Vi springer direkte til anden rast på andendagen. Endnu et billede af vores ambulance; den er nu sej!
KOP sidder med en del af sin døde hud! Nej, jeg ved det ikke ...
Det var møgkoldt på andendagen. Her efter fire timer havde undertegnede stadig permanent gåsehud på sine tynde arme.
Ja, kæk prøver jeg at være, men en snigende mellemørebetændelse og middelsvær feber gjorde nu denne marchdag til en mindre euforisk oplevelse for premierløjtnanten af reserven.
Men tredje rast, der havde solen endelig fået magt. Rart.
Senior med briller!
Det er stadigvæk det der raste-noget (tastaturet er ved vist ved at løbe tør for inspiration i dag?!).
Henning slapper igennem.
Den ledelse - de holder sig tæt sammen!
Betina demonstrerer smidighed.
HAHA, så fik de Jens. Et veludført lynangreb, da marchcoachen havde lagt sig til rette på buffen.
Pacificeret -
- men velfodret.
Jeg afgik efter denne rast, ved 34 kilometer, og tog direkte videre til gemsitræf i Nyborg, hvor BRK i rød galla blev gift med Charlotte. Det vil der komme billeder af sidenhen.
Resten af MAKONI'erne kløede også på søndag med cirka 45 kilometer, så jeg fik ikke fuld kilometervaluta denne weekend - men jeg fik presset citronen til det yderste.
Thorbjørn Hein
Ingen kommentarer:
Send en kommentar