søndag, februar 26, 2017

Søndagstip: Spar på frisøren, hvad spenderes hos terapeuten

Luksus.
Tilstødelse. Jamen, så var jeg da lige forbi GodFod på Holmbladsgade forleden. Jeg har ikke været i voldsomt imponerende marchform i nu et par år - hverken hvad angår hast, udholdenhed eller hærdelse af fødderne. Efter de sølle 21 km til Den Maritime Fastelavnsmarch midt februar kunne jeg bagefter mærke en bekymrende ømhed på en trædepude med alt for meget hård hud. Det kildede også let samme sted ved Nijmegen 2016. På tide at gøre noget ved det, og det var som vanligt luksus hos GodFod.

Jeg har prøvet en enkelt anden fodterapeut i København, og hende var jeg ikke så begejstret for. GodFod har til gengæld min anbefaling. Prisen er kr. 440,- for en standardbehandling på 45 minutter. Utroligt, men sandt, så har jeg ikke nogen frisørudgifter, så at få ordnet fødder af en professionel ryger på det fiktive frisørbudget.

Min behandler hos GodFod forleden, Stina, var endda hende, der klargjorde mine fødder til MAKONI 2012, hvilket først er gået op for mig bagefter, da jeg genbesøgte den gamle artikel her.


Ingen kommentarer: