onsdag, februar 19, 2014

Bjørnebanden - første bestyrelsesmøde som officiel forening

Jimmi og bestyrelsen minus formanden, der fotograferer.
Historisk. I forbindelse med Burning Love Classic i marts 2013 afholdt marchens deltagere dengang stiftende generalforsamling for foreningen Marchteam Bjørnebanden. Ud fra princippet om, at hastværk er lastværk, blev det konstituerende bestyrelsesmøde afholdt den 4. januar 2014!

Bestyrelsen består af Thorbjørn, Per Ole og Daniel, med Morten som suppleant. Disse fire, samt den i organisatorisk arbejde altid engagerede Jimmi, gik inden mødet i januar i år på Palæ Bar en lille hyggetur på godt 12 km.

Læs mere og se billeder nedenfor.

Morgengry ved Carlsberg.
Vi begyndte på Toftegårds Plads, som det tit før er sket. Egentlig skulle det vist have været en 20 km-tur, men da vi hyggede os så svært på først Smut-Inn på Amager og siden Fingerbøllet på Christianshavn, blev det altså til lidt mindre. Vi havde nemlig en deadline med bestilt bord på Palæ Bar, hvor flere gode folk stødte til, mens bestyrelsen fik endevendt de mange detaljer, der skulle på plads.

Det var en god og konstruktiv dag, hvor spændende fremtidsplaner for foreningen blev mere konkrete - blandt andet vedrørende Burning Love Classic den 15/3 2014. Information vedrørerende denne march finder du her.

Da mødet var slut, var vi nogle, der tog videre til andre hyggelige steder, men det står lidt tåget i erindringen hvorhen og hvor længe. Vistnok Nørreport Bodega og vistnok Bo-Bi Bar. Så det var sikkert sjovt ...

Formandens særlige forhold til Litauen gjorde det umuligt at passere her uden at tage et billede.

Jimmi og Daniel på Smut-Inn - hårdt påkrævet hvil oven på hele otte km march!

Per på Smut-Inn.

En god snade på Smut-Inn.

Palæ Bar. Rosen på Pers arm har en særlig tilknytning til marchholdet, men historien er for lang til en billedtekst.

Palæ Bar. Formanden signalerer, hvorfor vi er der, mens han tager referat på computeren.
Således var ruten, som den noget forkortet endte med at blive. Vi glemte at tage billeder på Fingerbøllet!

Ingen kommentarer: