Sider

søndag, december 26, 2021

5 km Gardernes Nytårsløb

En meget stille 2. juledag er bl.a. blevet brugt på indvielse af "hjemmetræningscenter" - jeg har løbende indkøbt udstyr de sidste to-tre måneder. Forudsigelse: at det på et tidspunkt over vinter igen ville være problematisk at tage i træningscenter. Og desværre ... Stumperne ses nedenfor. Derudover har det været en meget smuk dag at tage et "virtuelt" løb på, nu, hvor det "ægte" Sparta Nytårsløb den 31. december er blevet aflyst; jeg var ellers tilmeldt halvmaraton og det hele, men ingen cigar. Corona, suk.

Glædelig jul og forhåbentlig relativt virusfrit nytår til alle læsere af mtbb.dk!

/Thorbjørn Hein




Løbebillede og diplom nedenfor.

mandag, november 15, 2021

10 km Julemærkemarch 2019

Et tilbageblik til 2019, fordi nu er der snart julemærkemarch igen!
Fantastisk smuk vinterdag til en 10 km vandretur ved havnen søndag den 1. december, start og slut i Kastellet, som jeg nok arbejder i til daglig, men aldrig bliver træt af. Slentreturens anledning: Den 43. udgave af Julemærkemarchen, hvis overskud går til julemærkehjemmenes arbejde. Lagde ud over startgebyret lidt penge i tombolaen, hvilket kastede relativt ubrugelige præmier af sig; nogen der mangler en kartoffelskræller?


Se flere billeder nedenfor.

tirsdag, november 09, 2021

Lufthavnen Rundt Halvmaraton 2021 - jeg troede, det var løgn!

KAPA-teknik virker

Bloggeren har eksperimenteret med en ny løbestil. Med kun 16 kilometers træning i benene på en knap to måneders periode blev det til ny personlig rekord på halvmaratonet Lufthavnen Rundt den 7. november.

Den 5. november under internatkursus med arbejdet: "Hjemme" fra tre kilometers vindblæst løbetur langs stranden ved Skælskør inden solopgang.

Til Cph Half den 19. september satte jeg personlig rekord (som altid: i nyere tid - jeg har svært ved at konkurrere med mig selv som for 25 år siden), 100% sikkert baseret i at bruge Thomas Vidøs såkaldte KAPA-teknik. Siden Cph Half havde og har jeg set præcis nul flere af de mange videolektioner eller på anden måde lavet lektier. Til gengæld (her kommer ironi) har jeg siden Cph Half løbet hele seks (6) gange. Altså i perioden 20. september til 6. november. Distancer mellem 1,1 og 4,2 km.

Læs mere nedenfor.

mandag, november 08, 2021

Copenhagen Half 2021

Rekord sat under usædvanlige omstændigheder

Det lå ikke i luften, at Copenhagen Half 2021 for bloggeren skulle blive mindeværdigt for andet end at holde sig under 2 timer. Men det blev det - ikke mindst pga. Det Konservative Folkepartis landsråd. Husk i øvrigt, at du i hele Københavns Kommune kan stemme på mig den 16. november 2021 ;-) 



Læs nedenfor en hurtigt skrevet (og derfor for lang) beretning om løbet.

tirsdag, september 14, 2021

Højlyngsstien 2021 med Walking.dk (march nr.150)

Søndag. Foto: Henrik Zedeler.

Søren og Connie Fehrend fra Walking.dk var drivkræfterne i at arrangere sensommervandretur til Bornholm d. 10.-13. september. Hytteophold i Sandvig, aftenvandring på 10 km fredag, bustur til midten af øen og så 38 km retur til Sandvig over stok og sten lørdag og endelig bustur til midten af øen og 32 km også over stok og sten søndag, denne gang til Årsdale og så bus "hjem". Rigtigt hjem mandag morgen i god ro og orden.

mandag, september 13, 2021

Højlyngsstien 2021: Hein, der peger på OMI-mærket

10+38+32 km i kupperet og klippefyldt terræn på Bornholm 10.-12. september. En fantastisk og eventyrlig vandretur, faktisk. Arrangeret af Walking.dk - meld dig ind allerede i dag :-)

Se nedenfor for endnu et HDPPOM-foto, her med Hammershus i baggrunden mod slutningen af dag 2.

søndag, juli 11, 2021

Et år forsinket - men et koryfæ inden for medaljeverdenen er blevet ridder!

Peter Ohm-Hironymussen, R.
Mere end et år "after the fact" er jeg tilfældigt blevet opmærksom på, at den legendariske ejer af Mørch og Søn, Peter Ohm-Hironymussen, er blevet slået til ridder af Dannebrog.

Peter Ohm-Hironymussen er kapaciteten inden for ordner i Danmark: Hvis han siger, at en medalje skal sidde sådan eller sådan, et bånd skal være sådan eller sådan, et ordensspænde opbygges sådan eller sådan - så tager jeg det for gode varer. Der er en grund til, at det er Mørch og Søn, der er kongelig hofleverandør, og at det er hr. Ohm-Hironymussen og hustru Erika, der de sidste 11 år har været min medaljepusher.

Kæmpe tillykke herfra

/Thorbjørn Hein

Pressemeddelelsen fra Ordenshistorisk Selskab kan læses nedenfor.

onsdag, april 28, 2021

Fyndaagse 2020: Hein, der peger på OMI-mærket

 Fra arkivet, skudt i Middelfart den 22. juli 2020.



lørdag, april 24, 2021

HDKBH “Snør Støvlerne III” 53 km: Hein, der peger på OMI-mærket

Lang dag ...! Kort beskrivelse nedenfor, herunder rutekort.

onsdag, april 21, 2021

Mine medaljer, april 2021

I 2020 blev der ikke lejlighed til at opdatere klinke-klanke - ikke mindst fordi Nijmegenmarchen blev aflyst. Til gengæld har jeg ikke tidligere lagt seneste udgave af medaljerækken på bloggen. Mange har uden tvivl ventet i en åndeløs spænding, som altså hermed kan lette.


Stor udgave nedenfor.

søndag, april 18, 2021

Hærens uniformsbestemmelser opdateret, marts 2021

 

Ja, bestemmelserne blev lagt i mappen øjeblikkeligt, men jeg har ikke her på bloggen lagt et røgsignal om, at det er sket. Så hermed gøres vitterligt: Uniformsbestemmelser for Hæren pr. marts 2021 er tilgængelig for download via Marchteam Bjørnebanden.

Som altid finder du portalen i dette indlæg.

onsdag, april 07, 2021

Sjællandske - dem med gasmaskerne - er åbne over for friskt blod

Indmarch i Heumensoord i 2017. Foto: Kamp Heumensoord.
Sjællandske - dem med gasmaskerne - er åbne over for friskt blod

Sjællandske Livregiments Soldaterforenings Nijmegenhold (SJLR) er åbne for at optage nye på holdet i år, under de rette forudsætninger.


Af Thorbjørn Hein

På Sjællandske Livregiments Soldaterforenings Nijmegenhold tager vi potentielt nyt blod ind i år, hvis der er egnede emner derude - og det er der: Pr. 16. april er der fire "nye", der er kommet med, og vi er nogle stykker over minimumskravet til at danne hold. Yderligere nytilkomne er således ren bonus, som vi til gengæld gerne ser.

"Slagelsenijmegen" er en perfekt mulighed for dig til at blive integreret på holdet og være maks klar til den ægte vare i Holland år 2022.

torsdag, marts 18, 2021

Hjemmeværnets uniformsbestemmelser opdateret, marts 2021

Hjemmeværnet har opdateret dets uniformsbestemmelser. Læs nærmere nedenfor. Bjørnebandens portal til alle uniformsbestemmelser på tværs af værn findes som sædvanligt her. Nedenfor i nærværende postering er der et overblik over ændringerne, hvis du vil se disse først. /Thorbjørn

tirsdag, februar 09, 2021

"Nijmegen i Nijmegen" stadig aflyst - men spændende nyt om alternativ i Danmark!

Det fremgår klart: denne nijmegenstemning er fra Danmark.
Jeres blogger i spidsen for MAKONI i 2012.
Som omtalt i går er 4Daagse i Nijmegen aflyst i 2021, hvilket selvfølgelig skyldes pandemien. I dag er der imidlertid overraskende og spændende nyt fra Dansk Nijmegenkontingent (DNK), som er den koordinerende enhed for så godt som alle danskere, der deltager i marchen i uniform. På delegationens hjemmeside meddeler man i dag, at DNK har besluttet at "se på mulighederne" ang. "en alternativ Nijmegenmarch på dansk grund i uge 29". Endvidere at "sideløbende er vi allerede i fuld gang med selve planlægningen. Der er mange ubekendte i ligningen og et stort logistisk set-up som ikke lader vente på sig."

Det er interessant at se, hvad DNK kan få stablet på benene. Det vil helt klart kræve helhjertet støtte fra Hjemmeværnskommandoen, som organiserer DNK. Så alle friske marchgængere her til lands må håbe på chef for Hjemmeværnet, generalmajor Jens Garlys opbakning til dette tiltag på hjemlige breddegrader.

mandag, februar 08, 2021

Nijmegenmarchen 2021 aflyst

Det kommer ikke som en overraskelse for nogen, vil jeg tro, og det er rettidig omhu fra arrangørerne at melde det ud allerede nu: 4Daagse, populært kaldet Nijmegenmarchen (læs min beskrivelse af fænomenet her) er aflyst for i år. I samme pressemeddelelse gives der dog håb for fremtiden: Det værst tænkelige, nemlig at organisationen skulle gå fallit, lader ikke til at være en risiko for nuværende.

"Participants who were registered and paid their fees in 2020 are in any case assured of a place in the next edition of the Four Days Marches. Further information about registration and the regulations will follow at a later date. The organisers are also looking at how everyone can still experience the Four Days Marches feeling together this year too. After all, even without the actual event, for walkers and for the city of Nijmegen, the third week of July will always be the week of the Four Days Marches. Once the organisers know more about this, information will be posted on the website  and on social media.

The organisers would also like to take this opportunity to encourage everyone to keep moving and keep walking. Henny Sackers: ‘We hope that everyone will stay healthy and that we can meet again at De Wedren in 2022."

/Thorbjørn Hein

Læs mere her (engelsk).