Stormen på København: Danmark på randen af udslettelse

Overlevelseskrig. Det er en historisk dag i dag, og i den anledning har jeg fået lov at stjæle et komprimeret facebookindlæg fra studiekammerat emeritus Martin Greve. Emne: Stormen på København 10.-11. februar 1659. En nat, hvor Danmark enten ville sejre over svensken eller for stedse blive udslettet som nation. Så bliver det ikke mere dramatisk. /th

Stormen på København

af Martin Greve

I dag for lidt over 350 år siden i 1659 var Danmark tæt på at blive udslettet. Efter at have trynet os i en krig, som vi må indrømme, at vi indledte, og tvunget os til at acceptere de ydmygende fredsbetingelser i Roskilde 1658, besluttede svenskerne og Karl den 10. Gustav sig alligevel for at gøre det helt af med Danmark, en gang for alle. Den svenske hær lå i lejr på Brønshøj og havde fuldstændigt indesluttet København; og inde i byen proklamerede kong Frederik den 3., at han "ville dø i sin rede".

Til vores held (i denne omgang) var de øvrige stormagter i Europa ikke interesserede i, at et enkelt land skulle kontrollere indsejlingen til Østersøen fuldstændigt: En nederlandsk flåde med tropper kæmpede sig forbi svenskernes blokade, kom København til undsætning og forhindrede byen i at sulte ihjel. Vinteren 1658-1659 var midt i "Den lille istid", en global afkøling, der frøs sund og bælter til og gjorde vinteren bidende kold; og Karl Gustav blev træt af at vente. Om natten mellem den 10. og 11. februar angreb svenskerne. Stormen på København var begyndt.

Men københavnerne var forberedte på angrebet, og soldater, borgere, håndværkere og studerende stod klar. Voldgravenes is var brudt op, og voldene selv glimtede af lansespidser og bøsseløb, og den sejrsvante svenske krigsmaskine havde aldrig en chance. De få svenske soldater, der nåede op på voldene, fik et blodigt endeligt, men der blev kæmpet tappert fra begge sider, og først i den årle morgen klokken 5 gav svenskerne op og faldt tilbage. For hver københavner, der faldt, faldt ti svenske soldater. Det var en knusende sejr, og svenskerne måtte opgive tanken om at indtage København.

Maleriet viser kunstnerens forestilling om de københavnske studerendes deltagelse i kampen. Hvis jeg ikke tager meget fejl, ser vi også den danske feltherre Hans Schack (røde bukser, store støvler), der konfererer med Claus Ahlefeldt, som efter sigende dræbte den første svensker, der nåede op på volden, med sin partisan (spyd). Det spyd kan man endnu se på Nationalmuseet. Og Hans Schack har efterladt sig en forrygende gravsten i Trinitatis Kirke (ved Rundetårn).

Nå, det blev lidt længere end oprindeligt planlagt, men man kan jo selv læse videre. Enten på Wikipedia og så videre eller hvis man er interesseret i en lidt mere kulørt version af historien, kan man jo læse "Gøngehøvdingen".

***

Maleri af Vilhelm Jacob Rosenstand (1838–1915):

Studenternes deltagelse i Københavns forsvar natten mellem 10. og 11. februar 1659

Kilde: fundet her.

***

Den Kongelige Livgarde under stormen på København

Jeg havde egentlig tænkt, at jeg ville lade Martin gøre hele arbejdet her, men jeg kunne ikke lade være med at hive bind 1 af ”Den Kongelige Livgarde 350 år” ned fra hylden. Her et afsnit fra kapitlet ”Karl Gustav krigene 1657-1660 mod Sverige”, side 25. /th.

København blev alarmeret til stormklokkernes lyd, og forsvarsstyrkerne indtog deres stillinger i bastionerne og de øvrige dele af voldanlægget. Kongens Livregiment (i dag kendt som Den Kongelige Livgarde, stiftet den 30. juni 1658, -th) besatte Kastellet. Stormen blev slået med få tab på den danske side og måske over 1.500 døde og sårede på svensk side samt omkring 200 tilfangetagne. Hertil kom bytte i form af våben og belejringsmateriel. Den mislykkede storm på København blev et afgørende vendepunkt i krigen. Selvom den svenske belejringshær fortsat lå i lejren ved Brønshøj, kunne man fra dansk side begynde at tænke offensivt. Samme dag som Slaget ved Nyborg fandt sted, foretog Kongens Livregiment et udfald mod den svenske hovedvagt, hvilket resulterede i, at fjendens tab blev 70 sårede og døde samt 20 fanger.

"København 1658-1659" er markeret på Den Kongelige Livgardes fanebånd.