Reportage: 2nd Burning Love Classic 2012

Diplom med deltagerne. Fra venstre: Thorbjørn Hein, Kristian Bang

Foss, Andreas Knudsen, Brian Jean Lilia-Andersen, Morten Bargisen,
Thomas Weddin og Per Ole Fyhn

Brændende drama. Årets udgave af Burning Love Classic bød på en syvsovende marchleder, førstehjælp til forbipasserende, patrulje på Pusher Street, kig på Operaen og Skuespilhuset, inspektion af gardere på både Amalienborg og i Kastellet, sejlads på Københavns Havn, tour de Søren Kierkegaard, afskridtning af den gamle stads voldsystemer samt et goddag på nært hold til fartøjer af typen torpedomissilbåd, fregat og ubåd. Derudover var der naturligvis Brændende Kærlighed, sportsdrik og snaps til alle. Og endelig: den obligatoriske kæmpevabel til Morten Bargisen!

Fodterapi er marchgængerens luksus

Eksempel på fod, der tilhører en fyr,
der ikke ikke havde trænet nok.
Sådan kan man se ud efter dag 4 i
Nijmegen. Han gennemførte. Han
var livgarder: pain is temporary,
honour is forever.

Vedligeholdelse. Nogle marchgængere er flittige til at gøre mere for fodtøjet, end hvad blot almindelig hygiejne tilskriver. Der tages jævnlige fodbade, hård hud holdes samvittighedsfuldt nede, og forebyggende anlæggelse af det angiveligt trykabsorberende Tensoplast er et must. Det er klogt at være fri for hård hud: Hvis man får en vabel på fx bageste trædepude, og sidstnævnte er dækket af et panser værdigt for et næsehorn, er det noget nær umuligt at ramme ind med en kanyle og tømme væsken. Man kan i hvert fald more sig herligt med at stikke direkte ind i kødet, med relativt intens smerte til følge. Man er, med andre ord, og på godt, moderne danske, fucked. Den vabel kommer til at blive, og hvis man går flere dage i træk, kan man forberede sig på, at det vil kilde. Som man siger. Det er en eufemisme for, at det gør naller. So there.

H.C. Andersen var en vandringsmand

af Thorbjørn Hein

Litteratur. I dag fylder H.C. Andersen 207 år. Hvis man ikke ved, at vor berømte eventyrfortæller var rejselysten over norm, skal man bede om sine skolepenge igen (et lidt abstrakt begreb i et velfærdssamfund, jeg ved det). På trods af dén almene viden, skal jeg indrømme, at jeg ikke før fornylig blev opmærksom på værket "Fodreise fra Holmens Canal til Østpynten af Amager i Aarene 1828 og 1829". En imponerende titel!