Reporteren forstår en hentydning. Marchgængere
har forskellige præferencer i forhold til, hvordan de gennemfører deres fodture,
og for nogle er der glæde ved at muntre sig på beværtninger undervejs. Ikke én
sådan kom vi forbi, og det er altså bevidst. Til gengæld er der sørget godt for
deltagerne på den rasteplads ved 14 kilometer, som den lange – og særdeles
grundigt afmærkede – rute lægger vejen om.
Et udsnit af de effekter, man kan beundre i Flotille 366’s lokaler. Bemærk ikke mindst den flotte bar. |
Rast i sømilitære omgivelser
Marinehjemmeværnets flotille 366 har
administrationslokaler på Hammerholmen. Bygningens yderside og pladsen foran er
så brøndbytrist som tænkes kan, men indenfor har de sejlende frivillige
indrettet sig, så man mærker historiens sus i sejlene. Morten og jeg havde
skudt en god fart – 7,0 km/t – på de glatte veje, så håndmadderne var kun ved
at blive båret ind, da vi ankom. Efter at have beset forholdene truede vi Erik
Tofte bag baren med en nedsablende anmeldelse på bloggen:
Næste side: Maritim multibegivenhed
Ingen kommentarer:
Send en kommentar