tirsdag, december 11, 2012

Banebrydende eksercits ydmygede hovmod

Livgardens eneste hold i Nijmegen 2003.
Genoptryk. Nedenstående artikel har allerede været bragt på Hr Heins Herligheder, men jeg har besluttet at flytte alle marchartikler til Bjørnebandens side, i stedet for at veksle mellem de to blogge. Grunden til sammenblandingen var oprindeligt, at jeg gerne ville skabe trafik på begge hjemmesider, men den, du læser på nu, har for længst overtaget rollen som primærblog.

Som en skribent ("Bingohanz") på FCK's debatforum kommenterede engang: "Enhver tekst, der ikke offentliggøres, er en spildt tekst!" Jeg er ikke enig i, at det altid er sådan, men det er da tæt på! Så hermed digitalt genoptryk.

/Webmasteren

Nijmegen 2003: Banebrydende eksercits ydmygede hovmod

af Thorbjørn Hein

Et tilbageblik på 2003, herunder lidt om, hvorfor Livgarden tit går hurtigt i Holland, om hvordan en siden meget kopieret eksercits blev opfundet, og hvorfor nogle af holdene med meget alvorlige miner virkelig burde tage og slappe lidt af. Sådan helt generelt. For deres egen skyld. 


Åh, ja, 2003. Dét var en hæderkronet tur.

Med kun en smule friktion (nyttig livslektie lært: man skal forventningsafstemme, når man er holdfører, det giver det bedste resultat for alle parter!) arbejdede Den Kongelige Livgardes hold som et ægte team på ruten. Der blev sunget på vejene, og uden at have det som et mål i sig selv strøg vi af sted over stepperne. Vi var de hurtigste af alle danske hold tre ud af fire dage.

Gardere har lange ben!
Mange tror, at Livgarden (LG) går hurtigt for at gøre marchen til en konkurrence. Det passer ikke - i hvert fald ikke, når PL-R Hein er holdfører. Ræsonnementet er enkelt: jo færre timer man går, jo mere tid har man til at genopbygge kampkraft i Ølteltet! Den taktik kan kun lade sig gøre, når gængerne er i form, og det vil jeg sådan set ikke undskylde for, at vi var. Så, bare til dem, der stadig ikke tror på, at vi ikke prøver at piske en konkurrence op.


Ørum forhører sig om antal klik til ølteltet.
Nogen, der til gengæld traditionelt går Nijmegen for at gøre det hurtigere end alle andre, er kadetterne fra Hærens Officersskole (HO). Dem om det, og med nu 12 års erfaring fra marchen kan jeg sige, at det trods alt varierer lidt fra årgang til årgang og fra holdfører til holdfører.

Keglebaneøl eller kegle af sted
I 2003 var det dog helt grelt: HO's hold sejlede dødspressede rundt, skændtes indbyrdes og jagtede indebrændt de elegant marcherende gardere, der ubesværet nærmest svævede henover asfalten. På andendagen tog vi, LG, den for de danske hold traditionelle kolde øl ved den såkaldte Keglebane. Det er kun tre-fire km fra lejren, så det er ikke en strengt nødvendigt, men det er hyggeligt. Der kom de så, kadetterne, humpende, spredt ud på en lang linje, læsende asfalt. De så os, og så var de glade igen, for HAHA, nu ville de komme i mål før de dumme gardere, vi fik lige nogle gungho kommentarer, mens vi smilede lettere forundrede - og drak vores øl!


Eksercits mod hovmod
Da LG kom i mål næste dag, gav vi en lille prøve på indøvet Nijmegen-eksercits; en eksercits, der er i al ubeskedenhed blev udtænkt af mig, og som siden 2003 er blevet kopieret af flere og flere hold. Fx Slyngelholdet så sent som i 2012, og mange af de engelske kadetter. Proceduren var (og er) som følger:

Holdet stadig på to kolonner, i retstilling og med oppakning, og Hein gav kommandoerne: "Armen ud!" (ølkrus til hver i hånden), "armen ind!", "nakken bøj!", "manden drik!". Så bundede alle deres fadøl, til teltets øredøvende hyldest: I mange lande er man ikke så fordrukne som i Danmark, så at bunde en fadøl på eksercermanér efter 43 km march imponerer åbenbart.

Videoklip fra Nijmegen 2011, hvor Per Ole Fyhn fortsætter traditionen med en lille "rulle"-variant

Der var dog problemer! Den kære PL-R (i dag berømt forfatter!) Anne-Cathrine, der stod bagerst, ville ikke drikke, nikke-nej, hun skulle ikke have øl. HO'erne stod lige ved siden af og hoverede højlydt, og jeg garanterer, at det var blottet for glimt i øjet. "Hold kæft, det er dårlig holdning", "hvor er det svagt", "gummigardere". Deres klummeskriver gik ned til AC og skældte rasende ud på dansk over hendes svaghed. Ved denne opvisning i autoritet tog AC imod en fadøl – og gik i fuld spagat med rygsæk på og bundede i ét drag, simultant med hr. Hein, idet der var en kerne i overskud til mig. Hvis nogen skulle være tvivl: Vi havde lige talt lidt om dét stunt inden.

En særlig bjørnebandit (emeritus??) er den i splitgående
Anne-Cathrine Riebnitzsky. Hun er i dag en blandt meget andet
særdeles succesfuld forfatter, begavet med priser og gode salgstal.
Se her.
Jubel
Hvis der var jubel før, gik de forsamlede soldater fra hele verden derefter totalt amok i applaus. Jeg glemmer aldrig udtrykket på de trætte og nu ganske stumme kadetters ansigter. Boooom, biatches.

En smuk dag. Ser frem til nye oplevelser i år.

Se en større billedserie om Nijmegen 2003 ved at trykke her.

Ingen kommentarer: