Er der andet idræt i bloggerens liv end march?
Jeg kan godt li' at gå lange ture - gerne med gode makkere. Blodet ruller, snakken såvel som øllet flyder, og det er bare generelt "good times". Nogle gange, især, når jeg har gået alene, er det endda gået relativt stærkt i betragtning af, at jeg aldrig har brugt kapgangsteknik. Man kan sagtens få "runner's high" af march, hvis man giver den fuld skrald.
Alt det sagt mærkede jeg i 2018 alderen trykke og vommen hænge. Det er ikke godt nok for en mand, der jævnligt iklæder sig majestætens klæ'r. Grundlæggende bare for at tabe mig lidt begyndte jeg at dyrke noget mere motion, og ikke mindst anden motion end udelukkende march (som i de senere år i øvrigt kun er blevet dyrket sporadisk i forhold til mit peak inden for vandring, som var årene 2011-2013 og første del af 2014).
Onsdagsløb i Tórshavn d. 11. juli 2018 |
Arktisk Kommando igangsatte
Forløbet begyndte så småt i sommeren 2018 med lidt social løbetræning med mine kolleger fra Arktisk Kommando på Færøerne; de tilbagelægger ofte nogle kilometer sammen, hvilket er en glimrende rutine. Det var inspirerende, ligesom forskellige facebookvenners opslag om deres træning.
Det var dog først i slutningen af august 2018, at jeg for alvor gik i gang, indledt med 10 km Kastelløbet. Så kastede jeg mig for første gang i 17 år over en løbedistance længere end 12 km (nemlig Cph Half, 21,1 km) i september. Endelig prøvede jeg også for første gang nogensinde organiseret svømning over en lang distance (2 km) uden for en svømmehals trygge rammer.
Jeg håber at kunne holde momentum i resten af 2018. I hvert fald er jeg tilmeldt det københavnske maratonløb næste år, og i modsætning til i 2013 bliver det næppe i march med støvler og rygsæk (selvom sidstnævnte nu var en herlig oplevelse) snarere end let løb.
Det med at tabe sig, som var en ret vigtig del af hele konceptet fra begyndelsen, kunne jeg tydeligt se effektueret seks uger efter, jeg første gang rent faktisk vejede mig - hvilket jeg har skrevet lidt om her.
Så for at besvare rubrikkens spørgsmål: ja.
***
***
Opdatering 20. august 2021. Mod slutningen af 2019 stilnede løberiet af, af årsager jeg ikke umiddelbart husker. Året blev ellers afsluttet ganske flot med et halvmaraton (Änglamark Nytårsløb) i en ok tid. I 2020 kom jeg helt hen til maj, før jeg løb et virtuelt 5 km-løb. Derefter intet indtil medio juni, hvor Etape København blev humpet igennem, helt smadret og med kramper. ET ÅR skulle der så gå, før jeg i løb småture i juni op til netop Etape København, som blev gennemført i noget bedre stil denne gang. Faktisk var søndagen inden Etape København 2021 starten på den vel længste periode i mit liv, hvor jeg har løbet hver eneste dag: 20. juni til og med 1. august., dvs. 43 dage. En del dage ikke mere end én, to km, men løbeskoene var altså på hver dag. Den 1. august indtraf en forstrækning, som satte mig ud af spillet i næsten tre uger, men nu er jeg i gang igen og håber på måske et enkelt halvmaraton i år. /TH
***
OVERORDNET LØB: HALV- OG HELMARATON MED CUT
***
LØB
1992-2001
2014-2017
2018
2019
SVØM
CYKLING
SEJLADS
HÅNDBOLD
***
OVERORDNET LØB: HALV- OG HELMARATON MED CUT
- 3 x maraton (1998, 2001, 2013)
- 12 x halvmaraton (2001, 2012, 2013, 2018 I, 2018 II, 2018 III, 2018 IV, 2019 I, 2019 II, 2019 III, 2021 I, 2021 II)
***
LØB
1992-2001
- Skolernes Motionsløb 10 km, efterår 1992: ca. 42m (PR) - slået 31. december 2021.
- Inden en tilfældig håndboldtræning, hvor jeg var kommet til at komme en time for tidligt, en selvbestaltet Cooper's Test, 1994: 3.300 meter (PR). Desværre har jeg aldrig i mine velmagtsdage som håndboldspiller taget en Cooper, vel at mærke, hvor jeg kunne disponere til at løbe fuldt ud
- Cooper's Test Sergentskolen, februar 1997: 3.250 meter.
- Eksamen Løjtnantsskolen 5 km, oktober 1997: 19m47s (PR)
- Eksamen Løjtnantsskolen forhindringsbane, oktober 1997: 3m43s (PR)
- Berlin Maraton 20. september 1998: 3t54m58s (PR) (første gang i mit liv, at jeg prøvede at løbe 10+ km, inkl. træning! Blev under moderat psykisk pres lokket med på et afbud ugen inden løbet). Rekord endelig slået den ... (det vil vise sig).
- Eritrea halvmaraton, 17. maj 2001: 1t35m (PR). Rutens præcision særdeles ukendt :-/ Semi trail!
- Eritrea maraton, 7. juni 2001: 4t7m
2014-2017
- TTP 3 km, 30. april 2014, ved STS i "civilt" tøj: 14m53s
- Hærløbet 5 km, 29. april 2015: 23m08s
- Kastelløbet 5 km, 18. august 2015: 24m08s
- DHL 5 km, 25. august 2015, Knudsens Kanutter, Maersk Line: 23m38s
- TTP dato ? 2015: ??:??
- TTP 2200 m Cooper's Test, 30. marts 2016, ved STS: 9m10s
- Hærløbet 5 km, 12. maj 2016: 24m43s
- Nuuk Maraton-event ca. 12 km, 13. august 2016: 1t06m54s
- DHL 10 km, 31. august 2017, VFK: 57m42s
- DHL 5 km, 1. september 2017, Københavns Konservative Vælgerforening: 25m10s
- Nike Marathon Start Op 5 km, 29. oktober 2017: 25m32s
- TTP 2200 m Cooper's Test, 17. december 2017: 9m??s
2018
- Kastelløbet 10 km, 21. august 2018: 52m07s
- CPH Half, 16. september 2018: 1t51m29s
- Friløbet "10" km, 23. september 2018: 46m50s (ruten var dog for kort, bekræftet af arrangørerne! Så snarere en tid på 48m og noget, hvilket på det tidspunkt stadig var 10 km PR for 2018; reel daværende PR for 2018 på 5 km sat under Friløbet, nemlig 23m47s)
- Selvbestaltet Cooper's Test, 2. oktober 2018: 2.700 meter (PR i senere år for 12 minutter - slået på første del af 10 km-ræs den 31. december 2021)
- Eremitageløbet 13,3 km, 7. oktober 2018: 1t08m23s
- Sydkystløbet Halvmaraton 2018, 14. oktober 2018: 1t44m15s og 10 km 47m34s (PR siden Eritrea Halvmaraton 2001), 5 km 23m20s (PR siden Hærløbet 2015) samt 1 times distance 12,55 km (PR i senere år)
- Nike Marathon Start Op 5 km, 27. oktober 2018: 26m29s
- Copenhagen Coast Half, 28. oktober 2018: 1t51m01s
- 5 km Zombies, Run! Virtual Race, 31. oktober 2018: 24m36s
- 10 km Zombies, Run! Virtual Race, 2. november 2018: 46m56s, herunder på det tidspunkt 5 km PR i nyere tid med 22m58s - slået af Lufthavnen Rundt 2021.
- 7 km Mikkeller Fællestræning #50, 3. november 2018: 44m
- "10" km Strandparken, 4. november 2018: 52m29s
- 12 km Frost Cup 1. afd. 2018, 18. november 2018: 55m04s og på 10 km 46m20s (PR i nyere tid, slået af Lufthavnen Rundt 2021)
- Änglamark Nytårsløb (Sparta) 2018, halvmaraton som march, 31. december 2018: 2t42m45s
2019
- 10 km Royal Run 2019, 10. juni 2019: 1t1m33s (første løbetur siden Frost Cup 18. nov. 2018)
- TTP 2200 m Cooper's Test, 14. august 2019: 10m45s (jammerligt ...)
- CPH Half, halvmaraton som march, 15. september 2019: 2t39m30s
- Eremitageløbet 13,3 km, 6. oktober 2019: 1t10m17s
- 10 km Strandparken, 3. november 2019: 46m23s
- Copenhagen Coast Half, 10. november 2019: 1t50m04s
- Knap 11 km Soul Trail i Rude Skov, 16. november 2019: 58m41s
- Änglamark Nytårsløb (Sparta) 2019, halvmaraton, 31. december 2019: 1t51m59s
2020
- 5 km #Danmarkløber sammen hver for sig, 19. april 2020: 24m22s
- 42,2 km over fem dage: Virtuel Etape København, 15.-19. juni 2020
2021
- 42,2 km over fem dage: Virtuel Etape København, 14.-18. juni 2021
- Hærløbet 5 km, 1. september 2021: 25m43s
- DHL 5 km, 2. september 2021, InterForce/FKO: 22m23s, hvilket var PR i nyere tid, MEN stærkt tvivlsomt om ruten var helt 5 km. Siden slået under halvmaraton (!) i november.
- CPH Half, 19. september 2021: 1t41m38s (pace 4.50) - PR i nyere tid siden Sydkystløbet Halvmaraton i oktober 2018 (1t44m15s). Denne rekord slået til Lufthavnen Rundt nedenfor.
- TTP 2200 m Cooper's Test, 29. oktober 2021: 8m35s (dvs. pace 3:50) på Svanemøllen Kaserne. PR vore dage for 2200m/TTP.
- Lufthavnen Rundt Halvmaraton, 7. november 2021: 1t38m19s (dvs. pace 4:39) - PR i nyere tid. Desuden rekord i nyere tid på blandt andet 5 km (21m37s) og 10 km (44m46s). - begge slået den 31. december
- Gardernes Nytårsløb 5 km, 26. december 2021: 29m58s.
- 10 km Team Distance Running / NBRO Nytårsløb, 31. december 2021: 42m17s (dvs. pace 4:14) - all time PR! Desuden klar rekord i nyere tid (siden 1997) på 5 km med 20m35s (dvs. pace 4:07). Også rekord i nyere tid for fuld Coopers test med ca. 2.950 meter på de første 12 minutter.
2022
- 9 km Soul Trail Cup, 1. afdeling, 8. januar 2022: 42m40s - 2.-plads ud af 23 løbere. Første podieplacering nogensinde til et løb.
- 9 km Soul Trail Cup, 2. afdeling, 22. januar 2022:
- Kampsvømmermærke, bronze, forår 1997
- Chelsea Sports Centre (træning) 5 km bryst, forår 2010: tid ukendt (PR distance)
- Christiansborg Rundt 2 km bryst uden dragt, 25. august 2018: 55m04s (PR åbent vand)
- Christiansborg Rundt 2 km bryst uden dragt, 31. august 2019: 55m40s
- Christiansborg Rundt 2 km bryst uden dragt, 28. august 2021: 57m33s
CYKLING
- Cykelferie i det sydfynske, ukendt distance, 2 uger i juni 1992
- Cykeltur til Fredensborg 36 km, cirka 1992: tid ukendt (sandsynligvis PR distance)
SEJLADS
- Havhingsten sommertogter x 6, 2012-13, 2015-17, 2019
- Generel vikingeskibssejlads 2012-fortsat
- Duelighedsbevis erhvervet 30. april 2015
- Befarenhedsprøve Havhingsten bestået 18. maj 2016
HÅNDBOLD
- Vinder af enkelte stævner med KH, november 1987-1991
- I FIF og FIF/Ydun vinder af en række stævner, 1991-1994
- Fire kampe for Københavns Håndboldunions udvalgte hold som 1.-års Junior, 1992 (dermed kvalificeret til gymnasieskole på Team Danmark-linje; det fravalgte jeg til fordel for Østre Borgerdyd Gymnasium med en udvidet vennekreds og mindre sport)
- Bedst mulige ungdomsrække som 2.-års Drenge og 1.- og 2.-års Junior; kvittede elitetræningen som 1.-års Yngling efteråret 1994. I foråret 1995 blev mine gamle holdkammerater naturligvis ikke kun københavns- men også danmarksmestre - og altså uden mig ... #lifedecisions
- Københavnsmester 1993
- Københavnsmester 1994
- I FIF/Ydun vinder af U21 Lunda Spelen (verdens største indendørs ungdomshåndboldstævne), 1997
Ingen kommentarer:
Send en kommentar