Sider

torsdag, november 21, 2019

TBT: Eremitageløbet 2019

Selvom deltagertallet desværre er for faldende: imponerende!
TBT. Den 6. oktober var dagen, hvor jeg skulle indløse mit startnummer, der var købt et helt år før, dengang i de glade dage, hvor mit knæ var A Okay. Med en del ilmarch i benene op til løbet tænkte jeg, at det måske nok skulle gå, hvis jeg passede på. Tiden blev lidt dårligere end sidste år, men jeg var tilfreds, alt taget i betragtning. Vejret var igen usandsynligt godt. Såeh smuk en dag i Dyrehaven, som jeg bl.a. forbinder med dejlige skovture som helt bette T. Hein.

Næste morgen var der massiv DOMS, Delayed Onset Muscle Soreness; tilfældigvis samme morgen, hvor jeg skulle i audiens hos en fysioterapeut, der måske kunne hjælpe mig med det tusind gange omtalte knæ. Det var i virkeligheden ikke skidt: At mine akillessener kan mærkes, uden at jeg har tænkt på det som et problem, var vist en brugbar information til at identificere helheden af mine fysiske udfordringer.

Et par billeder nedenfor.

tirsdag, november 19, 2019

Knap 11 km Soul Trail i Rude Skov 2019


Trailløb. I lørdags deltog jeg for første gang i et såkaldt trailløb. Det holdt tørt i den tid, jeg brugte på knap 11 km; de, der tog den en gang til og løb halvmaraton fik en masse regn. Heldigt for mig, at jeg slap, for i mine almindelige løbesko ville jeg være gået på en vis legemsdel på det ofte smattede og næsten hele tiden kuperede underlag. Det var en fed oplevelse.

En række billeder fra den smukke rute nedenfor - også et par af bloggeren. Alle foto: arrangørerne.



torsdag, november 14, 2019

TBT: 10 km Strandparken 2019

Kan du spotte mig? Det ville være mærkeligt!
TBT. Sikke en hektisk lørdag den 3. november 2019! Som en del af Operation Hein i form igen-igen havde jeg ligesom sidste år meldt mig til 10 km Strandparken arrangeret af DGI. Det var så tilfældigvis dagen efter kæmpe familiefest og samme dag, som mit elskede gudbarn afholdt eftermiddagsfødselsdag, så der var en del at nå om morgenen med solide tømmermænd. Som evig tidsoptimist blev jeg presset, da jeg pludselig stod med valget mellem at være ved start til tiden eller nå at lave mine af fysioterapeuten ordinerede ben-øvelser inden løbeture.

Jeg valgte klogeligt nok det sidste og halsede så af sted på jernhesten mod Østamagers kyst. Imidlertid var jeg i den akavede situation, at jeg startede hele seks minutter efter resten af feltet. I den forbindelse en tak til arrangørerne for at genopstarte maskineriet, så min tid kunne blive målt.

Det betød, at jeg hele løbet havde nogen at overhale, og at jeg ingen idé havde om, hvor jeg egentlig lå tidsmæssigt i forhold til de forreste. Det gav en overraskelse, da jeg kom hjem.

Læs videre nedenfor.

søndag, november 10, 2019

Copenhagen Coast Half 2019

Fem meter fra målstregen.
Comeback. Efter godt en måned med styrkeøvelser fem gange om ugen jf. fysioterapeutens instruks tog jeg i dag chancen og stillede op til halvmaraton med henblik på at løbe (snarere end marchere). Peristaltikken har gjort lidt opmærksom på sig selv det seneste døgns tid, og det må den ellers egentlig godt lade være med - men det blev ikke en show-stopper.

1t 50m 04s er helt, helt fint i betragtning af, at jeg lige nu kan sidde i lænestolen med et glas rødvin og bold på flimmeren uden at have ondt nogen steder. Særligt ikke ondt i knæet. Dagen er en succes alene dér.

https://bjornebanden.blogspot.com/2019/11/copenhagen-coast-half-2019.html#more
Før start.
Om løbet Copenhagen Coast Half med den smukke rute er der ikke meget at sige i forhold til sidste år, andet end: I år var der mulighed for at vente i Kongelundshallen inden start, og det var mit primære ønske til forbedring ved 2018-udgaven - så godt! Vejret var derudover klart og langt mindre blæsende end sidste år, så fine løbeforhold, selvom jeg var glad for min fleece fra Hjemmeværnet, hue og handskerne; varmt var det trods alt ikke.

Endelig har jeg svært ved ikke at tænke over, at disse trailman-løb er sat i verden for at skabe overskud til arrangørerne, hvor andre store idrætsbegivenheder ofte er non-profit. Nuvel, jeg kunne jo bare lade være at melde mig til, hvis det bød mig imod for alvor. At arrangørerne er svære (umulige) at få fat på op til løbet og først udmelder fx detaljer om bustransport et par døgn før start er imidlertid svært at tage seriøst. Alt i alt tror jeg måske, at jeg springer dette løb over i 2020.

Flere billeder nedenfor.

fredag, november 01, 2019

Mortens 43-års fødselsdag

Morten ville i dag være fyldt 43, men han blev aldrig mere end 39. Han er ofte i vore tanker. Hvert år mindes vi ham konkret med en 20 km-march. Æret være Mortens minde - vi savner dig, gamle dreng.

Nekrolog nedenfor.


Se nekrologen over Morten Bargisen nedenfor.