onsdag, september 03, 2014

Heins elsker/elsker ikke

Inspireret af en anden bjørnebandits totalt spot on tekst (som du kan læse her, og som jeg næsten ord for ord kan tilslutte mig) bringer jeg her min egen elsker/elsker ikke-liste. Jeg har holdt mig fra at gentage KB, selvom det er fristende!
/Thorbjørn Hein

Elsker
Duft af nyslået græs. En landevej, der venter på at blive tilbagelagt til fods. Kold øl efter at have tilbagelagt en landevej til fods. Lyden af hundeslædemeder mod sne. Når forskibets stævn slår ned i bølgerne. Kølige saltvandsstænk mod panden. Den friske lufts kølighed i lunger og mod hud i en efterårsskov. Notesbøger. At undervise energisk. Havneophold i et ukendt land. At dele humor. Medaljer. Souvenirs i form af porcelænskrus. At have et stamværtshus. Researchen inden man skriver. Emaildiskussioner med gamle venner. At nørde. Børns adfærd, når de bliver taget alvorligt. At stikke næsen frem. Venners succes. Fjenders mangel på succes. Når hele familien er samlet om bord og bølgerne går højt og latteren er høj.

Læs nedenfor, hvad jeg IKKE elsker ...

Elsker ikke
Græsallergi. Folk, der hævder sig i et socialt hierarki på bekostning af de svage. Folk, der skærer grimasser, rynker brynene, lægger hovedet på skrå, mens de lytter. Smålighed. Bitterhed. Selvmedlidenhed. Hvid støj af slikposer i en biograf. Lange godkendelsesprocesser. At skrive. At blive spurgt, om man er færdig med at skrive. Politisk selvretfærdighed. At blive solskoldet. Børn der er pjevsede, især drenge. FCK’s fanskare efter Zumas saksespark. At blive for småfed til jakkesættet. Hekseskud. Overdreven brug af håndbevægelser under samtale.

Ingen kommentarer: