Update. Hold da op. To dage før 21 km Morten Bargisen Memorial (MBM) løber af stabelen, har vi modtaget forhåndstilmelding og betaling fra ikke mindre end 36 deltagere: 16 fra Marchsektion Østjylland, 12 fra Øglerne (internationalt hold) og 8 fra Team High Five (internationalt hold). Ud over de fra andre dele af Danmark tilrejsende gængere er der således repræsentanter fra både Norge, Sverige og UK.
BLUF:
- Der er dyrlægens natmad-smørrebrød og kaffe allerede fra 0800 til marchstart kl. 1000 lørdag d. 30. sept.
- Start- og mødested er togvognen ved Kulturhuset på Islands Brygge, et minuts gang fra Langebro (kort)
- Vi forventer i hvert fald 60 deltagere og endnu flere til hyggen bagefter
- Der kan betales på dagen; betaling inkluderer som annonceret forplejning undervejs samt hotdogs ad libitum i to timer efter ankomst til mål
- Militære deltagere: Husk, vi går i civil