torsdag, september 27, 2007

Mindeord

Konstabel Mikkel Keil Sørensen, 24 år, og konstabel Thorbjørn Ole Reese, 22 år, dræbt i Afghanistan 26. september 2007.

27-09-2007 kl. 15:18

Af oberst Kim Kristensen, chef for den danske bataljon i Afghanistan.

To livgardere dræbt og en såret i Afghanistan

27-09-2007 kl. 02:30
Hærens Operative Kommando må med sorg meddele, at to danske soldater er blevet dræbt og en såret under kamphandlinger i Helmand provinsen i det sydlige Afghanistan.

Læs mere.

onsdag, september 26, 2007

Tilbageblik: DANCON i Irak for tre år siden



Et link til en DANCON-marchreportage, der for en gangs skyld ikke er publiceret ad de officielle kanaler.

Det var to gæve 004'ere på gåtur i Irak anno 2004, men hjemmesiden rastepladsen dk er åbenbart gået i sig selv, så ikke nogen artikel at linke til mere. Mener, at den ene af de to 004'ere var Bubby.

mandag, september 24, 2007

Danske soldater fra DANCON ISAF 4 indsat i kamp



Danske soldater i Helmand har siden den 19. september om morgenen deltaget i en større offensiv mod Taleban.


24-09-2007 kl. 13:06

Af Peer Søndergaard Larsen, kaptajn, presseofficer

Danskerne har side om side med britiske og estiske soldater angrebet et større landbrugsområde ved Helmandfloden nord for byen Gereshk. Et område som Taleban har domineret. Området betegnes normalt som Green Zone og er et område langs Helmand floden på ca. 30 kvadratkilometer.

Läs närmere her.

fredag, september 21, 2007

Et lille tilbageblik: nytårsaften i Eritrea 2000-2001


Blev lige grebet at en stemning og fik lyst til at tænke lidt tilbage på tiden i Afrika. Billedet er fra Green House - FN's hovedkvarter i Asmara, Eritrea. Det er svendene fra Fyhns gruppe, der er afbildede. Tror vist nok, det er fra nytårsaften år 2000. Var selv duty driver i Green House, så den stod på kaffe og sodavand. Den mest stille og rolige nytårsaften, jeg længe kan huske.

/Robert

Ringborgmarchen


- for distancen 2x40 kilometer. Denne medalje erhvervet af Hein i foråret 2007.


God weekend til bloggens læsere.

torsdag, september 20, 2007

Dagens billede: Livgardere igennem tiden


Livgardere igennem tiden.

Man skal aldrig glemme, at denne blog er lavet af folk fra Den Kongelige Livgarde, estbl. 1658! ;-)

onsdag, september 19, 2007

Ups, hr. terrorist ...

En ulovlig kombatant afslutter her med ét sin karrierre som let mortérskytte.

To danske soldater er blevet saaret i Helmand i morges. Vi haaber de kommer sig uden men.

/TH

tirsdag, september 18, 2007

Train Hard, Fight Easy

Så er der (nästen) nyt nede fra Asien. Per og the boys holder sig knivskarpe. Jeg gad ikke være talibaner, når lortet går ned. Ok, generelt gider jeg faktisk ikke være talibaner, men I fanger den ...


AFGHANISTAN: Solen brænder ubarmhjertigt på "den uendelige skydebane", de lune aftener er kærkomne til at øve skydning i mørke.

07-09-2007 kl. 13:16

Af Peer Søndergaard Larsen, presse- & informationsofficer

Efter en måned i Helmand, hvor panserinfanteristerne kom dryppende på tre rotationshold, er de nu samlet og har påbegyndt den afsluttende træning og finpudsning af formen, inden de første operationer.

mandag, september 17, 2007

Ja - hvad skal man ha' på roen?


Billedet her repræsenterer et lille udsnit af hvad det, indenfor det danske forsvar, er muligt at have på "roen" (eller ikke). Det er fra 4. dagen Nijmegen 2007 - ca 8 klik til det endelige mål. Det skal tilføjes, at billedet er taget i starten af rasten. Vi fik da suget et par stifter eller mange inden turen gik videre for.
Aldrig har de sidste kilometer til mål været så fornøjelige som de var i år. Det har evt. noget at gøre med at vi holdt endnu 2 rast mere inden mål (schkåål) og at det samtidigt stod ned i stænger de sidste 10 min. Ja, den store garder fik virkeligt lukket op for sluserne...

lørdag, september 15, 2007

God start for CIMIC


AFGHANISTAN: Med stor ildhu og i tæt samarbejde med lokale myndigheder knokler CIMIC med at udvikle byerne Lashkar Gar og Gereshk.

14-09-2007 kl. 10:26

Af Lars, major, chef for CIMIC-elementet

Civilt Militært Koordinationselement (CIMIC) hold 4 roterede til Afghanistan i løbet af august. Vores hold består af ni mænd og en kvinde. Fire af os varetager ledelse og koordination med briterne samt administration, de øvrige seks personer varetager det egentlige CIMIC arbejde i to-mandspatruljer. Om nødvendigt kan alle i CIMIC bidrage til det arbejde, der er det vigtigste - at samarbejde og koordinere med den civile omverden her i Helmand.
Læs hele rapporten her.
***
Veludført CIMIC er afgørende for, hvilken grad af succes eller fiasko, de danske soldater kommer til at opleve i A. Vil jeg mene. Derfor linket til denne artikel. -TH.

fredag, september 14, 2007

Udvalgt litteratur om Afghanistan


En del af gemsigruppen har af naturlige årsager en markant interesse i alt, hvad der drejer som om Afghanistan. Der findes efterhånden rigtig meget litteratur om emnet. Premierløjtnantens research har resulteret i følgende anbefalede bogliste til den interesserede. Bøger, der findes i danske oversættelser er angivet med den danske titel først. Bøger på originalsprog anbefales anskaffet på http://www.amazon.co.uk/. Af toldmæssige årsager bør man ikke købe på http://www.amazon.com/, idet varer herfra sendes fra USA. Du bliver bonget af SKAT!

Læs om det, du med fordel kan læse, nedenfor!

torsdag, september 13, 2007

Veteranmærke



I august blev det ovenstående mærke udgivet. Det skal være blevet sendt til 8000 tidligere udsendte. Personligt har jeg ikke modtaget det, men mod at dække forsendelsesomkostningerne kan alle "veteraner" få et tilsendt.

Veteraner; det lyder så dramatisk. Jeg forbinder personligt ordet med folk, der har kæmpet i verdenskrigene, Vietnam, den slags. Måske ikke så meget med dem, der var på druk på Cypern seks hold i træk. Med al respekt for, at vilkårene på Cypern jo var, som de var - ikke for at fornærme nogen.


onsdag, september 12, 2007

Those were the days...


Lige et lille stemningsbillede fra Burning Love Classic, vinter/forår 2007. Der er som sagt en lille march i støbeskeen slut november. Det er naturligvis fordi, vi mangler at få skrevet en del udskænkningsteder i randområderne af KBH "ind i bogen". Brønshøj Classic er født!

/Robert

Afghanistanstyrken gør klar til indsættelse i nye, krævende opgaver

Den danske Bataljon i Helmandprovinsen øger sin kampkraft og gør klar til indsættelse i eget ansvarsområde.

12-09-2007 kl. 09:29



Billede lånt fra http://www.politiken.dk/

Så er gemsierne til gengæld hurtige til at viderebringe nyt. Det følgende er bragt på HOK's hjemmeside for godt en halv time siden.

Der står blandt andet:
"Med det nye ansvarsområde og med den øgede kampkraft vil bataljonen kunne løse opgaver, der kræver robust og fleksibel optræden, og hvor muligheden for direkte dansk konfrontation med Talebanstyrkerne vil være sandsynlig."

Så er det ude i offentligheden i så klart sprog som "robust" nu end måtte betragtes som. Vore soldater træder ind i en langt mere offensiv og aggressiv rolle.

Take care, boys.

Hele artiklen forefindes her.

tirsdag, september 11, 2007

11. september 2001: Drop hadet til USA


Jeg besøgte mit gamle gymnasium i dag, simpelthen for uformelt at konversere min tidligere engelsk- og klasselærer, og de af hendes kolleger, som i øvrigt kom forbi på lærerværelset og tog en sludder. Drønhyggeligt. Jævnfør mine aspirationer udi netop undervisning i gymnasieskolen (var årsvikar for tre 1.g- klasser sidste skoleår) gik snakken om undervisning, elever og holdninger. Herunder til USA.

Af Thorbjørn Hein

mandag, september 10, 2007

45.000 kilometer gennem Kosovo

BREAKING NEWS! Gemsierne er først med det første, og bringer her en marchreportage fra den 21. maj 2007!


Enlig dansker passerer floden Ibar kort før målstregen.

KOSOVO: DANCON-marchen er for alvor et tilløbsstykke. Denne gang deltog over 1800 mennesker fra 28 nationer.

Her er linket til reportagen.

fredag, september 07, 2007

Gemsierne er tilbage + Dannebrog i Afghanistan

We're back! Som man kan se, er der atter højfrekvens i publiceringen af små indlæg her på bloggen. Håber, at de brugere, der er kommet til i foråret, atter vil slå jævnlige smut forbi vor hjemmeside. Det er som bekendt mest motiverende at skrive ting, der rent faktisk bliver læst ...

/Thorbjørn Hein

Og så til et billede:


Jeg er ligeglad, hvor opstillet dette foto er - det er hermed blevet baggrund på min computers skrivebord.

Hvis du selv vil det downloade det, findes det på HOK's hjemmeside her.

torsdag, september 06, 2007

Hvordan står det til, hr. overkonstabel af første grad?


Per er vor (nuværende - andre følger) mand i Det Store A.

Hvordan står det til, Per?

Jeg regner ikke med, at du har tid til forfatte lange rejsebreve om livet dernede, men HVIS du nu får tid/lyst, er jeg 100% sikker på, at denne blogs læsere vil være interesserede. Og selvfølgelig vil vi elske fotos, hjerteblodet på en blog lavet til marchtosser, der kun lige kan klare et lixtal på pixi-niveau, hehe.

onsdag, september 05, 2007

Strapping Young Lad


Ja, premierløjtnanten har jo alle dage været en flot og naturligt fotogen herre. Her poserer han under Totalforsvarsregion Københavns store ugeøvelse oktober sidste år - passende benævnt ABSALON.

Interesseret følger han en hjemmeværnsoversergents anstrengelser udi at virke som delingsfører. Scenen er en her på denne blog ikke nærmere specificeret installation, som delingen bevogter i forbindelse med en række store, koordinerede terroranslag mod København. Gårsdagens begivenheder viser, at Homeland Defense ikke er et begreb man skal glemme, selvom den kolde krig er slut.