NOW ALSO IN ENGLISH - find that version here.
Veloverstået march. Sergent Maksimas var en fremragende fyr at gå med, og det skulle der gives hånd på. Mange flere billeder nedenfor.
Bjørnebanden erobrer Litauen under vajende Dannebrog
Rejsebrev af Thorbjørn Hein
2 gange 100 kilometer i Litauen blev overstået i den forlængede weekend 30. juni til 3. juli 2011. Det var organiseret som maks 24 timer til de første hundrede kilometer, så et døgns hvile, samt hundrede mere inden for endnu et døgn. Tog alene derover og kombinerede gåturen med at besøge venner fra seneste afghanistanmission.
Jeg købte et flag i Kastrup Lufthavn og en fiskestang i et shoppingcenter i Kaunas, et voila, en fænrik. N.B. Klik på billederne for at se dem i større udgave.
Det tiltrak sig en heeeel del opmærksomhed, at jeg var den eneste "rigtige" udlænding - ud over litauere var der blot fire letter, som i øvrigt smadrede sig selv fuldstændig, hvorimod jeg nød turen. De kan ses i de ørkenfarvede uniformer i denne lille video, som en eller anden lokalstation har lavet. Bedøm selv, om de letter har det sjovt, hehe. Undertegnede ses også et par gange, naturligvis i højt humør!
Video på litauisk med stemningsindtryk fra marchen.
Ruten var meget smuk. Det var tur-retur mellem Kaunas og Jurbarkas, to byer, der er forbundet af en flod; første dag gik vi langs sydsiden, anden dag nordsiden. Især andendagen var fantastisk med bølgende bakker, masser af skove, floden (selvsagt) samt middelalderslotte, der dannede rammen for et par rastepladser.
Solopgang. Det var dejligt at gå så tæt på sommersolhverv; natten var hurtigt overstået.
Udsigt hen over floden.
Jeg slap fra det hele med kun en vabel; en friktions-én af slagsen på hælen mellem 170 og 180 km, om natten, hvor underlaget var helt gak. Sejlede rundt i støvlen, svært at undgå, men den var kun på størrelse med en 10-øre og tog 30 sekunder at ordne med en kanyle, inden jeg skiftede til slipseuniform (den såkaldte M/69) til paraden.
Om aftenen i hviledøgnet blev jeg hevet ud og danse litauisk folkedans! Ikke mange af de andre gængere havde fødder eller ben til det, så jeg måtte ofre mig. Det var til gengæld virkeligt underholdende.
Som det ses, medbragte jeg et dannebrog, som ikke veg fra mig på noget tidspunkt af turen. På billedet med monumentet står jeg sammen med en dansk forretningsmand, der har boet i Litauen i 16 år. Stor overraskelse, da jeg kom til rast 140 km på rådhuspladsen i en lille by, og manden gav mig hånden og sagde "velkommen til Veliuona!" på dansk. Da det viste sig, at han var gammel garder årgang '65, endte det med, at min litauiske vandreledsager (Maks, som bar det litauiske flag hele turen) og jeg tilbragte en time i selskab med John, som han hedder, og hans kone i deres (seriøst) kæmpe hus; kaffe, øl, rigtigt toilet, godt selskab og smøger var på menuen. Skønt.
Livgardeløjtnant årgang '97, garder årgang '65.
Inden vi blev beværtet hos John og hustru Bella, var Maks og jeg i øvrigt oppe i byens kirketårn for at få skudt et billede af Dannebrog og det litauiske flag krydset i venskab. En hel del trin op, men vi var jo godt gående!
Et smut i kirketårnet.
Herlig oplevelse, alt i alt, ikke mindst fordi jeg var så godt kørende - der var overskud til andet end bare at tænke på den ene fod foran den anden. Var slet ikke sikker på, om jeg ikke ville være flad som en pandekage og med 20 vabler, så positivt overrasket.
Dette er en klart anbefalelsesværdig vandring, og de litauiske marchentusiaster er nogle virkeligt venlige og gæstfrie mennesker. Jeg vil gerne være behjælpelig med at sætte interesserede i kontakt med arrangørerne, som gerne hjælper med de praktiske detaljer, man skal have styr på som udlænding. Marchens hjemmeside er her.
Målstregen var markeret ved to "riddere".
Lynsmut til hotellet for S-S-S og tilbage til rådhuspladsen. Denne unge mand gjorde Maks og mig følge mod slutningen. Han ventede på svar om, hvorvidt han var blevet optaget på officersskole. Det blev han, har han siden skrevet til mig, så tillykke til ham.
De gæstfrie værter gjorde noget særligt ud af netop min medaljeoverrækkelse. Jeg blev kaldt frem ene mand og fik medalje og diplom af vandreorganisationens præsident.
Medaljen gøres klar til påhæftning.
Da der var ro efter paraden, overrakte jeg præsidenten en garderstatuette som tak for den store oplevelse. Der var masser af smil og service på hele ruten.
Det er en litauisk tradition at indvie en ny medalje i øl eller vodka.
Så er den i -
- og så skåles der velfortjent.
Jeg afprøvede en stygt, stygt smagende lokal drink. Nuff tabasco, det gav mindelser om et Æselspark.
Good times med godt gående gængere, der havde overskud til nogle timer på bar efter turen.
Veloverstået march. Sergent Maksimas var en fremragende fyr at gå med, og det skulle der gives hånd på. Mange flere billeder nedenfor.
Bjørnebanden erobrer Litauen under vajende Dannebrog
Rejsebrev af Thorbjørn Hein
2 gange 100 kilometer i Litauen blev overstået i den forlængede weekend 30. juni til 3. juli 2011. Det var organiseret som maks 24 timer til de første hundrede kilometer, så et døgns hvile, samt hundrede mere inden for endnu et døgn. Tog alene derover og kombinerede gåturen med at besøge venner fra seneste afghanistanmission.
Jeg købte et flag i Kastrup Lufthavn og en fiskestang i et shoppingcenter i Kaunas, et voila, en fænrik. N.B. Klik på billederne for at se dem i større udgave.
Det tiltrak sig en heeeel del opmærksomhed, at jeg var den eneste "rigtige" udlænding - ud over litauere var der blot fire letter, som i øvrigt smadrede sig selv fuldstændig, hvorimod jeg nød turen. De kan ses i de ørkenfarvede uniformer i denne lille video, som en eller anden lokalstation har lavet. Bedøm selv, om de letter har det sjovt, hehe. Undertegnede ses også et par gange, naturligvis i højt humør!
Video på litauisk med stemningsindtryk fra marchen.
Ruten var meget smuk. Det var tur-retur mellem Kaunas og Jurbarkas, to byer, der er forbundet af en flod; første dag gik vi langs sydsiden, anden dag nordsiden. Især andendagen var fantastisk med bølgende bakker, masser af skove, floden (selvsagt) samt middelalderslotte, der dannede rammen for et par rastepladser.
Solopgang. Det var dejligt at gå så tæt på sommersolhverv; natten var hurtigt overstået.
Udsigt hen over floden.
Jeg slap fra det hele med kun en vabel; en friktions-én af slagsen på hælen mellem 170 og 180 km, om natten, hvor underlaget var helt gak. Sejlede rundt i støvlen, svært at undgå, men den var kun på størrelse med en 10-øre og tog 30 sekunder at ordne med en kanyle, inden jeg skiftede til slipseuniform (den såkaldte M/69) til paraden.
Om aftenen i hviledøgnet blev jeg hevet ud og danse litauisk folkedans! Ikke mange af de andre gængere havde fødder eller ben til det, så jeg måtte ofre mig. Det var til gengæld virkeligt underholdende.
Som det ses, medbragte jeg et dannebrog, som ikke veg fra mig på noget tidspunkt af turen. På billedet med monumentet står jeg sammen med en dansk forretningsmand, der har boet i Litauen i 16 år. Stor overraskelse, da jeg kom til rast 140 km på rådhuspladsen i en lille by, og manden gav mig hånden og sagde "velkommen til Veliuona!" på dansk. Da det viste sig, at han var gammel garder årgang '65, endte det med, at min litauiske vandreledsager (Maks, som bar det litauiske flag hele turen) og jeg tilbragte en time i selskab med John, som han hedder, og hans kone i deres (seriøst) kæmpe hus; kaffe, øl, rigtigt toilet, godt selskab og smøger var på menuen. Skønt.
Livgardeløjtnant årgang '97, garder årgang '65.
Inden vi blev beværtet hos John og hustru Bella, var Maks og jeg i øvrigt oppe i byens kirketårn for at få skudt et billede af Dannebrog og det litauiske flag krydset i venskab. En hel del trin op, men vi var jo godt gående!
Et smut i kirketårnet.
Herlig oplevelse, alt i alt, ikke mindst fordi jeg var så godt kørende - der var overskud til andet end bare at tænke på den ene fod foran den anden. Var slet ikke sikker på, om jeg ikke ville være flad som en pandekage og med 20 vabler, så positivt overrasket.
Dette er en klart anbefalelsesværdig vandring, og de litauiske marchentusiaster er nogle virkeligt venlige og gæstfrie mennesker. Jeg vil gerne være behjælpelig med at sætte interesserede i kontakt med arrangørerne, som gerne hjælper med de praktiske detaljer, man skal have styr på som udlænding. Marchens hjemmeside er her.
Nedenfor følger nogle flere billeder.
***
Billedreportage fra 2x100 km eXtreme, Kaunas-Jurbarkas t/r, 2011
Billeder taget af diverse nye litauiske venner og stjålet fra Facebook
***
Billedreportage fra 2x100 km eXtreme, Kaunas-Jurbarkas t/r, 2011
Billeder taget af diverse nye litauiske venner og stjålet fra Facebook
Målstregen var markeret ved to "riddere".
Lynsmut til hotellet for S-S-S og tilbage til rådhuspladsen. Denne unge mand gjorde Maks og mig følge mod slutningen. Han ventede på svar om, hvorvidt han var blevet optaget på officersskole. Det blev han, har han siden skrevet til mig, så tillykke til ham.
De gæstfrie værter gjorde noget særligt ud af netop min medaljeoverrækkelse. Jeg blev kaldt frem ene mand og fik medalje og diplom af vandreorganisationens præsident.
Medaljen gøres klar til påhæftning.
Da der var ro efter paraden, overrakte jeg præsidenten en garderstatuette som tak for den store oplevelse. Der var masser af smil og service på hele ruten.
Det er en litauisk tradition at indvie en ny medalje i øl eller vodka.
Så er den i -
- og så skåles der velfortjent.
Jeg afprøvede en stygt, stygt smagende lokal drink. Nuff tabasco, det gav mindelser om et Æselspark.
Good times med godt gående gængere, der havde overskud til nogle timer på bar efter turen.
Sådan ser medaljen ud. En solid sag, syv milimeter tyk. Den er udformet af Litauens heraldiske selskab, og noget litauisk uniformeret personel bærer den på uniformen. Jeg har dog ikke søgt bæringstilladelse i Danmark (og bærer den derfor selvsagt heller ikke, da mit bling skal være i orden), da det udestår, hvorvidt medaljen rent faktisk er 100% reglementeret for litauiske soldater.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar