”Top 1 percent” For, at en amerikansk befalingsmand
kan
modtage medaljen, skal han være i blandt de
bedste i den amerikanske hær.
(Foto: Heri Niclasen)
|
Chefsergent Flemming Andersen fra Hærens Operative
Kommando er som eneste dansker blevet medlem af Sergeant Morales Club, som er
en eksklusiv klub for befalingsmænd, der udviser en særlig grad af engagement
og professionalisme.
Chefsergent Flemming Andersen havde ingen anelse om, at der skulle ske noget ekstraordinært, da han rejste til Georgien for at deltage i US Army Europes årlige konference for de europæiske hæres ældste befalingsmænd. Temaerne for konferencen er typisk emner, der vedrører arbejdet som befalingsmand eller erfaringsudveksling.
Læs videre nedenfor.
Flemming Andersen har deltaget to gange tidligere, og sidste år var han sammen
med amerikanerne vært for konferencen, da den blev holdt i København.
- Under den officielle middag på den sidste aften blev jeg sammen med fire
andre kaldt op til chefen for US Army Europe generalløjtnant Donald M.
Campbell. Mens vi stod der, blev der læst en tekst op om, hvorfor vi nu blev
tildelt Sergeant Morales Club-medaljen, fortæller Flemming Andersen, der som
den eneste dansker er blevet tildelt medaljen.
I alt er 300 befalingsmænd blevet tildelt medaljen, og blot fem af dem har andre nationaliteter end amerikansk.
- Når man hører, hvad det indebærer at være en del af klubben, så bliver man da stolt. Når en amerikansk befalingsmand får medaljen, ser man også på mennesket uden for tjenesten, og om man er noget for sit lokalsamfund. Det er ikke for en specifik ting, og det er netop pointen, fortæller Flemming Andersen.
Medlemskab og medalje kan tildeles befalingsmænd, der praktiserer en særlig form for lederskab, som kendetegnes ved personligt engagement og som påtager sig et særligt ansvar for sine soldaters uddannelse, udvikling og velfærd.
Tekst: Søren Lindhardt, journalist, HOK
Kilde: HOK's hjemmeside
Ingen kommentarer:
Send en kommentar