Sider

tirsdag, september 09, 2014

Forsvarschefen tildeler bjørnebandit Forsvarets Medalje for Såret i Tjenesten

Den Kongelige Livgarde skriver:

En stolt premierløjtnant Andreas Knudsen fik torsdag 26. juni tildelt Forsvarets Medalje for Såret i Tjenesten.

Forsvarschefen har truffet beslutningen om tildelingen, som har været nogen tid undervejs.

Andreas Knudsen blev, under kamphandlinger på ISAF hold 9, ramt og såret af flere fragmenter.
Efter behandling på felthospitalet tilgik han igen sin enhed og fortsatte missionen.
Det var oberst Klavs Lawes der uddelte medaljen, ved en ceremoni i officersmessen på Garderkasernen i Høvelte.


Andreas Knudsens familie var til stede og kunne dele anerkendelsen.


Kommentar: Det er ikke en overdrivelse, at medaljen "har været nogen tid undervejs". Faktisk mere end fire år. Det faktum kunne jeg godt sige mere om, men vil lade det være med "bedre sent end aldrig". Tillykke til Andreas med endelig at få anerkendelsen af, at han har spildt blod for sit land. Dét er vigtigt; i dette tilfælde er en medalje langt mere end et stykke blik i bånd.
/Thorbjørn

P.S. Ny artikel om en såret i tjenesten. Den nok sejeste soldat, jeg kender: Niels Brinth, der "marcherede" over 800 km København-Nijmegen i 2012. RESPEKT.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar