lørdag, august 27, 2011

Vejen til Radvilos 2x42 km begynder her til morgen



Så er det om ikke længe i dag, at undertegnede går i gang med sin anden march i Litauen inden for blot to måneder. Satser på, at det bliver ikke nævneværdigt hårdt og med masser af spas sammen med de mange flinke mennesker, jeg mødte under eXtreme i juni-juli.

Bedste hilsner fra Baltikum

Thorbjørn

fredag, august 26, 2011

HPRD-holdet 2011


Flere bjørnebanditter har mere end en gang nydt godt af HPRD's arrangering af nijmegenture for enkeltgængere. Her er et fotografi fra dette års åbningsparade for de danske soldater i Heumensoordlejren. Ildsjæl og HPRD's march-primus motor, artillerimajor-R Bo G. Flindt ses kæk i geleddet - som altid klædt i sin trofaste regnjakke!

Han er på sin højre hånd flankeret af ingen andre end Stabskompagniet fra Livgarden (som den opmærksomme læser vil vide, var Stabskompagniet det hold, bjørnebanditterne gik på i år), og på sin venstre af oberstløjtnant Jan, der i år gennemførte Nijmegen for første gang, og dét i fin stil, siger rygterne.

Tak til Bo for billedet. God weekend til alle læsere ønskes fra Marchteam Bjørnebanden.

fredag, august 19, 2011

Medaljelir: Lundaspelen ...!




1. plads, WASA Cup, Lundaspelen 1997 (?)
Vundet med F.I.F.'s U21-hold (HerreUngdom)

Læsere, der kender webmaster Hein fra den virkelige verden, ved, at jeg kan blive en kende anspændt ved at se danske uniformer klistret til med ureglementerede sild og medaljer fra diverse marcher andre end Nijmegen, det være sig DANCON-marchmedaljer, Hærvejsmarchen eller alle mulige andre fine ture. Flot at have gået dem, det er ikke det, men jeg finder det upassende (hvis De, kære læser, har det anderledes, og føler Dem truffet, skal det ikke skille os ad ... nødvendigvis).

I Bjørnebanden har vi nu og da joket om, hvad vi kunne få lavet sild på, hvis det var, vi ville bryde uniformsreglementet uhæmmet; gerne falder snakken på den slags, hvis vi lige har set en uniformeret personage uden nogen missioner under bæltet, men alligevel med tre-fire rækker sild, hvoraf måske én række er efter bogen!

Per Ole har talt om at få lavet en for sin Flidspokal som puslingespiller i Hvidovre I.F.'s fodboldafdeling anno 1980. Undertegnede selv ville synes, det var sejt at få lavet en sild for denne guldmedalje fra Lundaspelen, vistnok december 1997. Der medvirker vist 4.500 håndboldspillere i dette legendariske, internationale håndboldstævne, og at have vundet dét, er efter min mening mange gange sejere end at have slæbt sig igennem 20-25 kilometers DANCON-march med lidt oppakning ...!

Det kan være vi skal have lavet de sild alligevel, Per?!

/Thorbjørn

torsdag, august 11, 2011

Medaljelir: Premierløjtnantens officielle à november 2010



I februar 2007 begyndte vi på bloggen en serie med billeder af diverse marchmedaljer. Just som resten af hjemmesiden har dét projektet været dødt, men her en genfødsel. Ligesom i '07 er det nemmeste for jeres webmaster at begynde med noget, han selv har liggende, så her er et billede taget i Afghanistan efteråret 2010 - så er der kommet mere til siden, men det skal nok komme på bloggen ;-)

Læs beskrivelse nedenfor.

tirsdag, august 09, 2011

Kontrolmarch Christiansminde 2009

Frokostrast søndag. Igen i år var dyrlægens natmad udeladt.
Der er altid plads til forbedringer.
NOTE:
Denne artikel blev skrevet af Robert for et par år siden.

***

Så blev det endnu en gang tid til at trave området omkring Frederikssund tyndt, i forbindelse med den sidste officielle kontrolmarch den 23. og 24. maj.

af Robert Krogh Steffensen

lørdag, august 06, 2011

Billeder fra Nijmegenmarchen 2011

Siden det aktive blog-år 2007 er den djævelske tidsrøver og det samtidig fremragende sociale medie Facebook dukket op.

Undertegnede har kompileret godt 30 foto fra www.nijmegen.dk; dette udvalg kan ses her, også selvom man af uvisse grunde ikke er facebookbruger.

/T.H.

onsdag, august 03, 2011

Marchgardisterne er på net igen!

Engang havde hjemmesiden gemcee.blogspot.com faktisk en hel del læsere, for en marchhjemmeside, i hvert fald - det vidner over 7.000 hits om. Med udgangen af 2007 løb det hele imidlertid lidt ud i sandet. Primært fordi undertegnede webmaster fra déraf til nu har opholdt sig kun ganske liden tid i Danmark (et halvt år i Århus tæller ikke som Danmark).

Nedenfor: Læs mere om, hvordan og hvorfor vi genoptager bloggen!

Reportage: 2x100 kilometer "eXtreme", Litauen 2011

NOW ALSO IN ENGLISH - find that version here.


Veloverstået march. Sergent Maksimas var en fremragende fyr at gå med, og det skulle der gives hånd på. Mange flere billeder nedenfor.

Bjørnebanden erobrer Litauen under vajende Dannebrog

Rejsebrev af Thorbjørn Hein

2 gange 100 kilometer i Litauen blev overstået i den forlængede weekend 30. juni til 3. juli 2011. Det var organiseret som maks 24 timer til de første hundrede kilometer, så et døgns hvile, samt hundrede mere inden for endnu et døgn. Tog alene derover og kombinerede gåturen med at besøge venner fra seneste afghanistanmission.