mandag, marts 03, 2014

Bestyrelsesmøde: Vintertur ved Køge 2014

Slentretur. Per, Daniel og undertegnede havde sat hinanden i stævne lørdag den 1. marts for at få styr på medlemsstatus, den snarlige Burning Love Classic, merchandise, fremtidige arrangementer osv. Man kan jo lige så godt vandre, mens man vender den slags ting, så vi tog en lynekskursion (20 km-march) til Køgeegnen, hvor jeres skribent har gode erfaringer med den årlige "Vintertur". De to førstegangsgængere kunne godt se det gode i konceptet, køgegængerne har dernede, så måske bjørnebanditter kommer igen i 2015.

Læs videre nedenfor.

Vi nøjes med et enkelt billede. Per Ole lægger distance med henblik på at udskille affaldsstoffer. Vi nød godt af et hurtigt cykel-driveby af CYBA (den Cyklende Bartender) fra SJLR (Sjællandske Livregiments marchhold), som bor i området. Hun levede op til sit navn, så klart nok, at Per havde behov for udtømning. En meget kort marchdag, men dejligt vejr at gå i, naturen var som altid smuk, og vi kom fx frem til et startsted for BLC: Det bliver Toftegårds Plads kl. 0845 lørdag den 15. marts.
/Thorbjørn

Opdatering: Foranlediget af et spørgsmål om ruten, kommer der lige et par kortudsnit fra Endomondo. Rasten var i Vedskølle, hvor der igen i år blev serveret super smørrebrød til en klatskilling.

Start til rast.

Rast til mål (Hugos Vinkælder!)

2 kommentarer:

Christian Collet sagde ...

Gik I ude på åsen? Jeg er jo derfra aaaf, så giv lyd næste gang, så agerer jeg gerne tender.

Hr. T.H. sagde ...

Det lyder godt, så i dén grad noteret, mate :-)