Så skal der gås, og en af dem, der kan lide det, er kadetløjtnant Andreas Knudsen! Kendt fra Ardennermarchen, hvor Andreas gik sammen med blandt andet Fyhn og undertegnede.
Billedreportage nedenfor.
Ravn!
Nogle andre MAKONI-gængere!
Se, hvor fint: Slayer-trøje, den gamle vandrekasket fra Dodentocht 1998 samt fine refleksbukser. Marcharrangørerne er målløse!
Suk ... Fyhn og jeg havde egentlig ikke nogen intention om at falde i, men det var jo naivt: Team 004/Karup var kommet af sted før os, så vi rendte ind i dem på deres første officielle, uofficielle rast - efter 2,5 kilometer! Det inkluderede diverse former for alkohol. Men hvad, klokken var jo også et stykke over syv om morgenen.
Maybritt, Ørum og Sep nyder 004-stilen.
"Hvad har vi gjort, Thorbjørn!??!"
Formanden fra Karup i midten - og Leif Lalleglad, naturens muntre søn, med en løftet pilsnér.
Ja, jeg har jo ikke Slayer-T-shirt på for sjov, vel??!
"Doctor Oerum, I presume?"
Schnieber har åben mund!
Da først stigningerne rigtigt begyndte, blev der desværre ikke taget så mange billeder, men her skimtes da en af de mange flotte udsigter, vi kom forbi.
Eneste ulempe ved sådanne udsigter er, at man bliver nødt til at æde en masse bakke for at komme derop!
Lige en landskabsfætter mere for Prins Knud
"Her er en mand. Han er glad. Han har lige fået fire nye Viborgdæk."
KOP har en æstetisk udfordret hat. Sidenhen skal vi se, at hans fødder også kan blive grimme (gå til "MAKONI-samling 2" i maj 2007-arkivet).
Baggrunden - det er så smukt. Vi har ikke gået femten kilometer endnu!
Så er vi fremme ved det legendariske rast hos Bindeballekøbmanden. Der kan provianteres i butikken og nydes i gården bagved. Historien om stedet kan læses nedenfor, og ellers følger der bare en serie snapshots fra de to etager af den smukke, gamle bygning.
Slut med indretningsbilleder. Robert taler med en mand. Gad vide om hvad? Måske Roberts og Morten Bargisens vejfinding ud til rastepladsen? De to sti-gemsier gik vild efter cirka to kilometer (sic), så vidt jeg husker, og tog efter lidt mengeleren rundt en taxa til Bindeballe!
Og der har vi så Morten også, samt Hein og Ørum.
Hov! Nu er vi pludselig ved sidste rast! 004'erne narrede mig til at tro, at jeg kunne blive hængende i lang tid på Bindeballe og stadig nå at gå 40 kilometer-ruten. Da jeg opdagede, at jeg var altfor sent på den, gik jeg straks af sted, bandende og svovlende over mig selv, såfremt jeg snød mig selv for den træning, jeg havde sat næsen op efter. Fra Bindeballe til tredje rast gik det derudaf for fuld hammer, og de noget mere end 20 kilometer fra rast et til tre tog under tre timer. Sep og Søren Schnieber var naturligvis allerede fremme, da de under mottoet "Farten dræber!" havde nøjedes med den kort rute.
Leif!
Karup igen.
Ahh, lidt øl og pølse med brød gjorde godt.
Hei igen!
Hehehe. Lørdagens højdepunkt, nærmest: 10 minutter efter at have deltaget i en masseklapning af sød pruhest på marchvejen, udbrød KOP: "Nå, ja, jeg kan da forresten ikke tåle heste!" Med andre ord er øjenlågene ikke frivilligt i lukket position på dette billede.
Mojn!
Mojn te æ øjn, KOP! Klap lige hesten, du (skribenten beklager sit lave inspirationsniveau pt).
Maden var ikke en kulinarisk oplevelse, uden dog direkte at være dårlig, bevares, men der var nok af den. Noget, som en del gængere (ved dog ikke, om det gælder de afbilledede) prioriterer over enhver form for kvalitet!
Ja, der spises ...
Så er vi omklædte og klar til halbal. Sep tager bestik af situationen.
Nogle var ikke ubetinget tilfredse med suppe-steg-is-musikantens evner udi klaverspil og særligt sang. Jeg må indrømme, at jeg i høj grad kunne tilslutte mig den lidet flatterende anmeldelse, som papir i ørerne implicit er. Bemærk også Per Ole i baggrunden; det er jo gået HELT galt?!
Hvad sker der, Per?! :-D
En tænksom mand.
Æhm, hvad sker der?? Mærkelige hatte!
"Buslet" demonstrerer håndværkerattitude. Bemærk den fikse kopbalance.
"Åhhr-håhr-håhr, hvaaaad!?"
"Lalalala lalalaaalala lalalala ...."
Eh? Jeg ved ikke, hvad historien er her ...
Kopperne holdes!
Premierløjtnanten blev foræret hønseringe fra Bindeballe; liiige nok til, at de på grænsen til kvælning kunne sidde rundt om halsen. Et helt sikkert ømt syn.
Goddamn, så er der halbal i Jylland. Deres Skribent blev omkring her ramt af kulturchok og oplevede 1000-mileblik og tågesyn. Nahr, jeg har jo oplevet det før, men den var slem ... Læseren er selvfølgelig forskånet for lyden af Himmelhunden sunget pivfalsk!
Jeg har sagt, hvad der er at sige!
Aaaahh! Jeg blev bange der!
Shakin' that booty!
Og nu kommer så Ainas vaskeægte kunststykke. Jeg vil lade billederne tale for sig selv.
Imponerende! Og imponerende ambitionsniveau at gå direkte fra plastikkop til hele tre øldåser på en gang.
Dybt dybt dybt imponerende.
SvarSletHalløj, Bjørndal! Jeg vil gå så vidt som til at sige, at det er rigtig imponerende!
SvarSlet