Sider

søndag, august 18, 2013

Bjørneskindshuer, kampuniform, kugler i luften

Kontrolskydning i galla. Vi har tidligere vist det tjotalt seje syn af fortidige og nutidige kampuniformer sat sammen af praktiske årsager: billeder af gardernes kontrolskydninger i blå uniform her og her. De gamle billeder var taget i Sjælsø om vinteren.

Nu retter jeg tak til SG Frank H., der på bloggens opfordring har skaffet billeder fra en lignende kontrolskydning fra denne sommer, i Jægerspris.

Mere nedenfor

Hvorfor blande uniformer?
Garderne skal se max præsentable ud og kunne gøre os alle stolte over at vise Danmark fra en professionel side, når turisterne stimler sammen ved Amalienborg til vagtskifte. Derfor de flotte gallauniformer og den strenge disciplin i Vagtkompagniet.
Det er selvfølgelig efterretningstjenesterne og civilklædte livvagter, der har det primære ansvar for kongefamiliens sikkerhed, men det betyder dog ikke, at det er legetøjsgeværer, garderne eksercerer rundt med. Riflerne er ladt op med skarpe patroner, ligesom bajonetten ikke er for sjov. Derfor skal garderne kontrolleres i, at de er i stand til at ramme, også iklædt gallauniformen. For ikke at slide de dyre bukser er den pragmatiske løsning selvfølgelig at være i moderne kampuniform fra livet og ned.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar