Sider

onsdag, august 22, 2007

Held og lykke derude!


Så er en af svendene taget på tur. Der skal lyde et stort held og lykke og god vind herhjemme fra. Og husk nu Bambi Spice... Hvis der sker dig noget får du bank!

mandag, august 20, 2007

Medaljelir: Dodentocht


Grundet FN-kursus fik jeg ikke gået den i år, desvärre - formen er ellers til det ...
/TH
Dodentocht er 100 kilometer march på maksimalt 24 timer, og den afvikles i Belgien hvert år i august.

søndag, august 19, 2007

En rejse ud i ørkenen


Det nedenstående er taget fra HOK's hjemmeside. Det er en flot tekst af feltprästen, jeg deler den hermed i dette gemsiforum.


mvh


Thorbjörn, stadig i Finland - snart på 3. uge.

AFGHANISTAN, Camp Bastion: Rejsebrev om turen fra Høvelte til Karup og så til Kabul og Camp Bastion.
17-08-2007 kl. 19:46


Af feltpræst Kim Jacobsen.


Aldrig havde jeg set så mange stjerner, aldrig havde natten været så mørk. Tankerne drog umiddelbart på langfart. Glemt var den lange rejse. Det var stort, uoverskuelig stort. Inden jeg dog havde fået styr på mine forvirrede tanker og på den storhed, der fik mig til at gispe efter vejret, blev jeg bragt tilbage til virkelighedens verden.”Move on, follow the lights, move on!”


Jeg, og vi der stod i ørkenen i nat, var ikke kommet herud for at lade os betage af stjernerne. Og mørket, der omgav os, var i virkeligheden en sikkerhed for os selv. Fuldt oplyst ville vi være lette mål for en fjende. Nu var det alvoren, der herskede.


Rejsen var begyndt lang tid før, og nu var vi ved målet. 36 timer før var min og andres rejse begyndt fra Høvelte. Vi tog der afsked med det danske gråvejr. Regnen skjulte måske den lille oversvømmelse i tårekanalen, eller også var det bare vejrets måde at sige på gensyn på.


Tværs igennem Danmark førte den første del af den lange rejse os.Fra øst til det midtjyske. Fra Høvelte til Karup hvor vi skulle møde endnu flere af vore kolleger.Kolleger der havde samme rejsemål. Kolleger kendte og ukendte, ansigter man mente, man havde set før og ganske nye ansigter, men alle havde vi samme mål – den ukendte ørken.


Familierne slog sig ned. Den sagte mumlen vidnede om den svære afsked.Først tjek ind og aflevering af vore rygsække. Nu vidste vi, at afskedens time snart var en hård realitet. Kaffen blev tyk i halsen, og kagen kunne næsten ikke synkes.

De sidste instrukser.


Så kom bussen. Langsomt vandrede vi derover til stoppestedet. De foreløbigt sidste knus og kys blev nu dyrebare. Der blev givet knus og kys, som var de de sidste. En tanke der er uudholdelig, men vi ved også alle, at ørkenturen ikke er at spøge med. Varmen. Sandet. Ensomheden. Savnet. De mange tanker.

Så blev der givet slip.


Under regnvejrsgrå himmel vandrede vi siden stille hen over lufthavnens asfalt.Afgang. Der var taget afsked. Sikkerhedsbælterne spændt. Der blev talt sammen lidt mere frit nu. De første anspændte nerver løsnede sig.

Nu blev det forventningen, der tog over.


En overraskelse ventede os. Det blev ikke bare via Istanbul, nej det blev også via et stop i Finland.

Så kom forplejningen. Chicken or beef. Da vi havde spist, begyndte trætheden at melde sig. Man prøvede på bedste måde at finde en stilling, hvor man kunne om ikke sove, så i hvert fald hvile.Istanbul. Ud af flyveren. En cola en kop kaffe. Tilbage til flyet og ”chicken or beef”.

Og så næstsidste etape.


Mange sov. Måske oplevede enkelte som jeg solopgangen over bjergene, da vi fløj ind over Afghanistan. Det foreløbige mål for vor rejse. Det var smukt, ufattelig smukt.

Langsomt kom alle tilbage fra søvnen.


Da vi landede i Kabul, blev vi mindet om alvoren på turen. Dagen før havde tre tyskere mistet livet. Flagene var på halv. Vi gøs lidt, frøs lidt i varmen.

Så kom ventetiden. Den lange ventetid. Nogle kom med om aftenen. Andre skulle vente til dagen efter. En lang dags rejse mod…..ja vi vidste knapt mod hvad.


Afgang igen. Nu ud i mørket. Ud mod vort hjem de næste seks måneder. Sammen med dem vi skulle være nærmere end vor familie de næste seks måneder.

Aldrig havde jeg set så mange stjerner. Aldrig havde natten været så mørk. Tankerne drog umiddelbart på langfart. Glemt var den lange rejse. Det var stort, uoverskuelig stort. Inden jeg dog havde fået styr på mine forvirrede tanker og på den storhed, der fik mig til at gispe efter vejret, blev jeg bragt tilbage til virkelighedens verden.


”Move on, follow the lights, move on!”


Vi var vel ankommet til Camp Bastion. En ny dag skulle snart tage sin begyndelse.


Teksten fundet her.

torsdag, august 16, 2007

HPRD - alle gennemført. På vej til spisning

Her står vi og venter på bussen, som glimrede ved sit fravær. Der havde været lyn og torden om eftermiddagen og derfor tog det lidt ekstra tid. (G)Øglerne afblæste, men vi holdt ved! Hvilket der ikke var nogen der fortrød.

/Robert

Nijmegen 2007 slut: tak for i år!


Gemceerne sig tak for i år. Stor respekt til Thorbjørn, som gik fra KBH til Nijmegen. Alle fra HPRD gennemførte, selvfølgelig. Og spænd hjelmen Bjørn - vi savnede dig!

/Robert

mandag, august 13, 2007

Den Kongelige Livgarde i Afghanistan



Foto: Christian Holm Radil

Dansk let morter fra Livgarden afgiver ild under en operation i Helmand den 2. december 2006.

torsdag, august 09, 2007

Og så den seneste DANCON-march i Afghanistan!


Naturen viste sig fra sin bedste side under afviklingen af endnu en DANCON-march. Kun halvdelen af holdet havde mulighed for at gå den forrige march, fordi der samtidig skulle anvendes personel til sikkerhed og vandposter. Så denne gang blev det hele byttet om. Vores tjekkiske kollegaer er blevet grebet af DANCON-march, og de benyttede den igen til at slå nye rekorder.

Se stemningsbilleder fra marchen, som gennemførtes i omgivelserne af Feyzabad.

onsdag, august 08, 2007

Gammelt nyt: DANCON-march i A, juni 2007



DANCON-march Aybak

AFGHANISTAN, Mazar-e-Sharif: Bare seks danskere holdt traditionen med en march-tur i hævd kort før de lukker og slukker


13-06-2007 kl. 15:01

Af Thue, konstabel

Det er en gammel tradition, at der bliver afholdt en march i de områder, hvor der er danske soldater udstationeret. Det er danskernes march, og det er normalt, at man inviterer de andre nationaliteter til at deltage i DANCON-marchen. Denne tradition ville vi seks danskere fra Aybak naturligvis også holde kørende. DANCON-marchen i Aybak blev den tredje og sidste, da vi bliver det sidste hold danskere her i området.

Læs hele artiklen ved at klikke her.