Den Kongelige Livgarde under 2. Slesvigske Krig

www.1864dage.dk

1864-March. Den 1.-2. februar markerer over 500 marchgængere 150-året for den danske tilbagetrækning fra Dannevirke ved at gå ad samme rute mod Dybbøl, som de danske styrker sled sig igennem i februar 1864. Marchteam Bjørnebanden deltager med et hold på 18 mand, hvoraf de 14 er tjenestegørende ved eller har rod i Den Kongelige Livgarde. Dette har givet os lyst til at formidle om, hvilken rolle regimentet spillede under 2. Slesvigske Krig.
Læs videre nedenfor.


Den Kongelige Livgarde under 2. Slesvigske Krig
- samt en kort bemærkning om Slaget ved Helgoland.

Tekster fra sekundærkilder redigeret af
Thorbjørn Hein
Kildehenvisninger nederst

Den Kongelige Livgarde til Fods (LG) var ikke indsat ved Dannevirke. Først den 3. februar 1864 stillede Kong Christian d. 9. sin garde til rådighed for Krigsministeriet. Afgangen fra København trak af diverse årsager ud - bl.a. på grund af forhøjet beredskab forårsaget af voldsomme civile optøjer om Amalienborg samt hårdt vintervejr, der besværliggjorde søtransport. Derfor gik der fra ordren den 3. februar helt til den 20. marts (marts!) om morgenen, inden LG var indkvarteret i Sønderborg.

Garder anno 1864.

En stærkt forsinkende faktor var en fra højere sted klodset planlagt landgangsoperation i preussernes bagland i Holsten den 6. marts. Krigsministeriet havde beordret 1. og 4. kompagni fra LG til denne indsættelse. Der viste sig ikke at være nogen fjender i området, så hele styrken måtte tage retur til København.

Operativ reserve: bevogtning og befæstning
I Sønderborg blev LG underlagt 2. Division under generalmajor P.H.C. du Plat. LG-bataljonen på 12 officerer og 742 underofficerer og menige blev tildelt rollen som operativ reserve for styrkerne i skanserne. Hærenheder af en vis størrelse har altid en reserve med henblik på at indsætte den, hvor man under kampen har succes, eller hvor man skal forstærke et svagt punkt, hvor fjenden har succes mod egne linjer (princippet om tyngde).

Dagligt skulle en deling (cirka 30 mand) bevogte en del af kyststrækningen sydøst for byen, og bataljonen deltog hver nat i feltbefæstningsarbejdet af linjen bag skanse 1-4 på Dybbølstillingens venstre fløj. De danske styrker blev kontinuerligt udsat for et voldsomt bombardement, men LG og de andre tilbagetrukne styrker led dog af gode grunde ikke under det i samme grad, som de, der var på skanserne.

Stormen: 8. Brigade går til modangreb

8. Brigade modangriber. Tabene var på 20 procent.

Ved Stormen på Dybbøl den 18. april var LG stadig reserve. Skanserne foran blev tabt, da 11.000 friske preussiske styrker angreb 1. Brigades 2.000 mand, der i 16 dage i træk var blevet bombarderet med en intensitet, der kan sammenlignes med rædslerne på Første Verdenskrigs vestfront.

8. Brigade udførte et heltemodigt modangreb, der muliggjorde frigørelse af en del af de danske bataljoner i skanserne. Et øjeblik frygtede Overkommandoen imidlertid for, at det kunne knibe for tropperne på højre fløj at nå rettidigt tilbage. LG fik derfor ordre til at rykke over i Sundeved for at støtte højre fløj ved et angreb ad Aabenraavejen.

Reserven indsat: disciplin under beskydning
LG påbegyndte således fremrykning over Alssund. Tyskerne koncentrerede nu deres artilleri om broerne. Et øjenvidne, sekondløjtnant S.C. Knudtzon fra 18. Regiment, skildrede, hvordan LG's officerer marcherede forrest under beskydningen, og ydermere:

"Geledderne var tæt sluttede, marchen taktfast og i almindelig kadence, geværerne i hvil, skarpt antrukne, alt ganske som på eksercerpladsen."

Stillbillede fra DR's kommende dramaserie "1864".

Granaterne piskede ned omkring broen, men "Garden fortsatte sin faste march".

To tredjedele over broen gav Overkommandoen kontraordre: bataljonen skulle rykke tilbage. Ordet til sekondløjtnant Knudtzon:

"(Jeg så) geværerne blive stærkt antrukne, som de dengang skulle, før der gjordes omkring, og kolonnen, næsten samtidig i hele dens dybde, for så vidt den var kommet ud på broen, vende om og lige så roligt, som den var rykket frem, marchere tilbage ind i Sønderborg. Et stolt syn var det at se den smukke afdeling midt i den heftige granatild rykke frem og marchere tilbage, ganske som havde det været på Nørrefælled. Hvor smuk ville sådan en afdelings fremrykning have været, om den var blevet hidkaldt tidligere, og det var blevet den forundt at tage del i 8. Brigades fremstød."

Slaget tabt, chefen dræbt
LG besatte derefter løbegravene langs Alssund fra kirkebatteriet tæt nord for byen til slottet. Resten af dagen var enheden fanget mellem forfra heftig kanon- og geværild og bagfra heden fra brændende bygninger. Skydningen opførte ved aften den 18. april, men først næste dag blev 2. og 4. Kompagni afløst.

Blandt afdelingens faldne var chefen, oberst Lasson. Tabet vakte stor sorg i bataljonen. Da han lå dødeligt såret på jorden, sad hans oppasser grædende ved hans side og holdt sin kommandør i armene.

Til minde om handlingerne på den tragiske dag blev LG for anden gang tildelt en hædersbevisning for udmærkelse ved Dybbøl. På en af regimentsfanens tre bånd finder man således blandt andre slag Dybbøl 1848 og 1864.

Suoensons monument ved Nyboder.

March til minde om indsats på sø og land
Marchteam Bjørnebanden ser frem til at deltage i 1864-Marchen, til minde om de mange heltegerninger, vore forfædre udførte på tværs af regimenter.

Og ikke mindst også med tanker til Flåden, der sikrede dansk søherredømme under hele krigen. Sejren den 9. maj ved Slaget ved Helgoland var vigtig for den nationale selvfølelse, selvom det politisk ikke fik nogen indflydelse. Orlogsskibene Niels Juel, Heimdal og Jylland var under anførsel af daværende orlogskaptajn, senere admiral, Edouard Suenson. Da røgen fra fjendens dampskibe var i sigte, talte han til sit mandskab:

"Der har I østrigerne, folk! Nu møder vi dem; jeg stoler på, vi vil kæmpe som vore tapre kammerater ved Dybbøl!"

Danskernes skibe havde ikke riflede kanoner som østrigerne, men til gengæld var mandskabet bedre og mere erfarne søfolk. De gjorde, som Suoenson havde befalet: tog sejren!

Slutfasen i Slaget ved Helgoland den 9. maj 1864. T.v. de østrigske fregatter Schwarzenberg og Radetsky, der er ved at nå ind på neutralt område ved Helgoland, der tilhørte Storbritannien. T.h. de danske fregatter Niels Juel og Jylland samt korvetten Heimdal.

Læs evt. mere om 8. Brigades modangreb her - det er en stærk beretning.

***

Sekundærkilder:

Frantzen, Ole (2008): 1814-1872. I: Ole Frantzen et al.: Danmarks Krigshistorie. Bind 2: 1814-2008. (pp. 97-133) København: Gads Forlag.

Gram-Andersen, Jesper (2008): Den Kongelige Livgarde 350 år - 1658-2008. Bind 1: De første 325 år. (pp. 160-169) Den Kongelige Livgarde i samarbejde med Sorgenfri: Greens Forlag.

Mentz, Søren (2010): De slesvigske krige - De sidste søslag. I: Lyngby et al.: Danmarks største søhelte. (pp. 225-246) København: Gads Forlag.

Thaulow, Th., Ernst Mentze og M. Friis Møller (1958): Livgarden gennem 300 aar. (eksemplar nr. 1457) (pp. 141-146) København: Martins Forlag.

***

Læs med fremover

Hvis du har brudt dig om det, du lige har læst, opfordrer jeg til at følge os på Facebook.