Sider

mandag, december 24, 2007

Glædelig jul fra gemsierne

En glædelig jul ønskes til marchkammerater i ind- og udland, og alle læsere af denne blog i øvrigt.

En særlig hilsen går til de mænd og kvinder, der er udsendt med det danske forsvar rundt omkring i verden, ikke mindst i Afghanistan.

På vegne af Team Gemcee

Thorbjørn

lørdag, december 22, 2007

Respekt til Audrey Castañeda


"Jeg har aldrig været mere stolt af at være dansker, som da jeg for nylig var så privilegeret at få lov til at besøge de sidste danske helikoptersoldater, som vi har i Irak. Den åbenhed, som de viste os, og den kompetence, som de alle besad, efterlod mig ganske eftertænksom."

Audrey Castañeda har været i Irak og besøge de sidste danske tropper dernede, helikopterkontingentet. Hun skriver blandt andet:

"Det her er, hvad jeg ved om de danske soldater: De behandler alle nationaliteter med respekt. Jeg forstår for første gang, hvor stor en respekt alle andre nationer har for vores soldater. Det var tydeligt at mærke. Det kan godt være, at den ene er oberst, og den anden er sergent, men det er kun, når de arbejder, at de er det. Når man står og taler med dem, er de bare på fornavn, alle er lige. Det er ikke i alle lande, det er således. Der er stor forskel på de britiske og amerikanske tropper for eksempel. Der er en rang en forskel, som aldrig hører op. Sådan et land er jeg glad for, at jeg ikke er vokset op i."

Læs det opmuntrende indlæg: Glædelig jul og velkommen hjem.

tirsdag, december 18, 2007

lørdag, december 08, 2007

Rekruteringsrekord ved Regimentet

PNINF'ere fra LG træner i Helmand.
Jeg kan ikke lade være at viderebringe denne pressemeddelelse fra HOK - for den slår fast, at jeg tog fejl. Jeg var overbevist om, at politikerne og forsvarets ledelse tog håbløst fejl, når de troede, at det ville kunne lykkes at hverve nok folk. Danmark fører som bekendt en særdeles aktivistisk udenrigspolitik, og jeg var skeptisk over for, at man skulle kunne indfri de ambitiøse forventninger til rekruttering. Men 78% af den danske bataljon i Helmands soldater på tidsbestemte kontrakter har tegnet ny kontrakt med forsvaret om fastansættelse. Imponerende.

Det går godt i tråd med Per Oles udtalelser i Berlingske Tidende (og Jysk Vestkysten og Århus Stiftstidende!) forleden.

Læs pressemeddelelsen om den succesfulde rekruttering her.

fredag, december 07, 2007

DANCON-march igen-igen-igen!


Jeg må alligevel godt nok sige, at jeg er overrasket over, hvor mange af disse minimarcher med fin medalje (som ikke på en kold dag i helvede må bæres på uniformen, hverken i missionen eller i Danmark!!!) som belønning, det danske forsvar/angreb afholder. Hvis man følger med på denne blog kan man i hvert fald selv få syn for sagen.

Seneste er afholdt i Afghanistan (Linket dødt her nogle år efter).

torsdag, december 06, 2007

Mindehøjtidelighed i Roskilde



Kisterne på vej fra flyet og ind til mindehøjtideligheden. Forrest Mark Visholm og derefter Casper Alexander Cramer. Foto: Per A. Rasmussen.

Resten af beretningen her.

Æret være deres minde.

/TH

mandag, december 03, 2007

Per Ole i Berlingske Tidende søndag den 2. december 2007


»De unge klarer det pissegodt, for der er en god blanding af unge og gamle i kompagniet. Mange af dem, der var med Anders Storrud i Irak, fulgte med ham hertil, for de ville have ham som chef,« forklarer Per Fyhn, som er blevet en del af hærens rygrad.

Læs hele Christian Brøndums store artikel om de danske styrker i Afghanistan her på berlingske.dk. Eller gå på biblioteket og læs i papirudgaven, så får man også et billede af herren med - med kæmpe vildmandsskæg og det hele.
Der er mere med Fyhn end overstående citat.