fredag, oktober 19, 2007

Taliban frygter danske soldater

Taliban-ledere i Afghanistan har ofte svært ved at få sine folk til at slås mod danske styrker, der betegnes som særligt kompetente, siger bataljonschef.

Fredag den 19. oktober 2007, 04:58

Taliban er bange for de danske soldater i Helmand-provinsen.
Det fremgår ifølge den danske bataljonschef Kim Kristensen af kommunikationen mellem Taliban-ledere, der med jævne mellemrum bliver opsnappet af koalitionens styrker.
- De slår sig på danskerne. De er bange for danskerne. Og mange af deres ledere har faktisk svært ved at få deres folk til at kæmpe mod os hernede, siger han.
Ifølge Kim Kristensen nyder danskerne også stor respekt blandt samarbejdspartnerne, hvor især de engelske styrker anerkender den danske indsats.
- Englænderne er meget imponerede over vores indsats i de offensive missioner, vi gennemfører i øjeblikket. Det er hårde kampe, men vores folk klarer det utroligt godt, siger han.
De offensive missioner har inden for de seneste tre uger kostet tre danske soldater livet i Helmand-provinsen.
/ritzau/

Taget fra Berlingske.dk

Godt at høre!!!

Ingen kommentarer: