tirsdag, februar 26, 2013

Billedreportage: Vintertur ved Køge 2012, dag 1

Tilbageblik. Så kaster vi lige blikket et godt stykke tilbage i tiden. Faktisk snævert omkring et år. På et tidspunkt passerede konceptet for denne reportage sidste salgsdato, såfremt kriteriet skulle være "nyhed". Nu er der imidlertid kun tre dage til, at Vintertur ved Køge løber af stablen i år - så hermed en reportage fra 2012-udgaven som reklame for 2013!

Hvad, jeg eventuelt måtte have haft af rammende, vittige og beskrivende bemærkninger er gledet ud af erindringen, så I slipper for mit ævl. Purely pictures.

Tjek også også de 30 kilometers optakt på fredagen, blandt andet med billeder fra Hugos.

/Thorbjørn Hein




  • Navn: 2x30 km Vintertur ved Køge, dag 1
  • Rute: 
  • Deltagere: Hein samt det meste af Team 004, Peter Kronborg og mange andre kendte ansigter
  • Dato: 03 MAR 2012
  • Distance: 31,9 km
  • Tid: 6:59 timer
  • Gennemsnitsfart: 4,6 km/t (lange pauser)


  • Billedreportage: Vintertur ved Køge 2012, dag 2 + Flagellation eXtreme March

    Tilbageblik. Flere billeder fra Køge. Dagen sluttede trist, idet en af marchgængerne (jeg mener, det var på 30-km-ruten) fik et ildebefindende ikke langt fra mål. En ambulance ankom, det så jeg godt, men tænkte ikke nærmere over det. Da vi sad nogle stykker i målområdet meddelte marchledelsen, at marchdeltageren var død. Hans navn var Leif Larsen, og jeg kendte ham ikke, men en sørgelig udgang på en ellers god marchweekend.








  • Navn: 2x30 km Vintertur ved Køge, dag 2
  • Rute: 
  • Deltagere: Hein samt det meste af Team 004, Peter Kronborg og mange andre kendte ansigter
  • Dato: 04 MAR 2012
  • Distance: 30,2 km
  • Tid: 4:19 timer
  • Gennemsnitsfart: 7,0 km/t

  • torsdag, februar 21, 2013

    Beer tasting at Bishops Arms: Greene King

    Tasting. Master brewer John Bexon, UK, is visting Denmark these days. He's promoting the brewery Greene King and gave a great lecture at Bishops Arms in Copenhagen on Monday 18 March. Good beer is an interest of the Beagle Boys, so here you get some pictures.
    /Thorbjørn

    onsdag, februar 20, 2013

    Sugesild i Nordkorea

    Eller måske ikke sugesild - d'herrer har sgu nok bæringstilladelse fra Den Kære Leder (billedet er nogle år gammelt).

    MEN! det kan hurtigt gå den anden vej ...!

    Den Kære Leders søn, mr baby face Kim Jong-un  har åbenbart været pænt sur på den stakkels viceminister fra Nordkoreas hær:

    "On the orders of Kim Jong-un to leave 'no trace of him behind, down to his hair,' according to South Korean media, Kim Chol was forced to stand on a spot that had been zeroed in for a mortar round and 'obliterated'."

    Læs resten af den grumme historie her: Daily Telegraph.

    tirsdag, februar 19, 2013

    Fyhn i pressen: "Tæt på skæbner"

    Find artiklen i linket: billedet til højre er bare en teaser.

    Magasinartikel. I 2005 arbejdede jeg freelance for uddannelsesmagasinet Choice. En publikation, der tre gange om året udkom i 35.000 eksemplarer og blev uddelt på de gymnasielle uddannelser. Formålet var at inspirere de unge i deres videre uddannelsesvalg ved at præsentere forskellige karriereveje. Jeg interviewede i den forbindelse præsidiemedlem af Bjørnebanden Per Ole Fyhn, som dengang var fængelsesbetjent parallelt med tjenesten som soldat af reserven. Den artikel syntes jeg lige, I skulle have. Per taler som sædvanligt vise ord, og ser frygteligt ung ud :-)

    Læs artiklen som pdf via dette link, fordi du får ikke det hele med ved at trykke på billedet.

    /Thorbjørn

    mandag, februar 18, 2013

    Don't look now, Rude Boy

    Det nedenstående skrev jeg i december 2005, så denne publicering på Bjørnebanden er ren nostalgi. Filmen er stadig god, TP er siden lukket, der står endnu flere ubesete dvd'er på reolerne i dag, og sidste år holdt Rude Boyz deres 17. julefrokost i træk (IKKE på en hverdag) ...

    Åh nej ...
    Don't look now, Rude Boy

    Filmklumme af Thorbjørn Hein

    lørdag, februar 16, 2013

    Video: vildt hundeslæderidt i Grønland, 2009

    Thorbjørn Hein,
    Vestgrønland 2009
    Det gik bare stærkt! Og sluttede brat. Blog fra turen her.

    mandag, februar 11, 2013

    Stormen på København: Danmark på randen af udslettelse


    Overlevelseskrig. Det er en historisk dag i dag, og i den anledning har jeg fået lov at stjæle et komprimeret facebookindlæg fra studiekammerat emeritus Martin Greve. Emne: Stormen på København 10.-11. februar 1659. En nat, hvor Danmark enten ville sejre over svensken eller for stedse blive udslettet som nation. Så bliver det ikke mere dramatisk. /th

    Stormen på København

    af Martin Greve

    I dag for lidt over 350 år siden i 1659 var Danmark tæt på at blive udslettet. Efter at have trynet os i en krig, som vi må indrømme, at vi indledte, og tvunget os til at acceptere de ydmygende fredsbetingelser i Roskilde 1658, besluttede svenskerne og Karl den 10. Gustav sig alligevel for at gøre det helt af med Danmark, en gang for alle. Den svenske hær lå i lejr på Brønshøj og havde fuldstændigt indesluttet København; og inde i byen proklamerede kong Frederik den 3., at han "ville dø i sin rede".

    Reportage: 21 km Den Maritime Fastelavnsmarch 2013 (1/9)


    Fastelavnsmarch fik flot februardebut

    Marinegården, hvor der er start og mål, har meget flotte lokaler,
    stoppet med søfartshistoriske klenodier.
    Og i lørdags også god mad til gængerne.
    En ny, dansk vandrebegivenhed trådte sine første barnesko i lørdags. Den Maritime Fastelavnsmarch 2013 var en prøveballon, men 61 deltagere og glade miner varsler om en gentagelse. Bjørnebandens to anmeldere tog billeder samt interviewede deltagere og arrangører.

    af Thorbjørn Hein

    Reportage: 21 km Den Maritime Fastelavnsmarch 2013 (2/9)


    Det til trods er vi i højt humør. Kadencen af vores støvletramp mod asfalt og sne er høj, og snakken går lige så lystigt, som benene gør. Når der ikke er gøgl fra tilskuere og/eller storslåede vistaer at nyde, kan rigtige marchgængere jo sagtens koncentrere sig om andre ting: mærke gangbevægelsens kropslige meditation samt dyrke det sociale element, som for mange udøvere af gangsport er en central del af aktiviteten. Og rutevalget er i øvrigt ikke tilfældigt.

    Reportage: 21 km Den Maritime Fastelavnsmarch 2013 (3/9)


    Reporteren forstår en hentydning. Marchgængere har forskellige præferencer i forhold til, hvordan de gennemfører deres fodture, og for nogle er der glæde ved at muntre sig på beværtninger undervejs. Ikke én sådan kom vi forbi, og det er altså bevidst. Til gengæld er der sørget godt for deltagerne på den rasteplads ved 14 kilometer, som den lange – og særdeles grundigt afmærkede – rute lægger vejen om.

    Et udsnit af de effekter, man kan beundre i Flotille 366’s lokaler. Bemærk ikke mindst den flotte bar.

    Reportage: 21 km Den Maritime Fastelavnsmarch 2013 (4/9)


    Godt nok var der en række sodavand og øl at vælge imellem, men der var ikke Carlsberg. Derudover kom der fra en anden gænger melding om, at toiletpapiret næsten var sluppet op på dametoilettet. Der var hverken Dyrlægens Natmad eller røde pølser, selvom der endda var annonceret med sidstnævnte.

    Sådan kunne man blive ved, ren elendighed det hele, og det var det selvfølgelig ikke i virkeligheden. Der var gode ting at vælge imellem, varme i lokalet samt flotte omgivelser, så vi blev et par øls tid.

    ”Skandale: Marchgænger hårdt kvæstet på uansvarligt anlagt rute.” Det var en af arbejdsoverskrifterne til denne artikel, og som vi truede Erik med. Laila Carlsen var uheldig at snuble over en brækket flise og fik en eftertrykkelig hilsen fra underlaget.

    Reportage: 21 km Den Maritime Fastelavnsmarch 2013 (5/9)


    Arrangørerne af Fastelavnsmarchen er den nystiftede Brøndby Maritime Marchforening (BMMF), og BMMF er associeret Marineforeningen i Brøndby. Det var folk med anden tilknytning til Marineforeningen, der stod for de ikke-marchorienterede aktiviteter, men alle kunne være med. Med andre ord var der liv og glade dage og fornemmelsen af, at det her var en lidt større event.

    Reportage: 21 km Den Maritime Fastelavnsmarch 2013 (6/9)


    Bubby Jacobsen.

    DET SIGER DELTAGERNE
    Bubby Jacobsen, 50 år, Team 004

    Hvor langt gik du?
    21 km – og mere til.

    Reportage: 21 km Den Maritime Fastelavnsmarch 2013 (7/9)


    Henry Madsen.

    DET SIGER DELTAGERNE
    Henry Madsen, 66 år, Fodslaw Karup

    Hvor langt gik du?
    21 km.

    Reportage: 21 km Den Maritime Fastelavnsmarch 2013 (8/9)


    Liane Skjershede.

    DET SIGER EN ARRANGØR
    Liane Skjershede, 43 år, Brøndby Maritime Marchforening

    Reportage: 21 km Den Maritime Fastelavnsmarch 2013 (9/9)


    I EN NØDDESKAL
    • Navn: Den Maritime Fastelavnsmarch (prøveudgave).
    • Afholdt: lørdag den 9. februar 2013.
    • Arrangør: Brøndbys Maritime Marchforening (BMMF). BMMF er associeret Marineforeningen for Brøndby og omegn.
    • Ruter: 7, 14 eller 21 km. Kort udleveret og mulighed for at se ruten på sin telefon.
    • Antal deltagere: 61 (cirka en fjerdel på 7 km, en fjerdedel på 14 km og halvdelen på 21 km)
    • Deltagergebyr: Startkort og s/h diplom for 15 kr.
    • Forplejning: bredt udvalg af morgenmadsprodukter, mulighed for brunch, masser af smørebrød ved rast, bredt udvalg af kolde og varme drikke, alt sammen til beskedne priser.
    Hvad er Bjørnebandens hårde dom? Læs under billedet.
    KOP gav VIP-rundvisning til Bjørnebanden. Her er vi i den ”hemmelige” bar på første sal. KOP forklarer om Marineforeningen og dens udstikkere – ganske fascinerende historie.

    søndag, februar 03, 2013

    20 km Kyndelmissevandring og Sunday Roast

    Reunion & Roast. MAKONI-folket stak hovederne sammen lørdag og havde ondt i selvsamme hoveder søndag. En lille skare af os gjorde noget ved tømmermændene: Vi carpoolede til Ryslinge og gik 20 km i ganske raskt tempo. Så et lift til Odense og en togtur. Efter en lang dag, weekend og uge sidder jeg nu på stedet, som du havde gættet, jeg sidder på. Det er godt nok en ros, de skal have hernede, at man nu kan få Sunday Roast. Det bliver bare ikke meget mere engelsk. Hvis man er sådan lidt små-anglofil eller bare nostalgisk over tidligere ophold i UK: Der er ikke noget at gøre, du må komme forbi.
    Dagens største og herlige overraskelse var at møde bjørnebandit i dvale Carl Frederik hernede og udveksle røverhistorier, inden han skulle rejse tilbage til øen.