tirsdag, januar 31, 2017

J.F. Willumsen: En bjergbestigerske (1912)

Et ikonisk billede. Bjerg besteget, jo, men mon ikke hun vandrede?

Foto: www.smk.dk
Lidt tekst om maleriet nedenfor.

lørdag, januar 14, 2017

Burning Love Classic 2017 finder sted 11. marts


Den 7. udgave af BLC løber af stablen lørdag den 11. marts 2017. Start- og slutsted bliver i år nyt, nemlig Ny Kro, Vigerslevvej 136, 2500 Valby. Gratis parkering og nem adgang med offentlig transport.

Grundkonceptet for BLC er det samme:

Distancen er ca. 20 km i Hvidovre-egnen. Turen er ført med ca. 6+ km/t eksklusiv pauser. Forventet tidsrum: kl. 0900-1300, hvorefter der er spisning.

I år bliver der inden indendørs kaffe (gratis) på Ny Kro, hvor vi også skal spise brændende kærlighed om eftermiddagen. Der er mulighed for at købe morgenmad ad libitum til en pris af 15 kroner.

Kom derfor meget gerne allerede fra kl. 0800 til hygge og opladning, og senest 0845, så vi kan præcisere antallet af kuverter brændende kærlighed til eftermiddagen samt høre Fyhn sige
bevingede ord.
Spis til mæt, simpel morgenmad 15 kr.

Pris (redigeret): 150 kr, hvilket inkluderer forplejning undervejs samt efterfølgende brændende kærlighed ad libitum og en øl til.

BEMÆRK: Der er plads til maks 40 spisende deltagere. Så mange gængere har vi ikke været endnu, men først til mølle: Kom til morgenmaden for at være sikker på brændende kærlighed efter gåturen.

VI GÅR I CIVIL! Ingen uniformer.

Opdateringer om marchen 2017 vil blive lagt på Marchgruppe DK på Facebook.

Her er de artikler, vi hidtil har skrevet om BLC:

Burning Love Classic-mærkater.



tirsdag, december 06, 2016

søndag, oktober 09, 2016

Stort beløb indsamlet i Mortens navn

Foto: Kim Søfeldt
  • I forbindelse med bisættelsen af Morten Bargisen lød opfordringen, at man donerede penge til Hus Forbi i stedet for at sende blomster. Det samlede beløb endte på 11.410 kr, hvilket må siges at være imponerende og et vidnesbyrd om, hvor mange mennesker, som Morten betød noget for.
  • Derudover er det for nylig meddelt, at dødsårsagen var hjertestop.
  • Endelig offentliggør vi nu det reviderede mindeord, som blev trykt i Islands Brygges lokalavis, Bryggebladet, den 29. september.
klik på billedet nedenfor, hvis du vil læse det.

lørdag, oktober 08, 2016

Grønland 2016: Hein, der peger på OMI-mærket

På toppen af fjeldet Lille Malene (450 m.o.h.) ved Nuuk den 7. oktober 2016. Gæstestjerne er Kristian Vammen fra Team High Five.

Foto: Hildebjørg Inuk Egilsdóttir‎.

To foto mere nedenfor.

mandag, september 26, 2016

Vores hotdogmarch i oktober er aflyst

Hej læsere

Grundet Morten Bargisens død har vi droppet at afholde den planlagte Danish Hotdog International, som var programsat til 8. oktober 2016.

Vi vender stærkt tilbage med Burning Love Classic den 11. marts 2017.

Redigering, august 2017: Vi har indført turen Morten Bargisen Memorial, og i hvert fald til debuten i 2017 vil der være hotdogs!

/Thorbjørn Hein

tirsdag, september 13, 2016

Morten Bargisen er død

Det er med stor sorg, at jeg kan meddele, at min soldaterkammerat, marchmakker og først og fremmest ven igennem næsten 20 år Morten Bargisen er sovet ind på et tidspunkt mellem søndag den 11. september og mandag den 12. september. Han var født 1. november 1976 og blev således 39 år.

Red.: Morten bisættes fra Sundby Kapel på Kastrupvej 51 fredag den 23. september kl. 1130. Donér gerne til godgørenhed i stedet for at købe blomster. Detaljer nederst i teksten.

Morten blev fundet mandag formiddag af sine bedste venner, Per Ole og Jonas, efter at arbejdspladsen undrede sig over, at Morten var ej mødt om morgenen. Morten havde tydeligvis været død i nogle timer. Dødsårsagen er ukendt og afventer en endelig medicinsk vurdering, men der er intet, der tyder på andet end såkaldt naturlige årsager. (*)