10 km nytårsløb 2021 - vild #PR-afslutning på løbeåret

Slutspurt.

Nytårsaftens dag. Et ønske om at komme under 45 minutter på 10 km var forsigtigt til stede - dét var trods alt allerede lige præcis opnået i begyndelsen af november, og endda under et halvmaraton.

Målet blev nået, men også markant bedre end som så: Den 31. december satte jeg min første "all-time" personlige løberekord siden 2001, og det endda specifikt en rekord tilbage fra 1992.

Tekst: Thorbjørn Hein. Alle foto: Marc H. Iversen (brugt uden tilladelse).

Mere nedenfor.

Spartas altid stort anlagte nytårsløb i og om Fælledparken inkluderer som udgangspunkt en del indendørs forsamling med mousserende vin mv. efter selve idrætten. Derfor var det ikke så overraskende, at Sparta hurtigt aflyste begivenheden ifm. seneste coronarunde i slutningen af 2021 og aktuelt.

Til gengæld tog gode folk fra Team Distance Running og NBRO RUNNING initiativ til et endnu mere græsrodsbaseret ræs. Knap et par håndfulde frivillige stod således for etablering af start- og målstreg samt fælles skyden feltet af sted på en fælledparkenrute, der er præcist opmålt: "Kniven", kaldes den, og er 2.534 meter. Kl. 0930 fór 5 km-løberne af starthullerne, dem med hang til 10 km ventede til kl. 1000. Jeg var oprindeligt tilmeldt halvmaraton til Spartas arrangement, så intet mindre end 10 klik kunne vel gøre det.

Samling  ved Edel Sauntes Allé.

Ikke alene lykkedes det at komme under 45 minutter. Feltet af hjernedødt hurtige typer (over halvdelen af knap 60 løbere sigtede efter under eller betydeligt under 40 minutter) trak mig med i starten, hvilket selvfølgelig gav et alt for højt tempo for mig. For højt, ja, men så var jeg da i gang! Det er bare noget andet med ræs sammen med mange andre, end at forsøge sig med fartrekord alene på den almindelige træningsrute.

5 kilometer: personlig rekord i nyere tid
I hvert fald, de første 5 km blev smadret på 20m35s, hvilket føltes helt absurd, da jeg kiggede på uret. Det tætteste, jeg har været på sådan en tid, er helt tilbage i efteråret 1997 på Løjtnantsskolen, da jeg til FUT-eksamen løb 19m47s (eller 43s, det fortaber sig lidt; hinderbahneksamen var enten 3m43s eller 3m47s, derfor sammenrodningen). Når jeg sidder og skriver dette til morgenkaffen nogle dage efter, er jeg stadig lidt opløftet og overrasket over, hvor hurtigt det er gået fremad.

Farligt hurtige typer klar til 10 km. Nr. 1 kom vist ind på 32 noget. Uak!

Starten gået. Lidt til højre for midten anes den grønne propagandakasket, under hvilken jeres blogger befandt sig.

10 kilometer: personlig rekord nogensinde
Og så var der selve løbets mål, nemlig 10 km. Jeg var laaaangt bagefter de fleste, men bl.a. Mikkeller Running Club havde også et arrangement i Fælledparken den dag, hvor der blev startet fra forskellige steder på Kniven, så der var hele tiden mennesker - også nogen jeg kunne overhale. Så selvom det hele føltes temmelig hårdt, som kræfterne stille og roligt svandt, kunne jeg holde mig oppe på, at der var liv omkring mig samt tanken om, at jeg allerede havde sat rekord på 5 km og lå til at komme markant under målet for de 10 km, nemlig knap 45 minutter.

Omkring midtvejs, vil jeg tro.

Ved det ensomme opløb spurtede jeg de 50-75 meter og kom ind på 42m17s, hvilket svarer til pace 4:14. Engang i 1992 løb jeg Skolernes Motionsløb på ca. 42 minutter, og selvom min udviklende sig teenagekrop under påvirkning af elitehåndbold i F.I.F. selvfølgelig er blevet stærkere i resten af teenageårene, løb jeg aldrig sådan en "lang" distance igen i de helt unge år. Derfor er nytårsløbet her at regne for en helt ægte, all-time rekord, og det har jeg pænt optur over.

Hvad så nu?
Hvad 2022 skal bringe af løbeoplevelser, ved jeg ikke rigtigt, men jeg må sige, at jeg er tændt på flere rekorder, ikke mindst på 5 km. Kan det mon lade sig gøre at komme under 20 minutter (igen)?? Med et veldisponeret løb burde jeg vel kunne! Og så er der et markant udestående på maratondistancen, hvor min rekord er temmelig beskeden, når man ser på, hvad det ellers er blevet til. Jeg må sætte mig ned og kigge på mål, og så må jeg også få gennemset de resterende lektioner af Thomas Vidøs kursus i KAPA-teknik, herunder planlægning af træningsprogram. Mine resultater og skadesfrihed skyldes fuldstændig en for mig ny teknik til at løbe. Det lyder skørt, men det er bare et faktum.

Det var endnu mere end normalt ananas i egen juice. Der vil selvfølgelig komme billeder og historier fra marcher på bloggen, men udlægget blev så noget med det der løbehalløj. Godt nytår derude.

Redigering: Næste løb var den 8. januar, og dér var der også en art rekord. Det var nemlig første gang nogensinde, jeg kom i top 3. Stort for mig!

Spurt sættes ind til sidst. Som alle andre foto til denne beretning skudt af Marc H. Iversen, og der er mange flere i dette Google Drive.

Således viser Garmin det. Screenshot: Thorbjørn Hein.