Reportage: 30 km Dragør Kirke Special

Godt halvvejs: Dragør Kirke.
Rygsækken fremtryller kaf' på kanden og tåååst i sølvpapir.

Årets første 30-kilometer. Mit efternavn er hollandsk. Det kan spores tilbage til hollænderkolonien i Dragør på Amagers sydøstspids; det var nederlændere, der omkring år 1600 grundlagde havnen der. I disse dage har jeg desuden for første gang stiftet bekendtskab med H.C. Andersens debutværk, Fodreise fra Holmens Canal til Østpynten af Amager i Aarene 1828 og 1829.

Træningskalenderen fra 2007 inspirerer til planlægningen af dette års forberedelser til Makoni: 2007's første 30'er foregik på Fyn omkring denne tid på året, langt fra stenbroen, og jeg kom frem til, at jeg måtte lidt ud af byen igen. Når man bor i København K, er den mest oplagte mulighed at begive sig mod Amager, og kombinationen af hollandske aner, H.C. Andersen-læsning samt det faktum, at det er årevis siden, jeg har været forbi "Østpynten af Amager" lå det lige for, hvor målet for dagens tømmermandsudrensende vandring måtte ligge.

En god makonitræning er først slut,
når jeres skribent har pludret løs på skrift om begivenheden.
Biksemad og Mac, så skal der skrives.

Hurtig kort-recce på iform.dk sagde, at med lidt spontane omveje hist og her ville det passe meget godt med i alt 30 km, hvis jeg tog en tur ned ad Amager Strandvej med Dragør Kirke som mål, for derefter at svinge mod vest og så nord.

Angående distance og tid ramte jeg så tæt på 2007-turen (30,2 km, 7,1 km/t) på Fyn, som det nærmest overhovedet er muligt. Mit mål var at holde mindst 7 km/t i snit og samtidig at afse tid til en masse billeder fra ruten og i Dragør, samt at holde en kort spisepause ved kirken. Af princip standser jeg ikke uret, når jeg holder pauser - det er snyd! - så efter madpakken og kaffen i termokrus måtte jeg give den en ordentlig spand kul for at komme op på 7 km/t i snit; da jeg forlod Dragør var jeg helt nede på 6,80 km/t, sagde GPS'en. De næste 13 kilometer sneglede den sig kun meeeget langsomt opad, fandt jeg, men i sidste ende kom jeg op på 7,13 i gennemsnit, så målet nået og mere til.

Det blev en smuk tur i det friske vejr, som billederne nedenfor forhåbentlig illustrerer.

• Navn: 30 km Dragør Kirke Special
• Rute: se linket eller allernederst i denne artikel
• Deltagere: Hein
• Dato: 25 FEB 2012
• Distance: 30,3 km
• Tid: 4:14 timer (1454-1908)
• Gennemsnitsfart: 7,1 km/t, som sædvanlig med uret tikkende under pauser
• Samlet træningsstatus: se her

Så er vi uden for Christianshavns volde og godt i gang. Temperatur seks grader.

Det der vidste jeg ikke, findes, men nu ved man så, hvor man kan få "duft lys".

Lige præcis, Margueritruten er det, jeg stiler efter!

Ah, så kom kysten!

Der var en del tæt indpakkede borgere ude og nyde det for februar trods alt milde vejr.

Der var plads til afstikkere i min ruteplan, og den bro så interessant ud, så "svingning til venstre!"

Amager Strandpark, hvor jeg vist aldrig har dristet mig ud før. Det er i dette område, svømmedelen af  den københavnske Iron Man-konkurrence afvikles.

Vue ind mod selve Amager. Der er hvidt på bølgerne ...

... for det blæste en halv pelikan, som vi sagde i min barndom.

Dette er mit "Jeg må læne mig fremad for ikke at gå omkuld i denne modvind"-ansigtsudtryk.

Drageflyverne havde kronede dage i dag.

Vindmøller ad libitum. Såeh bæredygtigt, hurra.

Vue ned ad broen, jeg kom over til Strandparken på, nemlig ...

... "Kilometerbroen," som der står.

Udsigt over Strandparken fra eleveret position. Jeg måtte bruge begge hænder for at holde det lille kamera stille i blæsten.

Sådan er geografien dér!

Solen brød frem.

De forskellige udsigtspunkter har noget bunkeragtigt over sig.

Løber i modvind, skibe i baggrunden.

Promenade med drageflyvere og hundeluftere.

Der flyves. Med drager.

Random skulptur.

Østen om Kastrup Lufthavn gik ruten.

Vrrrroooooo-

-ooooooouuuum! Overflyvning.

DSB har et eller andet halløj herude ved lufthavnen. Endnu en lokalitet, jeg har ikke set før.

Svanen - Danmarks nationalfugl!

Flere fugle, og nu kan Dragør ses!

Dagen var allerede ved at gå på hæld, her omkring 13-14 km ude.

Så, nu er det officielt Dragør. Et meget nusser villakvarter med karakteristiske vejskilte.

Yeah, baby, snart tid til en sandwich. Men stadig et par kilometer før selve byen.

Det kvarter kan ikke være det værste sted at bo. Lækre huse og små veje med legende børn. Vrimlede med dem, men fandt det ikke passende at stikke et kamera i snuden på dem.

Så er det Dragør by. Ikke vanvittigt ophidsende lige her.

Busstationen. DEN husker jeg desværre; en nat for seks-syv år siden nappede jeg en 350'er fra Nørreport for at stå af ved Amagerbro, hvor jeg dengang boede nogle måneder. Det skal siges, at det var efter en vanligt festlig fest på Institut for Statskundskab, og jeg formåede at falde i søvn inden for 10 minutter og vågnede først ved endestationen her! Chaufføren forsvandt ind i sin varmestue, mens jeg gik frem og tilbage i en time uden for, døden nær af kulde. Da chaufføren kom tilbage, og det gik retur mod København, holdt jeg mig vågen.

Skulle man frekventere denne klinik? Et par tæer på højre fod har opført sig som nogle små, bitchy piveskide og pådraget sig et par mindre vabler i trods over mit ret høje tempo. Jeg kan kun grine af, at de tror, de får noget ud af den slags. Næ, de kan lige så godt vænne sig til det, så de skal ikke forvente at blive skånet, eller nogen nåde generelt, de to tæer. Jeg bliver bare ved, indtil de forstår, at det ikke nytter noget at udfordre min tålmodighed med vabler.

Dragør Bistro til venstre. Det så ikke helt ueffent ud, men jeg havde ikke tid til den slags fornøjelser; mørket var allerede på vej.

Jep, fremme ved vendepunktet.

Jeg tror ikke, jeg nogensinde har været hér før. Livet som eventyrlysten storbyflanør er nu ikke så ringe endda.

Tåååst, kaffe og kamera med selvudløser. Nogle minutters pause i siddende stilling var ganske behageligt, slapt det end er.

Min plan var oprindeligt at gå hjemad fra kirken, men det skulle være løgn, om jeg ikke slog et smut forbi den gamle del af Dragør. Ergo vendte jeg rundt for at lokalisere de karakteristiske, små huse. Det var ikke svært at finde, så stor er byen mildest talt heller ikke.

Yo, lad os kigge på de gamle huse, men -

- først lige et skud af de nyere bygninger og vandtårnet vest for den gamle bydel.

Skibsvejrhane i den gamle by.

Minsandten, en gammeldags brønd på et torv belagt med brosten. Det er saftsuseme autentisk.

Lige hen og markere. Det gav nemlig minder om nedenstående:

Ghowrprovinsen, Centralafghanistan, 2010. Danske penge har betalt brønden i billedet, jeg var på besøg i landsbyen for at inspicere, om arbejdet var gjort til fredsstillende. Det var det.

Dragør Borgerforening, med Dannebrog og rød løber, jo tak.

På vej ud af den gamle by, og NU skal jeg i gang igen: gennemsnitsfarten havde lidt kraftigt under min fotosafaristil.

11 km, siger skiltet, men der var nu 13 hjem til mig.

Kirke på vejen, vistnok omkring Magleby, der ligger lidt vest for Dragør.

Klokken er fremskreden. Fyrbøder, giv lods, nu skal der fart på.

En art milesten, gætter jeg på. Dagens march var også en milesten for jeres skribent, siden det var årets første solotur på mindst 30 km.

Lang landevej forude, med cykelsti at gå på og grundigt aftagende lys.

Et smut under motorvejen ved Kastrup Lufthavn.

Og så var det slut med lys nok til at kunne tage billeder. Her så jeg, men ikke i særlig grad kameraet, tydeligvis, en lang vejstrækning med nærmest udelukkende automobilforhandlere af forskellig art.

En times tid senere var jeg hjemme og i gang med at kokkerere biksemad med spejlæg. Yes, det var tiltrængt.


Playlist:

Den første halvanden time slappede ørerne af til den uforskammet fede, helt nye EP "Kindred" af electronica-gruppen Burial. Den kan købes for en meget beskeden sum på gruppens hjemmeside (billigere, end hvis man gør det via iTunes). Tjek det, hvis du graver elektronisk musik, eller bare god musik, og tak til min ven Rune for at introducere mig for gruppen. Et af numrene:

Efter at have hørt de samme tre tracks på repeat i halvanden time var det tid til anderledes aggressive boller på suppen. Dødsmetalklassikere, Nine Inch Nails og totalt smaddertekno fra Tyskland kan ikke andet end anspore til at få så meget energi ud af kroppen, som lade sig gøre kan! iPod på "shuffle", og så ellers bare ud over stepperne. Mixet bestod af:

Nine Inch Nails: The Downward Spiral
Suffocation: Effigy of the Forgotten
Suffocation: Suffocation
Deicide: Legion
Deicide: Deicide
Terrordrome: The Terrormaster is Back (hardcore techno compilation)