Marchteam Bjørnebanden: Reportage: Den Fynske Hjemmeværnsmarch 2013

Nedenstående, korte artikel blev skrevet freelance for Hjemmeværnsmagasinet à juni 2013. Der kan du læse samme tekst og se nogle få af billederne nedenfor på glittet papir. Magasinet indeholder blandet meget andet en billedreportage fra Kosovo og en diskussion af Reservens og Hjemmeværnets relationer.

Knirkende sne under nijmegenstøvlerne, da sæsonen gik i gang

Tekst og foto af Thorbjørn Hein.

Før daggry den 16. juli vil i hundredvis af danskere fra Totalforsvaret tage de første skridt på årets Nijmegenmarch. Det plejer at være varmt, om ikke nødvendigvis tørt, i en hollandsk juli, men allerede dengang, det i Danmark stadig var bidende koldt og landskabet hvidt, var de mest passionerede gængere i gang med træningen. Hjemmeværnsmagasinet var med.

Fordømt, det er koldt. Deres udsendte vipper på tæerne ved paraden i Tommerup Skoles gård, mens flaget stryger til tops denne morgen den 24. marts.
Marcharrangør Lars B.U. Knudsen ønsker de 171 deltagere en god tur, og så brager et kanonslag, så det river i ørerne om kap med kulden. Til en svag duft af bladkrudt bevæger skaren sig af sted, nogle i hold på kolonner, nogle i klumper af enkeltgængere. Langt de fleste er uniformerede fra alle tre dele af Hjemmeværnet, men også medlemmer af Forsvaret samt civile er mødt op. Der ligger et stort arbejde forud for:

- 25 frivillige har været involveret med at sætte rute op, bemande rasteplads, gå prøveture, fortæller marcharrangør Lars B.U. Knudsen efter turen.

Man skal søge tilladelser hos lodsejere, offentlige toiletter er åbnet ekstraordinært, og der er mange andre detaljer: Selv at affyre et blålyn skal være koordineret med distriktet.

Dannebrogs røde glød glider til tops mod den

krystalblå vinterhimmel. Paraden står ret imens.

Koldt, men flot og hvidt
Hjemmeværnsmagasinet går med på 34-kilometerruten og taler med deltagerne undervejs. Der er skruet op for solen, og så går det lige an, at temperaturen med wind chill-faktor til tider er nede på -15 grader, mener 44-årige Henrik Nørgaard, der deltog i marchen for fjerde gang:

- Det er helt perfekt marchvejr, siger MAKONI-veteranen fra POHVK Silkeborg.

Deres udsendte må give ham ret, for så længe stængerne er i gang og sneen knirker under fode, er jeg varm - undtagen lige om ørerne. Men det er en udfordring at komme både op og ned ad rutens bogstavelige højdepunkt, nemlig 131 meter Frøbjerg Bavnehøj: Sne og is gør især nedstigningen til en varsom affære. Men hold op, udsigten over de sneklædte vidder er flot.

Duften af savsmuld
Stemningen blandt deltagerne på ruten er glimrende, og pludselig har vandrestøvlerne bragt os i mål.

- Jeg er lettet, alt gik glat, siger arrangør Lars B.U. Knudsen.

Han fortæller, at mange bruger turen som indledning på marchsæsonen. Der er også dem, der ikke længere orker Nijmegen, men som kommer for at snuse lidt til savsmulden og erindre det glade lejrliv i Holland.

- Jeg er træt, men på den gode måde, siger Henrik Nørgaard med medaljen i hånden.

Tilsammen gik vi 4.446 kilometer under Den Fynske Hjemmeværnsmarch, rutineret arrangeret af HVK MIDDELFART. De kan deres kram, så det bliver ikke sidste gang for reporteren her. En god vinterdag på landevejen, og så står den på Nijmegen til sommer.

***

Billedreportage

Starten

Morgenmad fortæret, de sidste fortrækker til gården.

NK/HVK MIDDELFART, PL Lars B.U. Knudsen var primus
motor for arrangementet, og havde grund til smil på læben:
dagen forløb glat på trods af til tider lige så glat føre.

Holdførerne gør klar.

Tormod var flaghejser sammen med Thyregod.

Kanonslag, og så ud af skolegården og af sted.

Ude på ruten

Random hus.

Flaget vejer.

En hård hund tog sin fører med på langdistancetur – dog ikke alle 34 kilometers landevej, det er poter vist ikke til.

Soldaterforeningsholdet fra SJLR (Sjællandske Livregiment, dem med gasmaskerne) var stærkt repræsenteret. Tak for liftet, siger skribenten her.

Fire ruter: 6, 10, 20 eller 34 kilometer.

Bølgende bakker.

Frøbjerg Bavnehøj

Smal sti, glat føre, opad-opad.

Toppen nået, 131 meter.

Det VAR varmt efter opturen.

”Nu har vi nået toppen, mor, nu må du da være stolt,” sang Shu Bi Dua, næsten, og hårdt var det at bestige Frøbjerg Bavnehøj: Trods det kolde vejr er der sved på panden og gængerne lyner ned.

Den hvidklædte bjergtop er overvundet, og to gængere fejrer det på reporterens ublu opfordring.

Henrik Nørgaard, erfaren marchrotte, sveder ikke!

Peter Kronborg og Peter van Dyk fra Marchold KSO - et hold for missionsveteraner! Peter til højre er dog ikke i systemet længere. Hvis du ikke har haft fornøjelsen endnu, så læs denne fine KSO-gæsteartikel på bloggen.

Et var at komme op på toppen, noget andet den anden vej: Gængere iagttager her rettidig forsigtighed under stejl forskydning nedad.

Rast

Ved bunden af bavnehøjen var der rastetelt - lige et sidste, stejlt stykke at komme ned ad først.

Mere fra ruten

De klasse solbriller.

Henrik Nørgaard og rutinerede marchvenner gør i friskt trav deres bedste for at løbe fotografen over ende – tempoet var højt på den knirkende sne og afslapningstiden lang på de varme raster.

Tormod har fummelfingre over linsen, og Thyregod viser med fingersprog sin mentale alder ganget med to.

34-kilometerruten kom to gange forbi en velassorteret rasteplads, men det forhindrer ikke, at man tager sig en velfortjent forplejning undervejs i skovens stille ro og sol.