Rekord sat under usædvanlige omstændigheder

Det lå ikke i luften, at Copenhagen Half 2021 for bloggeren skulle blive mindeværdigt for andet end at holde sig under 2 timer. Men det blev det - ikke mindst pga. Det Konservative Folkepartis landsråd. Husk i øvrigt, at du i hele Københavns Kommune kan stemme på mig den 16. november 2021 ;-)

Læs nedenfor en hurtigt skrevet (og derfor for lang) beretning om løbet.

Den "oprindelige" personlige rekord for halvmaraton er sat under lidt usikre omstændigheder i Eritrea i år 2001. Det var af gode grunde absolut ikke en "DAF-opmålt rute" på de afrikanske landeveje og grusstier, så om de ca. 1t35m er en reel rekord er svært at sige - men jeg var i god form også relativt set min meget yngre alder og har med stor sikkerhed været særdeles solidt under 1t40m.

Ups! Et glemt startnummer

Under min første "nu begynder jeg sgisme at løbe igen"-periode i 40'erne blev jeg overrasket over at klare Sydkystløbet på lige netop under 5 minutter i pace pr. km. Dét havde jeg faktisk ikke forbedret siden, hvor jeg i perioder har entet døjet med knæproblemer eller bare ladet min træning forfalde igen-igen. Da jeg i september i år begyndte at få mails om Cph Half 2021, gik det op for mig, at jeg havde et startnummer til dette løb, købt og betalt helt tilbage i 2019 inden lockdown! Ups! Den 1. august blev jeg skadet med en forstrækning, så inden den 19. september 2021 og Cph Half nåede jeg kun at løbe otte gange, med distancer på mellem 1,2 og 4,9 km!!! Det vil sige nærmest ingenting.

Så da dagen kom, var jeg da en smule spændt på, hvordan det skulle gå. "Opvarmningen" var lidt anderledes, da jeg lørdag aften morede mig godt og grundigt til den store fest ved Det Konservative Folkepartis Landsråd. Eller: egentlig ikke anderledes, for langt de fleste løb og marcher, jeg har gennemført, har været med ufornuftig/festlig aktivitet natten inden, når sandheden skal frem!

Nydelig-agtig ved dagsprogrammet til Landsrådet. Festen undlader jeg at bringe billeder fra!

Race day

Søndag morgen var jeg, med halvtungt hoved, tilbage i Tivoli Kongrescenter for at gøre min pligt som delegeret. Jeg var lidt anderledes i tøjet end de fleste! Så snart jeg havde stemt, hoppede jeg på cyklen og ræsede mod Fælledparken. Der var et nervepirrende intermezzo undervejs: Et par remme fra tøjposen, man afleverer i målområdet mhp. skiftetøj mv., viklede sig ubehjælpsomt ind i kransen på mit baghjul; jeg var virkelig på den. Det skete i nærheden af rådhuset, så jeg slæbte cyklen om til bagindgangen og spurgte rådhusbetjentene om hjælp. En venlig sådan betjent skår remmene op, så jeg med sorte fingre kunne haste videre og akkurat være fremme nogle få minutter før start. Så var jeg da varmet op.

Lige inden løbsstart.

KAPA-teknik

Jeg ville egentlig have varmet op sammen med andre disciple af Thomas Vidøs KAPA-teknik. Kort tid før Cph Half tilmeldte jeg mig nemlig et onlinekursus ved distancerunning.dk. Jeg havde set nogle få af lektionerne og fanget det grundlæggende - men slet ikke øvet teknikken endnu, og ikke set længere end K og A ud af KAPA-forkortelsen. Og jeg havde bidt mærke i, at man skal implementere teknikken langsomt, da man ellers kan overbelaste de muskler, man ikke normalt bruger. Efter den første km opdagede jeg, at adrenalin og hele stemningen ved den kæmpe event, Cph Half er, havde båret mig frem i en pace på under 5 minutter, og så tænkte jeg: "Skal jeg ikke lige prøve det der med at trippe af sted med høj kadence?" Stik imod rådet om at tage det gradvis, brugte jeg således KAPA-teknik (eller KA-teknik!) for første gang nogensinde - til et halvmaraton. Det gik godt, med en personlig rekord i nyere tid på 1:41:38. Som løbet skred frem, kunne jeg i høj grad godt mærke mine lægmuskler/akillessener, så jeg var trods alt varsom med ikke gå helt amok i anstrengelse. Alt i alt en rigtig fin dag.