tirsdag, januar 31, 2017

J.F. Willumsen: En bjergbestigerske (1912)

Et ikonisk billede. Bjerg besteget, jo, men mon ikke hun vandrede?

Foto: www.smk.dk
Lidt tekst om maleriet nedenfor.

Samspil mellem menneske og natur

Da J.F. Willumsen og hans kommende hustru Edith Wessel i foråret 1902 var på fodtur i Pyrenæerne og om sommeren i de schweiziske Alper, tegnede han en række udkast af kvinden, der går og sidder i naturen. Her modnedes ideen om at male et monumentalt billede, der viser samspillet mellem menneske og natur. Senere brugte han forskellige kvindelige modeller til at gennemtegne kroppens form og hændernes stilling.

I En bjergbestigerske forenes menneske og natur, og billederne viser 1900-tallets moderne kvinde par excellence. Hun er billedet på den frigjorte kvinde, der bryder med tidens traditionelle kønsfremstillinger. I pressen udløste hun heftig debat, og hun blev kaldt for både en ”Mod-Madonna” og en ”Valkyrie i Uldtrøje”.

Ovenstående tekst er fra J.F. Willumsens Museum.

2 kommentarer:

Alice Rohr sagde ...

Et storværk i dansk kunsthistorie.

Hr. T.H. sagde ...

Nemlig!