Det er med stor sorg, at jeg kan meddele, at min soldaterkammerat, marchmakker og først og fremmest ven igennem næsten 20 år Morten Bargisen er sovet ind på et tidspunkt mellem søndag den 11. september og mandag den 12. september. Han var født 1. november 1976 og blev således 39 år.
Red.: Morten bisættes fra Sundby Kapel på Kastrupvej 51 fredag den 23. september kl. 1130. Donér gerne til godgørenhed i stedet for at købe blomster. Detaljer nederst i teksten.
Morten blev fundet mandag formiddag af sine bedste venner, Per Ole og Jonas, efter at arbejdspladsen undrede sig over, at Morten var ej mødt om morgenen. Morten havde tydeligvis været død i nogle timer. Dødsårsagen er ukendt og afventer en endelig medicinsk vurdering, men der er intet, der tyder på andet end såkaldt naturlige årsager. (*)
Morten var netop flyttet tilbage til sit elskede kvarter Islands Brygge, efter i et stykke tid at have ventet på, at hans fremlejere rykkede videre, hvorfor han selv havde været lejer. Denne udvikling var han stærkt opmuntret over. Om søndagen var han og Per Ole i Bilka og købe fjernsyn, og hele indflytningsprocessen var ved at være ovre.
Mortens død har rystet min verden og mange andres. Han var altid hjælpsom og altid en, der trådte til; jeg har aldrig nogensinde bedt Morten om en hånd og fået afslag, og den oplevelse er der mange, der har. Så sent som dagen før Mortens død ringede jeg til ham for at høre, om han var i nærheden af Nyboder; lettere klovnet havde jeg forladt stuelejligheden med et åbent vindue, gik det op for mig, da jeg stod med det ene ben i et vikingeskib i Roskilde. Morten var faktisk ikke i nærheden, på vej som han var til at gøre tv-indkøb, men han og Per Ole svingede alligevel forbi og fik bakset skodderne for.
Det var typisk Morten. Med en militaristisk vending havde han altid sine venners ryg, og det var en velsignelse at være hans ven. Det blev man ikke bare, og umiddelbart kunne han virke let reserveret og tilbageholdende. Når man først havde klikket, kunne man imidlertid glæde sig, når man sad i fælles lag og hans ansigt brød op i et smil, der lyste fra øjnene, måske ledsaget af en kluklatter. Jeg ser og hører det for mig nu. I de sidste par år rykkede han og jeg tættere sammen. Vi har delt stunder på tomandshånd over en kande øl på Borgerkroen, hvor jeg for alvor fik indblik i den dybde og livsindsigt, Morten havde. Han strøede ikke om sig med visdomsordene i større selskaber, men han havde dem på lager til særligt udvalgte.
Jeg lærte Morten at kende som en bundsolid soldat i HQ Coy SHIRBRIG’s sikringsdeling, som jeg var fører for fra efteråret 1998 indtil udgangen af 2002. Han var del af den uforlignelige 3. sikringsgruppe, hvor Per Ole var mellemlederen under vores FN-udsendelse til Eritrea i december 2000 - juni 2001. HQ Coy stillede en måned efter hjemkomsten et hold til Nijmegenmarchen, og i årene efter fandt Per Ole, Morten og jeg fra sikringsdelingen og Robert og BRK fra TP/ORDO-sektionen sammen i en fælles glæde over vandring.
Der er derfor mange i marchmiljøet, der kendte Morten som en mand, man altid kunne regne med som en del af festen. Som nævnt måske lidt tilbageholdende og af få ord med en Carlsberg i hånden, men med et smil på læben. I går aftes begyndte nyheden om hans død at sprede sig på Facebook, og der kan man se, hvor mange mennesker han har rørt blandt vandretosserne.
Arbejdsmæssigt var Morten afholdt som Rødovre Kommunes maskinmester, et job, som han var glad for og dygtig til. Det var Per Ole og Jonas, der i går orienterede arbejdspladsen; netop, da de kørte videre, gik flaget på halv foran. Derudover var Morten efterhånden en habil beskæringsassistent, der har hjulpet den skovarbejderuddannede Per Ole med mangen en opgave. Endelig var Morten i flere år tilknyttet Totalforsvarsregion Storkøbenhavn som overkonstabel af reserven og infanterifører.
Jeg er privilegeret ved at have været Mortens ven. Jeg vidste, at han altid var der, også selvom der til tider kunne gå længere tid mellem, at vi sås. Det er en fryd at have sådanne venner, som er en del af ens bevidsthed, uden at man nødvendigvis ser hinanden hele tiden. Nu er Morten imidlertid pludselig borte for altid, til alles komplette overraskelse. Det er mig en påmindelse om, at vi skal huske at række ud til dem, der er os nær, med jævne mellemrum, for de kan være væk, før man aner det. Ring til din ven. Besøg din mor. Livet er flygtigt.
Mine tanker til Mortens familie og hans andre venner, der som jeg er knuste over hans bortgang.
Æret være Morten Bargisens minde.
(*) Det har siden vist sig, at dødsårsagen var hjertestop. Nogen gange dør folk bare.
Detaljer om bisættelse:
Morten bisættes fra Sundby Kapel på Kastrupvej 51 fredag den 23. september kl. 1130. Efterfølgende er der lejlighed til at mindes Morten på Café Haraldsborg, Islands Brygge 15. Alle, for hvem Morten havde en betydning, er velkomne. Familien foretrækker, at der i stedet for blomster doneres et beløb til Hus Forbi. Proceduren er: Betal din donation på MobilePay, telefonnummer 52409089, og skriv Bargisen som besked.
Red.: Morten bisættes fra Sundby Kapel på Kastrupvej 51 fredag den 23. september kl. 1130. Donér gerne til godgørenhed i stedet for at købe blomster. Detaljer nederst i teksten.
Morten blev fundet mandag formiddag af sine bedste venner, Per Ole og Jonas, efter at arbejdspladsen undrede sig over, at Morten var ej mødt om morgenen. Morten havde tydeligvis været død i nogle timer. Dødsårsagen er ukendt og afventer en endelig medicinsk vurdering, men der er intet, der tyder på andet end såkaldt naturlige årsager. (*)
Morten var netop flyttet tilbage til sit elskede kvarter Islands Brygge, efter i et stykke tid at have ventet på, at hans fremlejere rykkede videre, hvorfor han selv havde været lejer. Denne udvikling var han stærkt opmuntret over. Om søndagen var han og Per Ole i Bilka og købe fjernsyn, og hele indflytningsprocessen var ved at være ovre.
Mortens død har rystet min verden og mange andres. Han var altid hjælpsom og altid en, der trådte til; jeg har aldrig nogensinde bedt Morten om en hånd og fået afslag, og den oplevelse er der mange, der har. Så sent som dagen før Mortens død ringede jeg til ham for at høre, om han var i nærheden af Nyboder; lettere klovnet havde jeg forladt stuelejligheden med et åbent vindue, gik det op for mig, da jeg stod med det ene ben i et vikingeskib i Roskilde. Morten var faktisk ikke i nærheden, på vej som han var til at gøre tv-indkøb, men han og Per Ole svingede alligevel forbi og fik bakset skodderne for.
Det var typisk Morten. Med en militaristisk vending havde han altid sine venners ryg, og det var en velsignelse at være hans ven. Det blev man ikke bare, og umiddelbart kunne han virke let reserveret og tilbageholdende. Når man først havde klikket, kunne man imidlertid glæde sig, når man sad i fælles lag og hans ansigt brød op i et smil, der lyste fra øjnene, måske ledsaget af en kluklatter. Jeg ser og hører det for mig nu. I de sidste par år rykkede han og jeg tættere sammen. Vi har delt stunder på tomandshånd over en kande øl på Borgerkroen, hvor jeg for alvor fik indblik i den dybde og livsindsigt, Morten havde. Han strøede ikke om sig med visdomsordene i større selskaber, men han havde dem på lager til særligt udvalgte.
Jeg lærte Morten at kende som en bundsolid soldat i HQ Coy SHIRBRIG’s sikringsdeling, som jeg var fører for fra efteråret 1998 indtil udgangen af 2002. Han var del af den uforlignelige 3. sikringsgruppe, hvor Per Ole var mellemlederen under vores FN-udsendelse til Eritrea i december 2000 - juni 2001. HQ Coy stillede en måned efter hjemkomsten et hold til Nijmegenmarchen, og i årene efter fandt Per Ole, Morten og jeg fra sikringsdelingen og Robert og BRK fra TP/ORDO-sektionen sammen i en fælles glæde over vandring.
Der er derfor mange i marchmiljøet, der kendte Morten som en mand, man altid kunne regne med som en del af festen. Som nævnt måske lidt tilbageholdende og af få ord med en Carlsberg i hånden, men med et smil på læben. I går aftes begyndte nyheden om hans død at sprede sig på Facebook, og der kan man se, hvor mange mennesker han har rørt blandt vandretosserne.
Arbejdsmæssigt var Morten afholdt som Rødovre Kommunes maskinmester, et job, som han var glad for og dygtig til. Det var Per Ole og Jonas, der i går orienterede arbejdspladsen; netop, da de kørte videre, gik flaget på halv foran. Derudover var Morten efterhånden en habil beskæringsassistent, der har hjulpet den skovarbejderuddannede Per Ole med mangen en opgave. Endelig var Morten i flere år tilknyttet Totalforsvarsregion Storkøbenhavn som overkonstabel af reserven og infanterifører.
Jeg er privilegeret ved at have været Mortens ven. Jeg vidste, at han altid var der, også selvom der til tider kunne gå længere tid mellem, at vi sås. Det er en fryd at have sådanne venner, som er en del af ens bevidsthed, uden at man nødvendigvis ser hinanden hele tiden. Nu er Morten imidlertid pludselig borte for altid, til alles komplette overraskelse. Det er mig en påmindelse om, at vi skal huske at række ud til dem, der er os nær, med jævne mellemrum, for de kan være væk, før man aner det. Ring til din ven. Besøg din mor. Livet er flygtigt.
Mine tanker til Mortens familie og hans andre venner, der som jeg er knuste over hans bortgang.
Æret være Morten Bargisens minde.
(*) Det har siden vist sig, at dødsårsagen var hjertestop. Nogen gange dør folk bare.
Detaljer om bisættelse:
Morten bisættes fra Sundby Kapel på Kastrupvej 51 fredag den 23. september kl. 1130. Efterfølgende er der lejlighed til at mindes Morten på Café Haraldsborg, Islands Brygge 15. Alle, for hvem Morten havde en betydning, er velkomne. Familien foretrækker, at der i stedet for blomster doneres et beløb til Hus Forbi. Proceduren er: Betal din donation på MobilePay, telefonnummer 52409089, og skriv Bargisen som besked.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar