Godt nok var der en række sodavand og øl at
vælge imellem, men der var ikke Carlsberg. Derudover kom der fra en anden
gænger melding om, at toiletpapiret næsten var sluppet op på dametoilettet.
Der var hverken Dyrlægens Natmad eller røde
pølser, selvom der endda var annonceret med sidstnævnte.
Sådan kunne man blive ved, ren elendighed det
hele, og det var det selvfølgelig ikke i virkeligheden. Der var gode ting at
vælge imellem, varme i lokalet samt flotte omgivelser, så vi blev et par øls
tid.
Erik Tofte lover bod og bedring og giver hånd på, at han vil stramme rastetjenesten kraftigt an. Det er pjat, for det var en super rast. Håndmadder og replika af gevær M/75 i baggrunden. |
Maritim multibegivenhed
Og bum, en time senere var vi tilbage ved Marinegården,
hvor turen var begyndt lidt over ni. Bortset fra et par damer, der af uvisse
årsager var startet næsten en time før os, var vi de første hjemme fra 21
kilometer-ruten, men der var masser af folk i Marineforeningens flotte lokaler:
Der var en del, der havde taget de kortere marchruter og derfor sad og hyggede
sig, men derudover havde der i vores fravær været tøndeslagning med deltagelse
af omkring 25 børn. Desuden var frivillige ved at dække op til fastelavnsmiddag
for dem, der havde meldt sig til den.
Næste side: Det siger deltagerne: Kia Tørnstrøm
Ingen kommentarer:
Send en kommentar