Sider

tirsdag, februar 11, 2014

Girafsagen: MJ-R Bengt Holst gør Livgarden ære!

Girafsagen. Jeg er ikke bleg for engang imellem at politisere på denne blog, og nu gør jeg det igen. Det er med vantro, jeg har iagtaget, hvordan et massehysteri har grebet både dele af den danske befolkning og en ukritisk international presse i forbindelse med det girafkreatur, der af nogle benævnes Marius. Jeg kan godt lide dyr, og mener, at de skal behandles anstændigt, men jeg mener ikke, at nogen, der har sat sig ind i detaljerne om den meget omtalte aflivning, kan være imod, hvad Københavns ZOO har gjort.

Af en kollega er jeg just blevet gjort opmærksom på, at direktøren for den zoologiske have er tidligere major af reserven ved Den Kongelige Livgarde. Som overskriften siger: Bengt Holst gør Danmark og regimentet ære. Den pressehåndtering, han præsterede over for en aggressiv, infantilt argumenterende britisk journalist fra Channel 4 News, var til UG med kryds og slange. Fremragende, simpelthen.

Facebookbrugere kan blive fan af Bengt Holst her. Videoen med interviewet kan du se nedenfor.

Oplev her, hvordan majoren er iskold under beskydning, trods det, at han skal forsvare Havens beslutning på et sprog, der ikke er hans modersmål. Som man siger i Søværnet: Bravo Zulu.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar