mandag, februar 19, 2007

Medaljelir 1: Holdføreren


1) Mindemedalje i anledning af uddelingen af Nobels Fredspris i 1988 til verdens FN-soldater.
Modtaget: juni 2001.

2) Missionsmedalje, United Nations' Mission in Ethiopia and Eritrea (UNMEE)
Modtaget: marts 2001.

3) Kongelig hollandsk fortjenstmedalje for marchduelighed (Nijmegenmarchen).
Modtaget: juli 1999, 2000, 2002, 2003.

3.1) Båndet er påsat emaljeret 4-tal, for antallet af gange marchen er gennemført som gænger
4) Kongelig hollandsk fortjenstmedalje for cykelordonanstjeneste (*) (Nijmegenmarchen).
Modtaget: juli 2001

4.1) Båndet er påsat mindenål til deltagerne i anledning af Nijmegenmarchen 2006, der exceptionelt blev aflyst efter den første af de 4 planlagte dage, idet 2 mennesker døde, 300 måtte indlægges og andre 15.000 udgik pga. anstrengelserne.
Modtaget: december 2006.


(*) Ad 4: Det vil sige cyklende forsyningstjeneste til marchgængerne på ruten, førstehjælp og generel væren kyllingemor.

8 kommentarer:

Hr. T.H. sagde ...

Halløj jer andre pyntesyge

Frem med kameraet og tag billeder af jeres blikskrammel. Ordner hænger man på idioter som os!

BRK, skal jeg forresten sende dig Ankers nummer, så han kan lave dig et bånd kun med de bæringsberettigede? Hehehe.

/TH

Anonym sagde ...

Skide morsomt chef!!!!

de er på ved på mailen, så du kan se hvad du også kan få, når pl bliver voksen... og træder ind i overkonstablernes verden!! ha ha

BRK

Hr. T.H. sagde ...

Ja, BRK, jeg kan jo få alt det der ved at sende lidt kroner til Anker, og så er jeg med i de voksnes rækker?

Jaja, jeg har fået billedet, men sender du ikke lige en beskrivelse med af hver medalje, ligesom jeg har gjort med mine fire? Mere, så læserne lige kan få på plads, hvordan det kan være, at OKS'en fx går med "The international veteran millenium medal"? Jeg har kigget og kigget i Uniformsbestemmelser for Hæren, og jeg kan altså ikke finde den?

Så er den dansk-norske "FN's 50 års Jubilæums Medalje". Om den skriver Skandinavisk Handels Kompagni (! medaljekøbmænd!) endda på nettet, at den må bæres *civilt*.

Tsktsktsk, hr. overkonstabel, hvem er voksen? Premierløjtnanten revser overkonstablen, men det er for overkonstablens eget bedste.

Thorbjørn

Anonym sagde ...

Jeg blev "Årets kammerat 1983" som drengespiller i Boldklubben Pioneren. Det er godt nok en pokal, men med dobbeltklæbende tape kan jeg godt få den fastgjort til uniformen. Tæller det?

Hr. T.H. sagde ...

Godt spørgsmål, Per Ole Fyhn, godt spørgsmål! Jeg har også tænkt på mine tre søvlmedaljer fra Valbymesterskaberne (pis, at vi aldrig fik fundet finalen!) - kunne det ikke blive en International Handball Commemoration Valby Championship Medal med et tretal på?

Medaljen kunne indstiftes til minde om de tapre, hårdt trænende FIF'ere, der i blod, sved og harpiks kæmpede for en pokal til klubben, men som måtte betale den højeste pris og fik to minutters udvisning til bænken. Medaljen skulle laves i respekt og ærefrygt og i bedste kvalitet.

Båndets farver skulle have en dybere mening: Hvid og blå for FIF, rød for Valby og samt en mørkeblå stribe for Lyngby HK, som i hvert fald det ene af årene var vores banemænd. Deres anfører var i øvrigt lille Lars Rasmussen, som nu fører sig frem på landsholdet som venstre fløj.
Nå, prisen for medaljen kunne blive 540,- kr. (inkl. moms). Den vil naturligvis være "officiel" (fordi jeg siger det) og kan erhverves af alle FIF'ere årgang 1970-1989. Ellers kan man jo heller ikke sælge lortet!

Og hvad med min Berlin Maraton-medalje? Guldmedaljen for Lunda Spelen i Sverige, med 4000 deltagere? Don't even get me started!

Bumbumbum, hvis det ovenstående virker overdrevet, så gå ind på medaljefirmaets hjemmeside og læs deres svulstige retorik ... Premierløjtnanten fik det dårligt et øjeblik. Jeg vil dog godt medgive at medaljerne er flotte ...

http://www.skanhandel.dk/DK-N-S/Om_SHK.htm

Revsende

Hein

Anonym sagde ...

Rød for Valby.. Jeg kan deraf udlede, at det var Fremad Valby i I dystede imod.
Lunda Spelan.. Er det ikke et travløb?

Hr. T.H. sagde ...

Fremad Valby er vist rigtigt. Jeg kan ikke huske, om de har en håndboldafdeling. De var i hvert fald ikke tæt på at kunne konkurrere med os ... Udmærket stævne, der deltog altid nogle af 1. divisionsholdene (dengang 1. division var bedst). Jeg taler junior- og ynglinge-1. division, skal det siges.

Lundaspelen er Nordeuropas største ungdomsturnering, det var det i hvert fald dengang. Det var faktisk ret stort for mig, da vi vandt den finale. 2000 tilskuere til den sidste finale, ungsenior (dvs. U20). Det var lidt vildt, og vi vandt vist kun med en eller to pinde.

Lad mig sige det sådan, at jeg er gladere for den kæmpe guldmedalje end for den japanske Røde Kors-medalje, jeg lod mig rive med til at købe i Eritrea, men som jeg sandt for dyden ikke bærer! :-)

/TH

Hr. T.H. sagde ...

http://www.lundaspelen.com/handboll/