Sider

torsdag, december 13, 2012

Falden kæmpe 2012: Hans V. Lunau


Til minde, anno 2012. Året går på hæld, og redaktøren vil gerne mindes et kendt ansigt fra den danske marchkultur:

Æresmedlem af HPRD's Københavnskreds, løjtnant Hans V. Lunau afgik ved døden 10. juli 2012, 89 år.

Mange læsere af Bjørnebandens blog vil udmærket vide, hvem Lunau var. Han gennemførte Nijmegenmarchen intet mindre end
37 gange; et letgenkendeligt syn med sin moustache, det gamle webbingsystem og ikke mindst en cigar i mundvigen. Han havde også i 2012 tilmeldt sig Nijmegen. Blandt mange andre kropslige aktiviteter tog Lunau også det militære idrætsmærke i guld hele 46 gange.

Hans gav igennem sine mange års virke en stor indsats for kredsarbejdet i HPRD - Hovedorganisationen for Personel af Reserven i Danmark - og var aktiv helt frem til det seneste såvel i Kredsen som på Feltsportskursus.

Lunau blev bisat fra Kastelskirken fredag den. 13. juli.

Æret være mindet hans minde.

På vegne af Marchteam Bjørnebanden

Thorbjørn Hein

Læs et omfattende mindeord på Hjemmeværnets hjemmeside her.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar