Marchteam Bjørnebanden: Reportage: Copenhagen Marathon March 2013

I mål - med øl fra Mikkeler.

Gennemblødte bjørnebanditter gik maraton i København

En fiks idé blev forleden til virkelighed, da Brian og Thorbjørn hoppede i uniformen, påkrympede den sorte baret, slyngede rygsækken på, lod fanen blafre og så marcherede sig igennem Copenhagen Marathon sammen med omkring 10.000 løbere. Det gik slet ikke så ringe - vi endte som dagens vejrbillede på TV Avisen. Verdensberømmelsen er sikret.

af Thorbjørn Hein

Foto, hvis intet andet anført: Rene Lilia-Andersen.

Note: Jeg havde ikke tid til at skrive en kort artikel, så jeg skrev en meget lang i stedet. Der er billeder nederst, hvis man vil springe mit sludder og vrøvl over.

Det begyndte med træningen til MAKONI i 2012. Skribenten her udså sig marchbegivenheder til at styrke formen inden den 650 kilometers kraftanstrengelse det ville blive at føre det store hold fra København til Nijmegen.

Halvmaratonmarch 2013: 8,2 km/t!
(Foto: Thorbjørn Hein)

Jeg opdagede, at der var tre timers lukketid til det 21 kilometer lange halvmaraton, som Greve Trim hvert år arrangerer på kysten syd for København. Det blev en sjov dag, hvor den særlige stemning af at deltage i jeans og støvler sammen med løbere i kompressionssokker og letvægtssko smagte af mere. Tiden blev på godt 2:41 timer, så der var en god margen op til tidsgrænsen. At gøre det igen blev derfor et mål for 2013. At tage den fulde distance i København i 2013 blev også en fiks idé, da jeg konstaterede, at der er hele seks, og ikke som de fleste steder fem, timer til at gennemføre dette løb. Men så skulle det være i uniform med rygsæk!

8,2 km/t ved formtesten på 21 klik
Sydkystmaraton - den halve distance - nappede jeg igen i marts; atter i jeans og støvler. Denne gang gennemførte jeg på lige under 2:35 timer. Uden at løbe er 8,2 km/t over så lang en distance det hurtigste, jeg nogensinde har gået, så tilliden til, at Copenhagen Marathon var overkommelig i march, var fastholdt. Der var dog lige det med vægten. Jeg bar kun tre-fire kilo på ryggen i Greve, og enhver, der har gået med en rygsæk, der vejer mere end det dobbelte, ved, at dét gør en stor, stor forskel.

Det med vægten

Rygsæk pakket ind i BB-T-shirt!

Jeg hader vægt! Fødderne bliver i langt højere grad belastet, og ikke mindst holder rygsækken fast i dig: hastigheden bliver uværgerligt sænket. Foråret gik, og en langvarig militærøvelse i april frarøvede mig muligheden for regelmæssig marchtræning. Jeg var i syv sind om, hvorvidt det nu var så smart at hælde ting i rygsækken. Imidlertid skulle det vise sig, at jeg denne gang ikke behøvede gennemføre en usædvanlig marchbegivenhed i ensom og excentrisk majestæt; en marchmakker motiverede mig til at fastholde planen.

Brian på banen
Brian Jean Lilia-Andersen er hvert år deltager på Sjællandske Livregiments (SJLR) marchhold i Nijmegen, men han lever et dobbeltliv som parallelmedlem af vores flagrende gruppe af bjørnebanditter: To gange har han, en tidligere garder, deltaget i Burning Love Classic. Brian var med på udfordringen Copenhagen Marathon, og ikke mindst med på, at vi skulle slæbe nogle stumper. Så vi tilmeldte os!

Brian sørgede for, at skribenten ikke var en ensom særlig -
kun en særling! Her hentes mikkeler-øl efter løbet.

Vaklen om vægt samt valg af støvler
Da jeg lørdag aften den 18. maj pakkede min rygsæk, var der alligevel gået lidt kylling i mig, skal jeg blankt indrømme. Knap syv kilo vejede fjenden, da jeg lukkede og påhæftede en T-shirt med vores logo. Telefonsnak med Brian; jeg ville gerne afværge, at han alligevel kom med alt for meget vægt og derved fik mig til at se svag ud!

Så var det tid at vælge støvler. P.t. har jeg gang i seks forskellige par Ecco-støvler, i varierende grader af nedslidning. To par var kun en uges tid gamle og slet ikke gået til, så de ville ikke være optimale. Af de resterende har jeg et yndlingspar, hvis eneste handicap er, at sålen er flækket en lille smule på tværs. Som sagt kun meget lidt, og de sidder godt, så de blev valgt. Det skulle vise sig at være et valg med omkostninger.

Klar på Bryggen og mange udklædte

Grisen på Dr. Louises Bro!

Den grå søndagsmorgen liftede Brians far sin søn og mig til startområdet på Islands Brygge. Stor service af hr. Rene Lilia-Andersen. Der var naturligvis sort af mennesker - 11.000 deltagere, sagde prognosen inden. Som forventet vakte vi opsigt med vores uniformer og rygsække. Opsigten blev ikke mindre, da Dannebrog (i tung bomuld) kom frem og blev påsat den legendariske fiskestang, på hvilken der i dagens anledning var blevet stripset en livgardesol i toppen.

Dog er udklædte deltagere ikke et helt usædvanligt syn til Copenhagen Marathon: Der var en mand i grisekostume, der løb sammen med folk i slagterkitler. Siriuspatruljens forskole deltog som traditionelt trækkende på en stor hundeslæde! En masse aldrende japanere m/k deltog i lyserøde kimonoer. Vi så også en langshåret soldat i uniform, men dog uden hovedbeklædning eller rygsæk - må gå ud fra, at han løb, hvilket er sejt.

Klar på Bryggen.

Kendte ansigter
Vi stillede os op ved siden af feltet, som linede op i tusindvis. Med fanen nydeligt blafrende var vi en magnet for deltagere, vi kendte, såvel som nogen, vi ikke kendte: Lene Madsen (SJLR) og Martin skulle løbe og hilste på; en af mine tidligere elever fra Greve Gymnasium, Casper, fejrede sin fødselsdag med en løbetur; flere fremmede var henne for at blive fotograferet sammen med os; og da løbet blev sat i gang hilste vi på endnu flere.

Jakob fra ambassaden i London vinkede glad; Charlotte, der har gået Nijmegen med forløberen for Bjørnebanden, kom ligeledes forbi i fuldt firspring; og pludselig sprang en atletisk mand i 50'erne ud og råbte "Hej Thorbjørn!" Det var generallæge (to-stjernet general) Erik Darre, som var cykelordonans for MAKONI sidste år. Efter godt 12 minutter med Bjørnebanden som publikum, tyndede feltet ud, og så var det af sted med os.

Løbere skal overhales
Vi marcherede med lige godt 7,5 km/t, hvilket var en solid fart, der snildt ville bringe os under de seks timer, der som nævnt var makstiden til at gennemføre. Allerede på den anden side af Langebro så vi den første udgåede: En ellers fit udseende løber sad på kantstenen og knugede sit knæ. Ud for Rådhuset mødte vi en god kending, nemlig oversergent Kristian Kann (tidligere gænger på SJLR), der cyklede ved siden af os i et par minutter og sludrede.

Starten just gået. Det er tørt. Endnu.

Ude omkring de tre kilometer begyndte det at dryppe, hvilket skyerne havde varslet om ville ske. I løbet af kort tid blev dryp til regn, og regn til trommeregn: Det hamrede simpelthen ned. Det var næsten ikke til at se ud af øjnene, sådan som det drev ned ad ansigtet. Vi fejrede skyllen med at overhale vores første løber, hvilket skulle blive en kontinuerlig moralbooster under hele marchen: Der er altså bare noget over at trave forbi nogen, der selv synes, de løber. Uden vægt. Hehe. Og apropos vægt …

Vægt igen: regnen valgte for os!

Her på vej til Nytorv. IKKE tørt længere.

Ja, den meget omtalte vægt havde Brian alligevel valgt at være hård med: Der var 10 kilo i hans rygsæk. Og han gik i øvrigt i helt nye støvler. Også hård stil, der! Imod min vægthadende vilje endte jeg desværre også på sådan cirka nijmegenvægt (det vil sige 10+ kilo) efter omkring fem kilometer. På det tidspunkt var vi nemlig totalt gennemblødte, og rygsækken blev bare ved og ved med at suge. Fanen er stor og i bomuld, så den tog også et kilo på. Og støvlerne, åh, ja. Begge fødder var drivvåde, da vi var ved Knippelsbro. Bum, chance taget, afregning ved kasse 1.

Et af mange underholdningsindslag

København på en anden måde - ligesom Nijmegen indmarch
Jeg må hellere stoppe med denne kronologiske opremsning af alle vores oplevelser. Opsummerende om hele dagen indtil mål kan jeg sige, at det var en fantastisk fornemmelse at se min fødeby på en helt anderledes måde end i dagligdagen. Det meste af mit liv har jeg for eksempel bevæget mig op og ned ad Østerbrogade, men aldrig før midt på den, midt om dagen! Og det er heller ikke en hverdagsoplevelse at blive tiljublet, hver gang jeg kommer forbi Trianglen, og jeg regner heller ikke med, at det bliver hverdag. Det med jubelen mindede lidt om de sidste fem kilometer af Nijmegenmarchen, hvor deltagerne bliver hyldet som helte. Helt så koncentreret var det ikke, men til gengæld var der tilskuere på hele ruten, og mange steder med musik og andet gøgl.

Mål og kommentarer på Facebook

Gennemsnitsfart pr. kilometer for fem kilometer ad gangen:
Ved 5 km: 07:57 min/km
Ved 10 km: 07:58 min/km
Ved 15 km: 07:56 min/km
Ved 20 km: 07:59 min/km
Og derefter blev det sløvere ...

Efter en overraskende stabilitet (se screendump, det er jo nærmest vildt)
i farten røg vi mod slutningen lidt ned i tempo. På opløbsstrækningen stod Rene klar med et par kolde Heinecken - det var tiltrængt! Jeg havde spurgt efter øl på de sidste fem-seks hydreringsdepoter, men det grinede de bare af og henviste til den smølfeblå energidrik, man kunne få?! Men nu fik vi altså en dåse stukket i hånden, så helt i Bjørnebandens ånd krydsede vi målstregen med en ølskål til de grinende og klappende tilskuere. Ha, det var bare fedt.

Endnu et lift fra Rene, og så kunne jeg vel hjemme fornøje mig med at læse de mange opmuntrende og engagerede kommentarer fra FB-venner, der havde fulgt med live via opdateringer fra løbets hjemmeside. Det var en kanon afrunding på dagen at se de mange pæne ord, folk havde skrevet. Brian og jeg blev også tagged i et billede, jeg ikke lige havde set komme: Dan Nørskov havde taget et screendump fra TV Avisen.

Opløbsstrækning: Vi smager på det dejlige øl.

Vejrbillede og sjove benmuskler
TV Avisens vejrudsigt havde valgt at illustrere dagens styrtregn med et billede af de to maratonvandrere! Ah, så kunne vi opmærksomhedshungrende, selviscenesættende marchgardister ikke forlange mere! Så var det snildt til at leve med, at jeg både søndag aften samt mandag og tirsdag har måttet gøre gode miner til slet spil, når jeg har gået: Aldrig skal man kunne se det på mig, men de gamle benmuskler og ryggen har godt nok værket. Men så ved man, at man lever.

Det er nok for mærkeligt for mange gængere i marchmiljøet, men jeg vil hermed give min anbefaling af at prøve Copenhagen Marathon som ilmarch. Tag noget på ryggen, så har de ikke noget på én, dem, der siger, at man burde løbe!

Tjek i øvrigt vores side på Facebook her.

Marchdata

Medaljer og ren jakke var i rygsækken!

Navn: Copenhagen Marathon 2013 - gennemført som march
Dato: 19 MAJ 2013
Rute: se kortudsnit nederst
Distance: 42,195 km
Tid: 5 timer 44 minutter 14 sekunder
Gennemsnitsfart: 7,4 km/t
Deltagere: Brian og Thorbjørn
Placering: 9.111 og 9.112 ud af 9.483 gennemførende (10.-11.000 startende; det er uklart!)
Vægt: cirka 10 kilos vægt, fane medbragt
Vejr: til tider hammerregn! Våde fødder ...
Samlet træningsstatus: se her.

Tak, hilsner, med videre for denne gang til ...

Jakob Rosenberg med flot debut som maratonløber
Oliver Holm, der var i samme rolle
Erik Darre, der ikke overraskende løb hurtige 4:23 timer
Casper Abild, som smadrede den rute med 3:28 timer
Eskil og familie, der stillede op og heppede
Bjarke Stilling (SJLR), der stod klar med forfriskninger på Skt. Hans Torv (tak!)
Kristian Kann for sludder på ruten
Charlotte Rosenørn, der kom under fire timer - stort tillykke!
Lene Madsen, der løb sit maraton nummer jeg ved efterhånden ikke hvad
Martin van Dam, der overraskende stod på Jarmers Plads og hilste på som frivillig
Alle jer, der skrev og likede på Facebook
Dan Nørskov Beyer for henvisning til vejrbilledet
René Lyholm for den seneste udgave af fanefiskestangen
Kåre Kristiansen, der har gået sjovt efter at gennemføre på vilde 3:15 timer
Christian Bjørnlund, der også skulle løbe, og havde skønne Marie Lehmann med sig
Samt dem, jeg måtte have glemt - sorry!