, i sin egenskab af reserveofficer, indkommanderet til at støtte ved CIOR's årlige sommerkongres. For første gang siden 1997 i Ålborg foregik denne begivenhed nemlig i Danmark, nærmere bestemt på Hotel Tivoli i København.
Inden sidste aftens gallamiddag gav Søværnets Tamburkorps koncert. Jeg har set dem en gang før, nemlig til en reception på Hærens Officersskole i foråret. Jeg håbede på, at de igen ville lægge instrumenterne og bryde ud i mandig sang. Det gjorde de, men naturligvis lige der, hvor jeg havde slukket kameraet af diverse årsager. Halvdelen fik jeg dog med, så her kan I nyde både noget af Blæsten går frisk over Limfjordens vande samt noget kæk orkestermusik.
Åhr, hvad pokker, lad os også lige se en stump med gardehussarernes hesteeskorte, som brager igennem til den reception på Hærens Officersskole, jeg omtaler ovenfor. Nærværende musiske blogpost griber om sig!