Anmeldelse af UBH 2020 finder plads til forbedringer

KKritik. En ven af bloggen - og det er ikke undertegnede eller andre fra Marchteam Bjørnebanden - fandt via indlægget her den nye Uniformsbestemmelser for Hæren. Han har læst hele UBH'en nøje igennem og sendt sine hurtige noteindtryk.

Plads til forbedringer?

Jeg vælger hermed at bringe en modtaget, frit fra leveren skrevet besked til mig med en anmeldelse af den nye UBH 2020. Jeg mener, beskeden indeholder valide betragtninger om i hvert fald om ikke andet formen af de meget længe ventede bestemmelser. Jeg er enig i, at det også er yderst mærkværdigt, at sproget omformes ang. begrebet befalingsmand. Ellers synes jeg personligt, at der også er positive tiltag ved UBH'en.

/Thorbjørn Hein

Her kommer beskeden:

Hvad blev der er af sergenterne?

Overordnet set, så er det en kæmpe brøler at HCSG bevidst har ødelagt begrebet befalingsmand. Vi har i DK haft den som samlende betegnelse for sergent- og officersgruppen, men i de sidste 5 år har HCSG trukket officerer ud. Det er uhensigtsmæssigt. Der kunne jo fint have stået »Befalingsmænd har pligt til at kontrollere uniformen« i stedet for »Enhver officer og befalingsmand i Hæren har pligt til at kontrollere … « på s.6. Uden gruppebetegnelsen "sergenter" kommer man også i denne situation »For befalingsmænd ved LG og ikke officerer ved GHR er sabelkvasten udført i sølvtrækkerar- bejde og karmoisinrød farve.« Der kunne jo have stået »Befalingsmænd bærer sabel. OF med guldkvast, mens SG ved hhv. LG og GHR har sølvkvast.« Nu er sergent blevet et fyord. Når jeg møder unge i tjenesten, siger de at de vil være befalingsmænd, og ikke sergenter.

(Fortsættes nedenfor.)

Ingen korrektur

Men til materien. Der mangler en generel, kritisk gennemlæsning. Eksempelvis, »stable bælte« omtales 3 gange og fremgår af tabellerne. Der omtales også et »sort M/84 bælte« eller »Sort, M/84« hvilket er det samme som førnævnte. Det burde være opdaget og ensrettet.. Af figur 212, fremgår det at »Der må anvendes sort M/84 bælte og TYR bælte i MTS bukser.« På s. 22 omtales en »Når jakke ikke er anlagt, skal der anvendes sort livrem, sort stablebelt eller regiments-bælte« men på s.44 under regimentsbælter, benævnes stablebelt ikke. Jeg tror en del af problemerne ligger i at man har kopieret dele fra tidligere UBH’er.

Layout

Så er der generelt layout. Noget er nyt, andet er sakset ind fra andre dokumenter. Overskrifter og underoverskrifter følger ikke det samme design gennemgående, og bulletpoints skifter mellem firkanter og cirkler, endda i samme opremsning. Fx s.6 under Soignering, s.8 »Procedure ved reklamation«, s.16 »handsker, ride«, s. 17 »Udmærkelsestegn« mv., s. 54 under Bæringsbestemmelser, s. 62 under CBRN, s.85 »Dolken består .. « 

Selvmodsigelser

Så er der åbenlyse selvmodsigelser. Figur 203 viser at »Skjorte MTS … Gradstegn og skuldersløjfer på begge skuldre.« Under Figur 206 skrives »På MTS bukser anlægges gradstegn på venstre side, når beklædning på overkroppen ikke har gradstegn anlagt.« Sidstnævnte figur viser et par MTS bukser med distinktion og en MTS skjorte - og om denne står der på s. 53 at »Personel, der bærer skulderdistinktioner, anlægger på M/69 skjorte, MTS skjorte og MTS uniformsjakker navnetræk, forgyldt, lille, midt på højre brystlomme… « Altså, må vi udlede at der skal bæres skulderdistinktion på MTS skjorte, hvilket gør det forkert at bære distinktion på MTS buksen. Den ses dog alligevel gennemgående, fx. På Figur 212 - men ikke på figur 603. Man kunne let have forklaret at MTS uniformssystemet er tiltænkt aktiviteter i hhv. garnison eller felten, betegnet tjeneste- og kampuniform, og derfra arbejdet sig hen mod bestemmelserne for systemet. Bemærk endvidere at ordet tjenesteskjorte kun findes et sted, nemlig under anvendelse af tjenestestedsmærke.

Af andre selvmodsigelser, kan man finde Figur 213 med opsmøgede ærmer der forkerte jf. 2.7 som angiver at opsmøg skal være fri af albuen. Figur 606 viser forkert bæring af ærmemærker jf. Figur 612. Osv.

De allerede famøse menig gruppefører-distinktioner

Endvidere: Figur 502 har vendt menig gruppefører distinktionen på hovedet. Sergentgruppen kendes verden over for deres vinkler (chevroner), og den halve vinkel viser at den menige har befalingsret.

Slåfejl såsom »Journaltist« og »Spidsthue« og stavefejl som »tjenestestedmærke« i figur 618. »Uniformgenstande« og »uniformsgenstande« anvendes i varierende grad, endda på samme side, e.g side 9.

Mere layout

Inkonsekvent layout. Fx 6.11 Kongeligt navnetræk kunne have hhv. Bryst og skulder på MTS og M/69 og manglende punktum efter »Medic« og »Military Psychologist« i kapitel om Skuldermærker. Endvidere, er figur 712 med forkert tekst. Den viser GEO men der står »Military Psychologist«. Manglende punktum i tekst til figur 719, men det findes på 719a og 719b - igen, mangler på figur 720.  

Køn

Der er andre ting der er bemærkelsesværdige. Særligt kønsperspektivet. Der er således i den danske hær en særlig kvindepåklædning og en ridepåklædning (s. 16). Man kan fx gå til parade i “slacks” med sabel hvis man er gravid (s. 24), men intet sted forklares hvad disse løse bukser er, og hvorfor de udleveres - men på s. 15 kan man få en graviditetsuniform til erstatning af kampuniform. Billeder findes i gamle UBH’er.

Støvletter?

Så er der den tilbagevende ballade om støvler. Selvindkøbte støvler tillades hvis de er mindst 15, 24 cm høje og brune, kun brune jf. 2.5. Man må dog gerne anvende udleverede sandfarvede og grønne støvler jf. 2.4. 15 cm må vel almindeligvis betegnes som en støvlet ...