søndag, marts 10, 2019

Fotoindtryk fra 21 km Burning Love Classic 2019

BLC 2019. Hermed en samling billeder fra den 9. udgave af Burning Love Classic, afholdt lørdag den 9. marts 2019. Under den indledende hygge og morgenmad pjaskregnede det udenfor. Det gjorde det heldigvis kun indtil fem minutter før starten, som gik præcis kl. 1000 som annonceret. Med nogle afbud på dagen var vi 18 gængere samt 4 hjælpere og ikke mindst en del gæster, der kun kunne/ønskede at være en del af måltidet efter marchen. Vi var hjemme kl. 1457 (selvbestaltet lukketid var 1500), hvilket bevidnede, at rastepladserne blev nydt som sig hør og bør.

Pusherstreet
Andre var hjemme før hovedfeltet, fordi, ja, hvem ved, vi andre var måske ikke fint nok selskab :-) Undtagelsen i den gruppe, der gik kortere end 21,6 km, var John fra OMI. Han var med os næsten hele vejen, men blev væk inde på Christiania; da vi andre var kommet igennem Pusherstreet og konstaterede "ingen døde eller sårede", konstaterede vi til gengæld også, at John var AWOL. Han klarede sig dog heldigvis og fandt ruteoptimeringsgruppen, som han fulgte hjem til Borgerly.

Det var en dejlig dag. På vegne af Fyhn (der var manden bag al organisation og koordination) og resten af bestyrelsen i Marchteam Bjørnebanden: Tak til alle deltagere og hjælpere - ikke mindst motorordonnans Gert, som sørgede for os med rigelige forsyninger ude på ruten.

/T

Billederne ses nedenfor. Fotograferne er Johnny og Mark fra SJLR, Røde Kim, Morten Poder, John fra OMI samt jeres blogger.





















Hej til Maler.






























































Ingen kommentarer: