mandag, august 27, 2012

Reportage: 39 km København-Farum-Farum Sø

Vi gik os over sø og land

Makonitræning i marts. Per Ole havde indlagt marchtræning i det fastansatte personels ugeplan. Ruten gik om Farum Sø, hvortil livgarderne ankom i lastbil. Jeres makonitrænende bjørnebandit gjorde folkene selskab, men hvorfor ikke bare marchere fra Indre By som opvarmning ...?

af Thorbjørn Hein

Vi indlagde lidt terræntræning ved søen.
Endnu en af de morgener ... Aaaalt for tidligt ringede vækkeuret, fordi den vandrende premierløjtnant igen havde fået en dum idé om at føre sig frem. Det var kun fire daggry siden, at jeg oven på alt for lidt søvn travede mig igennem et halvmaraton i Greve (som resulterede i en af de mest populære reportager, jeg har skrevet - læs eller genlæs den her). Og som altid blev det i sidste øjeblik, jeg kom af sted: 0530 sagde uret, og da den planlagte mødetid i Farum var 0830, hvilede der et sundt og naturligt pres på signaturen her for at fuldføre de godt 23 km i tide. Iklædt træningstøj over uniformen, for ikke at vække unødig opsigt på skumle Ydre Nørrebo, formelig piskede jeg frem og nåede følgelig at være fremme fem minutter før kollegerne. Der blev tid til fotografering, hvilket resulterede i den billedserie, man kan fornøje sig med nedenfor. Lidt tidlig forårsstemning fra den nordsjællandske natur.

fredag, august 24, 2012

Moesgaard: Skade Bakker stod i brand

Tilbageblik. Bjørnebandens udsendte marchkorrespondent skulle til Haderslev Kaserne i tjenesteligt øjemed om mandagen. Oplagt lige at tjekke en århusiansk gåtur om søndagen: Moesgaardvandringen 2011. Og det er altså sidste år, så denne lille reportage har virkelig været i syltekrukken. Men billederne gør den værd at se. Dem kan man springe til, og over den kronologiske gennemgang af mine rejsekvaler fra København til Århus. Info om dette års march er nederst i artiklen.

Skade Bakker stod i brand - af farver

af Thorbjørn Hein

Et par vandringsmænd foran Moesgaard Museum.
At rejse er at leve, og at vandre er at rigtigt leve. Når man skal til Aarhus fra København og ikke har seks-syv dagsrejser til det, måtte jeres skribent imidlertid begynde med en togtur i stedet for at gå. Trods alt. Kl. 04.30 søndag den 30. oktober 2011 begav jeg mig af sted fra Indre By mod Hovedbanegården med en temmelig tung rygsæk og en endnu tungere sportstaske, pakket med stumper til mandag til onsdags tjeneste ved Danish Training and Advisory Staff (DATS) i Haderslev. Grundet vanlig slinger og sløvsind var det kun i sidste øjeblik, jeg nåede IC-toget. Et tog, viste det sig, der var proppet med bagstive (og det, der er værre, gætter jeg på), hvidklædte festdeltagere fra den gigantiske White Sensation event i Parken den nat. Og her troede jeg, at pladsbillet ville være helt unødvendigt en søndag morgen - snydt igen.

tirsdag, august 21, 2012

Celebration: Around the World in 29 years

About a year ago, Bettina enlisted in the
Danish Naval Home Guard, and here in 2012
she then walked her first Nijmegen Four
Day March. Here she is with the medal,
awarded by Commander Home Guard
himself, Major General Winkler.

40,055 kilometres / 24,889 miles. The first time yours truly ran into Ms Bettina Thomsen was at the Elfsborg March in Gothenburg, June 2011. Since then we have met each other on the road several times.

Now she deserves special attention and celebration. On Wednesday 15 August 2012, she reached the magic number of 40,055. That's the number of kilometres around the globe at the Equator, equaling 24,889 miles. On Monday 20 August, she was awarded the Danish Athletic Federation's beautiful Around the World Medal in acknowledgement of her extraordinary feat - which took her 29 years.

In comparison, your writing Beagle Boy / Bear Bandit has only walked 6,203 km of official marches since 1998; and I have recorded less than 3,000 km of training (see overview here). So I'm pushing ten thousand clicks, but there is still a very long way indeed to 40,055 kilometres.

HUGE RESPECT and congratulations to Bettina.



Særlig hyldest: Bettina Thomsen, Jorden rundt på 29 år

Bettina lod sig for et års tid siden
indrullere i Marinehjemmeværnet og gik i
2012 sin første Nijmegenmarch. Her med
medalje overrakt af generalmajor
Finn Winkler, chef for Hjemmeværnet
40.055 kilometer. Undertegnede mødte Bettina Thomsen første gang til Elfsborgmarschen i Göteborg, juni 2011, og siden er vi gentagne gange rendt ind i hinanden på landevejene. Fx dukkede hun op og tog billeder af MAKONI-holdet på vores vej igennem Danmark, og stak sågar den marchdråbe, jeg den dag fulgtes med, en plastikpose fyldt med slik. God stil!

Nu fortjener hun en særlig hyldest. Onsdag den 15. august rundede hun det magiske tal 40.055. Det er antallet af kilometer rundt om Jorden ved ækvator. Mandag den 20. august fik hun så i Idrættens Hus overrakt en smuk medalje som anerkendelse for den seje præstation, som har taget 29 år.

Til sammenligning har Deres skrivende bjørnebandit kun gået 6.203 km ved officielle marcher siden 1998, og er på vej til at have trænet 3.000 styk (se oversigt her). Der er laaangt til 40.055!

KÆMPE TILLYKKE til Bettina.


mandag, august 20, 2012

Utterslev Moor Vera Special

4 km langs Utterslev Mose overstået; Maria holdt fint
til cirka 7 km/t, så god start.
Første 10+ km træningsmarch efter MAKONI. Så fik jeg gået en tur her til aften, i godt selskab. Men lad mig lige begynde med en opsummering. Trods stilstand på bloggen har der nemlig været gang i den i hele juli: først tre uger med march fra København til Nijmegen efterfulgt af Nijmegenmarchen; og derefter en uges sejlads med vikingeskibet Havhingsten. Under sidstnævnte fik jeg desværre en svært hæmmende skade, da jeg under roning gjorde en forkert bevægelse i ryggen: "Facet-syndrom", kaldes det, hvor ryggen med jævne mellemrum låser. Jeg har aldrig været ude for så sindssyge smerter, men på det seneste er det heldigvis ved at være næsten helt aftaget. For godt en uge siden lykkedes det mig sågar at gå 100 km Dodentocht på et døgn i Belgien; så længe jeg har holdt mig helt rank, har det i godt en uge været til at holde ud. Mere om MAKONI, Nijmegen og Dodentocht en anden gang.